§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 1224 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 1169

Hvordan agter regeringen at sikre gennemførelse og effektiv håndhævelse af et forbud mod dybhavsminedrift?

Udenrigsministeren

21-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1168

Er regeringen villig til at tage initiativ til en konkret mekanisme til håndhævelse af international ret generelt gennem sin plads i FN’s sikkerhedsråd, således at den internationale retsordens berettigelse opretholdes?

Udenrigsministeren

21-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1167

Hvor langt er ministeren villig til gå for at opretholde respekten for den internationale retsorden, herunder at gøre brug af sanktioner samt tage initiativ til at styrke internationale retsinstitutioner for at sikre håndhævelsen af FN’s Havkonvention over for individer, virksomheder og stater med henblik på at sikre den internationale retsordens berettigelse?

Udenrigsministeren

21-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1166

Bakker regeringen op om Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italiens fælles udtalelse af 12. august 2024 om våbenhvile i Gaza?

Udenrigsministeren

21-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1165

Hvordan forholder regeringen sig til Israels inddragelse af akkrediteringen for otte norske diplomater tilknyttet repræsentationen ved Den Palæstinensiske Myndighed den 8. august 2024, navnlig set i lyset af, at Tyskland har fordømt handlingen?

Udenrigsministeren

21-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1164

Vil ministeren tage initiativ til at indsætte en fysisk brovagt på Kronprins Frederiks Bro, som efter flere sager om uheld og uhensigtsmæssig ventetid for udrykningskøretøjer har skabt usikkerhed blandt både trafikanter og lokale, og hvis udfordringer er opstået ved den fjernstyrede brovagt og manglende kommunikation heraf?

Transportministeren

21-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1163

Vil ministeren og den danske regering nu, hvor Japan har påbegyndt kommerciel fangst af truede finhvaler – i strid med IWC’s internationale moratorium mod kommerciel hvalfangst – tilslutte sig Australiens fordømmelse af Japan?

Udenrigsministeren

21-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1162

Er ministeren enig, når Dansk Lymfeødem Forening og Senfølgerforeningen skriver til Kolding Kommune, at kommunen med sin praksis bidrager til ulighed i bevillinger - og dermed også ulighed i sundhed - ved at give afslag på ansøgninger om hjælpemidler til en varig funktionsnedsættelse?

Social- og boligministeren

19-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1161

Vil ministeren kommentere artiklen ”Helles ben hæver voldsomt op, og hvert skridt gør ondt: Har nu ventet på hjælp i otte måneder” i JydskeVestkysten Kolding den 19. august 2024 og svare på, om ministeren mener, det er rimeligt, at Helle skal vente så længe?

Social- og boligministeren

19-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1160

Hvad er ministerens holdning til, at blandt andet mange mikrobryggerier rammes af de nye regler for elektronisk aldersverificering grundet den korte implementeringstid, og har ministeren tanker om, hvordan man kan afhjælpe problemerne for disse, selvom de nye regler bredt set er fornuftige og nødvendige?

Erhvervsministeren

19-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1159

Hvad mener ministeren, at man skal gøre for at undgå underminering af danske forskers faglighed fra eksempelvis fundamentalistiske muslimske miljøer?

Uddannelses- og forskningsministeren

19-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1158

Hvis de 5 formodede udenlandske gerningsmænd i sagen om en 37-årig kvinde, der lørdag den 18. august 2024 efter de foreliggende oplysninger er blevet gruppevoldtaget og frihedsberøvet i Aarhus, dømmes for uhyrlighederne, og Danmarks internationale forpligtelser forhindrer Danmark i at udvise dem, hvad vil regeringen i så fald foretage sig?

Udlændinge- og integrationsministeren

19-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1157

Vil ministeren redegøre for, hvordan han forholder sig til den kritik, der er rejst mod DR's dokumentar 'Spies og morgenbolledamerne', herunder påstande om manipulation af seerne, overtrædelse af journalistiske og etiske standarder, herunder DR's eget etiske regelsæt, det forhold, at flere medvirkende har udtrykt, at de føler sig misbrugt, og om han vil overveje en undersøgelse af DR's redaktionelle ansvar i denne sag set i lyset af disse alvorlige anklager?

Kulturministeren

19-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1156

Mener ministeren, at en provokunstner, der har skiftet køn som et stunt, er repræsentativ for transkvinder i Danmark?

