Spm. nr. S 217

17) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Sandra Elisabeth Skalvig (LA):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at vi giver verdens højeste su til studerende på lange, videregående uddannelser, når de samtidig står til at få en disponibel livsindkomst på 27,4 mio. kr., mens en ufaglært kun står til at få en disponibel indkomst på 13 mio. kr.?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til Dansk Erhvervs analyse »Omlægning af SU til lån vil kun betyde en lønnedgang på 5 promille af disponibel livsindkomst« fra den 25. oktober 2023.

Sandra Elisabeth Skalvig får ordet til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det er rimeligt, at vi giver verdens højeste su til studerende på lange videregående uddannelser, når de samtidig står til at få en disponibel livsindkomst på 27,4 mio. kr., mens en ufaglært kun står til at få en disponibel indkomst på 13 mio. kr.?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Man kan sige, at det helt korte svar er, at ja, det mener jeg er rimeligt, og at det mener regeringen er rimeligt. Vi ønsker at fastholde, at studerende på alle videregående uddannelser skal kunne få et su-stipendie i fremtiden.

Det lidt længere svar ligger i de spor for su-systemet, som regeringen har lagt i regeringsgrundlaget, og som i sig selv er et udtryk for, at regeringen jo heller ikke lider af reformangst, når det kommer til su-systemet. Vi ønsker et fornuftigt og rimeligt su-system, hvor unge kan få økonomisk støtte til studierne, og hvor unge understøttes i at gennemføre deres uddannelse og blive en del af arbejdsstyrken – et su-system, hvor su og uddannelseslængde følges ad, men hvor der stadig er plads til studerende, som har brug for særlig støtte.

Så er det jo rigtigt, at i Danmark får unge et ganske pænt su-stipendie. Vi skeler ikke til den enkelte unges økonomiske baggrund, når man starter på en uddannelse. Vi skeler heller ikke til det forventede indtægtsniveau, når man gennemfører uddannelsen og træder ind på arbejdsmarkedet, og den helt grundlæggende præmis ønsker regeringen ikke at lave om på.

Spørgeren.

Tak for svaret, og tak for ikke at være angst, når det kommer til reformarbejde, heller ikke på su-området. Ifølge nye beregninger fra Dansk Erhverv vil en omlægning af su på kandidatuddannelserne til lån blot udgøre ca. 5 promille af en akademikers livsindkomst. Er ministeren ikke enig i, at det er svært at blive ved med at retfærdiggøre, at den ufaglærte skal betale skat, der går direkte til su til studerende på kandidatuddannelserne, når akademikerne er nogle af dem, der har de bedste forudsætninger for at tilbagebetale et su-lån?

Ministeren.

Der er jo mange balancer i det her. Men nej, det mener jeg grundlæggende ikke. Det er rigtigt, at der er en disponibel livsindkomst for højtuddannede grupper, som er højere end for andre grupper. Problemet er jo bare, og det er sådan et helt lavpraktisk problem, at når man er 22 år og studerende og skal have økonomien til at hænge sammen, så kan man altså ikke bruge de penge, som man forventeligt kommer til at tjene, engang når man er langt oppe i 40'erne.

Spørgeren.

Tak for svaret på det spørgsmål. Hvis vi går tilbage til dengang, hvor man indførte su'en, så blev den jo indført for at sikre, at alle uanset økonomisk baggrund havde lige muligheder for at tage en uddannelse i Danmark. Det vil sige, at social mobilitet og frie og lige muligheder er uddannelsesstøttens eksistensberettigelse. Ifølge De Økonomiske Råd vil en omlægning af su på kandidatuddannelserne til rentefrie lån ikke have de store konsekvenser for den sociale mobilitet. Så mener ministeren, at der i fremtiden fortsat er en eksistensberettigelse for su på landets kandidatuddannelser?

Ministeren.

Det er jo derfor, der er forskel på økonomi og politik. Selvfølgelig skal man føre en politik, som er økonomisk fornuftig, men nogle gange står man også på mål for en politik, bare fordi man mener, den er rigtig, og jeg mener, det er rigtigt – og det gør regeringen også – at man som studerende har adgang til et stipendie hver dag i ens studietid, altså den tid, som ens studie er normeret til. Vi mener så ikke, at man behøver at skulle have su ud over den tid, som ens studie er normeret til, og det er jo bl.a. den reform, som vi lægger op til, og som jeg i øvrigt ser frem til at diskutere med Liberal Alliance.

Spørgeren.

Tak. Vi ser også frem til de kommende forhandlinger om su. Man kan sige, at når vi står her og diskuterer en reformering af su'en, så er de studerende oftest ikke særlig lykkelige. Men mener ministeren, at det er et udtryk for en forkælet tilgang, når de studerende brokker sig over su-beløbet?

Ministeren.

Nej, det synes jeg ikke. De studerende i Danmark har det godt, og det mener jeg også de skal have. Vi er et af verdens rigeste og mest privilegerede lande, og så er der jo ikke noget underligt i, at man også som ung studerende i Danmark har det godt. Det mener jeg sådan set hverken er forkælet eller overprivilegeret. Men det er klart, at der også skal være en balance og rimelighed i det, og derfor lægger vi også op til at reformere su-systemet. Jeg synes ikke, at vi har en forkælet ungdomsgeneration. Jeg synes måske tværtimod, at vi har en historisk ansvarsbevidst ungdomsgeneration.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til uddannelses- og forskningsministeren, og tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Det næste spørgsmål er til ældreministeren og stillet af fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.