Ministeren for ligestilling

15-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1155

Med henvisning til, at ministeren i Jyllands-Posten den 14. august henviser til, at der er blevet »rejst tvivl om kønnet på to kvindelige boksere i forbindelse med OL«, vil ministeren så forholde sig til, hvorvidt hun mener, at det er forsvarligt for en digitaliseringsminister at sprede hvad der angiveligt er falske nyheder fra Rusland?

Ministeren for ligestilling

15-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1154

Vil ministeren i forlængelse af sit indlæg i Jyllands-Posten den 14. august redegøre for, hvorvidt og i så fald hvorfor hun mener, at transpersoner udgør en trussel mod biologiske kvinders fysiske sikkerhed?

Ministeren for ligestilling

15-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1153

Hvad mener ministeren om, at den yderst farlige rocker Fasar Raja fra TV2’s dokumentar »Den Sorte Svane« kan rejse på ferie til udlandet, på trods af at han er på førtidspension, og vil ministeren oplyse, om regeringen ønsker at indskrænke bandekriminelles muligheder for at rejse på ferie, mens de modtager sociale ydelser?

Beskæftigelsesministeren

15-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1152

Agter ministeren at lovgive således, at det bliver muligt for kommunerne at forbyde kønsopdelte svømmehaller, eller finder ministeren, at kommunerne har de nødvendige lovgivningsmæssige redskaber?

Udlændinge- og integrationsministeren

14-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1151

Vil ministeren og den danske regering tilslutte sig Australiens fordømmelse af, at Japan – i strid med IWC’s internationale moratorium mod kommerciel hvalfangst – har tildelt japanske hvalfangere en kvote på 59 kommerciel fangst af finhvaler, som vurderes som en sårbar art af IUCN?

Udenrigsministeren

14-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1150

Vil ministeren tage initiativ til, at Kriminalforsorgen indleder et samarbejde med Scottish Prison Service om nye metoder til gennemførelse af magtanvendelse i fængslerne, hvor håndjern og andre smertepåførende teknikker byttes ud med mere skånsomme metoder og udstyr?

Justitsministeren

13-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1149

Hvad er ministerens holdning til at gøre flexuddannelsen permanent?

Børne- og undervisningsministeren

13-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1148

Hvad er regeringens holdning til at give lærere og pædagoger meget mere musik under uddannelsen, så vi får en varig forankring af fællessang og ikke bare en midlertidig pulje?

Uddannelses- og forskningsministeren

13-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1147

Vil ministeren kommentere, at der nu varsles en lang række yderligere aflysninger af togafgange bl.a. grundet manglende materiel hos GoCollective, og oplyse, om man vil igangsætte initiativer til at begrænse aflysningerne på de vestjyske baner?

Transportministeren

13-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1146

Vil ministeren garantere, at miljøaktivisten Paul Watsons menneskerettigheder ikke vil blive vil blive krænket i forbindelse med og efter en eventuel udlevering til Japan?

Justitsministeren

12-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1145

Mener ministeren, at Danmark bør udlevere miljø- og dyreaktivister til lande, på baggrund af forseelser der i Danmark og Grønland højest ville medføre en bødestraf?

Justitsministeren

12-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1144

Vil ministeren tage initiativ til, at staten forbyder deponering af forurenet sediment (klapning) fra havne, hvor staten har direkte indflydelse på driften, f.eks. flådehavne, og i stedet oprenser det forurenede sedimentet på land fremfor at deponere forureningen i vores pressede havmiljø?

Miljøministeren

12-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1143

Er det ministerens holdning, at der er sket et ledelsessvigt, når selvskadende unge bliver overladt til en pedel, sådan som det beskrives i artiklen »Tragisk dødsfald afslører grove fejl – selvskadende unge overladt til pedel« bragt på TV2 Fyns hjemmeside den 9. august 2024?

Social- og boligministeren

09-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1142

Hvad er ministerens holdning til de forhold, der beskrives i artiklen »Tragisk dødsfald afslører grove fejl – selvskadende unge overladt til pedel« bragt på TV2 Fyns hjemmeside den 9. august 2024?

Social- og boligministeren

09-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1141

Hvad er ministerens holdning til indlægget »Bisidder og sagsbehandler undre sig: Hvorfor er 7/7 ordninger så sjældne i familieretshuset?« bragt i Berlingske den 6. august 2024?

Social- og boligministeren

08-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1140

Mener ministeren, at det er fornuftigt, at kommunerne kan udrulle pædagogiske koncepter i landets daginstitutioner, herunder f.eks. fokusbarnsskemaer, som tager tid fra pædagogernes kerneopgaver?

Børne- og undervisningsministeren

07-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1139

Hvad er ministerens holdning til, at de unge, der efter endt gymnasial uddannelse starter på en erhvervsuddannelse, uddannelse i politi og forsvar eller uddannelse i udlandet, bliver betegnet som »ikkestudieaktive« og dermed fremstår som sabbatister i analyserne af, hvor mange unge der er i gang med videre uddannelse efter studentereksamen?

Børne- og undervisningsministeren

07-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1138

Hvordan planlægger regeringen at håndtere den forventede finansieringsmangel på ca. 370 mio. kr. i 2025, som kræves for at opretholde det nuværende kvalitetsniveau på tværs af de gymnasiale uddannelser, VUC‘erne og erhvervsskolerne?

Børne- og undervisningsministeren

07-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1137

Hvad er ministerens holdning til, at ungdomsuddannelserne til nytår igen vil opleve betydelige økonomiske udfordringer, når det midlertidige kvalitetsløft af undervisningstaxameteret udløber ved årsskiftet?

Børne- og undervisningsministeren

07-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1136

Vil ministeren tilgodese de familier, der ikke har fået tildelt medmoderskab, mens implementeringen af lov om ændring af børneloven, navneloven, og forskellige andre love har været forsinket, ved at indføre mulighed for medmoderskab med tilbagevirkende kraft?

Social- og boligministeren

05-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1135

Hvad mener ministeren om den seneste, uheldige udvikling i ytringsfriheden i Storbritannien?

Udenrigsministeren

05-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1134

Mener ministeren, at Ilham Mohameds reaktion, på Simon El-Zeinabs Facebook-opslag den 31. juli 2024, kan tolkes som et udtryk for sympati med terrorister, og mener ministeren i så fald, at det er foreneligt med vedkommendes rolle i det Nationale Integrationsråd?

Udlændinge- og integrationsministeren

02-08-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1133

Mener ministeren, at det er acceptabelt, at en person, der hylder terrororganisationen Hamas' øverste leder som martyr, er udpeget til Det Nationale Integrationsråd af ministeren selv, og mener ministeren, at dette er udtryk for infiltration, og har ministeren dermed selv været med til at skabe rammerne for, at en radikal islamist indtager en central plads i regeringens nationale integrationsråd?

Udlændinge- og integrationsministeren

31-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1132

Mener ministeren, at det er rimeligt at anholde Paul Watson i Grønland med henblik på udlevering til Japan, når Paul Watson var på rejse til Japan, hvor Japan kunne anholde ham, hvis de vil retsforfølge ham?

Justitsministeren

26-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1131

Vil ministeren og regeringen lytte til opfordringen fra Frankrigs præsident Macron m.fl. og sikre, at Danmark ikke udleverer miljøaktivisten Paul Watson til retsforfølgelse i Japan for hans protester mod Japans konventionsstridige hvalfangst ved Antarktis?

Justitsministeren

26-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1130

Mener ministeren, at vi i Danmark burde stille krav til opsamlingen af restprodukter fra H2S Scavenger og lignende processer for at rense olie- og gasindvindingen i Nordsøen fra svovlbrinte?

Miljøministeren

25-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1129

Vil ministeren undersøge muligheden for at lukke olie- og gasboringer med højt H2S-indhold for at begrænse udledningen af det farlige restkemikalie Spent scavengers til Nordsøens havmiljø?

Miljøministeren

25-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1128

Hvad er ministerens holdning til, at der i Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats udelukkende var repræsentanter fra det kommunale landskab og ikke fra arbejdsmarkedets parter?

Beskæftigelsesministeren

12-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1127

Hvad er ministerens holdning til anbefalingen fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats om, at der i fremtiden skal ske væsentlige forringelser af de arbejdsløses ret til og muligheder for uddannelse og opkvalificering, særligt i lyset af at vi i dag har et arbejdsmarked, der efterspørger kvalificeret arbejdskraft, ikke mindst til den grønne omstilling?

Beskæftigelsesministeren

12-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1126

Hvad er ministerens holdning til Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’ anbefaling om, at ufaglærte og faglærte ledige fremover skal vente et halvt år, før de har mulighed for at få en kort jobrettet uddannelse, og er ministeren bekymret for, hvorvidt dette vil gøre det endnu sværere for virksomheder at få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger?

Beskæftigelsesministeren

12-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1125

Hvordan vil ministeren sikre, at der i fremtiden er en samlet landsdækkende beskæftigelsesindsats og ikke 98 forskellige beskæftigelsesindsatser, dersom Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’ anefalinbger om frisættelse af kommunerne efterleves?

Beskæftigelsesministeren

12-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1124

Hvad er ministerens holdning til Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’ anbefaling om, at en stor del af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen flyttes til servicerammen, og er ministeren bekymret for, at man kommunalt risikerer at fravælge den aktive beskæftigelsesindsats, når de kommunale budgetter skal udarbejdes?

Beskæftigelsesministeren

12-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1123

Mener ministeren, at det hænger sammen, når Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats primært anbefaler et fokus på hjælp til at få arbejdsløse hurtigt i arbejde, men samtidig anbefaler at ændre formålsbestemmelsen i lovgivningen til at have fokus på at hjælpe arbejdsløse med at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet?

Beskæftigelsesministeren

12-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1122

Vil ministeren forholde sig til, hvordan hun vil sikre en helhedsorienteret indsats, hvis der ikke længere stilles koordineringslovkrav, dersom Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’ anbefalinger efterleves?

Beskæftigelsesministeren

12-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1121

Vil ministeren forholde sig til, hvordan hun vil sikre, at afgørelser i beskæftigelsessystemet ikke påvirkes usagligt af hensyn til kommunekasserne, dersom Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’ anbefalinger efterleves?

Beskæftigelsesministeren

12-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1120

Har ministeren til hensigt at fremskynde anlæggelsen af autoværn m.m. på Hillerødmotorvejens forlængelse i Nordsjælland, sådan som lokale borgere efterlyser, set i lyset af tragedien den 6. juli 2024?

Transportministeren

11-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1119

Mener ministeren, at ungestøtte skal være mere fleksibelt end i dag ved for eksempel at kunne blive sat på pause og genoptaget af den unge senere hen eller bevares, selv om den unge flytter kommune?

Social- og boligministeren

10-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1118

Mener ministeren, at ungestøtte fremadrettet skal være en rettighed og ikke et tilbud, som den enkelte kommune kan tilbyde eller ej, som er tilfældet i dag?

Social- og boligministeren

10-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1117

Mener ministeren, at der skal tilføres flere midler til ungestøtteindsatsen end i dag set i lyset af, at ungestøtte er en samfundsøkonomisk investering?

Social- og boligministeren

10-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1116

Vil ministeren iværksætte tiltag, der skal sikre alle borgere en lige adgang til behandling i sundhedsvæsnet, uagtet deres bopæl i landet?

Indenrigs- og sundhedsministeren

10-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1115

Mener ministeren, at danske skatteborgeres adgang til behandling i vores fælles sundhedsvæsen skal være afhængig af deres postnummer og hvilken region, de er bosiddende i, og mener ministeren i så fald, at det er berettiget og udtryk for lige adgang til sundhedsydelser, at en borger i Region Midtjylland f.eks. nægtes en behandling, som vedkommende kan modtage, hvis vedkommende boede i Region Hovedstaden – en afvisning, der betyder en ikke ubetydelig egenbetaling for behandling, der er skattefinansieret i andre dele af landet?

Indenrigs- og sundhedsministeren

10-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1114

Hvilken værdi mener ministeren, at Ankestyrelsen reelt har, hvis den alligevel ikke kan træffe beslutning i sager som f.eks. de to lokalpolitikere fra Langeland, men hellere overlader en afgørelse til domstolene med den ekstra tid det automatisk medfører?

Indenrigs- og sundhedsministeren

01-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1113

Finder ministeren det problematisk, de lange sagsbehandlingstider ved domstolene taget i betragtning, at sagen om de to lokalpolitikere på Langeland, først risikerer at have en afgørelse efter næste kommunalvalg er afholdt, i fald de to politikere vælger at tage sagen i retten?

Indenrigs- og sundhedsministeren

01-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1112

Finder ministeren det problematisk, at de to lokalpolitikere på Langeland, jf. artiklen »Anklage om langelandske ulovligheder lander på ministerens bord«, bragt den 27. maj 2024 på faa.dk., forventeligt først vil kunne få prøvet deres sag, hvis de tager sagen i retten for at få afgjort, hvorvidt borgmesteren og flertallet på Langeland har handlet uretmæssigt og ulovligt?

Indenrigs- og sundhedsministeren

01-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1111

Mener ministeren, at det er problematisk, at Ankestyrelsen ikke går ind i sagen fra Langeland, hvor 2 udvalgsformænd mister deres politiske poster og sættes uden for indflydelse, jf. artiklen »Anklage om langelandske ulovligheder lander på ministerens bord«, bragt den 27. maj 2024 på faa.dk., hvor Ankestyrelsen udtaler, at en afklaring af sagen bedst kan egne sig til at blive afgjort ved byretten?

Indenrigs- og sundhedsministeren

01-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1110

Hvad mener ministeren om advokatfirmaet Hortens citat i artiklen »Ny praksis for omkonstituering af Kommunalbestyrelsen«, fra 2018 på horton.dk, hvoraf det fremgår, at »Selvom en omkonstituering ofte udspringer af politiske forhold, er det vigtigt at huske, at de forvaltningsretlige retsgrundsætninger gælder. Ved en ændring af styrelsesvedtægten er kommunalbestyrelsen således – som ved alle andre beslutninger – bundet af det almindelige princip om saglighed. En ændring kan lovligt begrundes i f.eks. strukturelle forhold, hvorimod kommunalbestyrelsen ikke må forfølge usaglige eller uvedkommende hensyn. Et usagligt hensyn vil f.eks. være, hvis en ændring har til formål at reducere et eller flere medlemmers politiske indflydelse på et bestemt sagsområde.«

Indenrigs- og sundhedsministeren

01-07-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1109

Vil ministeren sikre en kortlægning af human PFAS-eksponering i danske erhverv, således at vi kan beskytte lønarbejdere bedst muligt mod at blive udsat for PFAS-stoffer, når de er på arbejde?

Beskæftigelsesministeren

28-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1108

Hvordan mener ministeren, at forsigtighedsprincippet i praksis bør anvendes i forhold til overvågning og kontrol af udledningen af potentielt sundhedsskadelige stoffer i badezoner i Danmark?

Miljøministeren

27-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1107

Vil ministeren redegøre for sin holdning til, hvilke kvalitetskrav vi i Danmark bør stille til det badevand, som danskerne og vores turister nyder og anser for at være et af landets helt store attraktioner, og mener ministeren, at der er tilstrækkeligt kendskab til sundhedsrisikoen, når forskellige tungmetaller optages i kroppen ved ophold i hav- eller søvand?

Miljøministeren

27-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1106

Mener ministeren, at Kerteminde Kommune har ageret i henhold til planlovens intentioner, da der med begrundelse i lokale forhold, blev tildelt landzonetilladelse til vejboden ved Skovløkke Frilandsgrønt?

Ministeren for byer og landdistrikter

27-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1105

Mener ministeren, at Planklagenævnets praksis med at prioritere at friholde landzonen overholder planlovens intention om, at kommunalbestyrelsen kan foretage en konkret vurdering jf. planlovens § 35, stk. 1?

Ministeren for byer og landdistrikter

27-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1104

Mener ministeren, at når kommunalbestyrelsen foretager en konkret vurdering jf. planlovens § 35, stk. 1, at denne så skal tillægge præcedensvirkning mere vægt i vurderingen, end de stedlige forhold?

Ministeren for byer og landdistrikter

27-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1103

Mener ministeren, at når der jf. planlovens § 35, stk. 1, skal foretages en konkret vurdering, at denne konkrete vurdering kan resultere i en tilladelse eller et afslag?

Ministeren for byer og landdistrikter

27-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1102

Mener ministeren, at kommunalbestyrelserne jf. planlovens § 35, stk. 1, burde kunne foretage en konkret vurdering om mulig landzonetilladelse til en vejbod, ud fra saglige begrundelser, uden at skulle kræve, at en vejbod er af så rudimentær tilstand, at den ikke vil kunne sikre forsvarlig opbevaring af de fødevarer, der er til salg?

Ministeren for byer og landdistrikter

27-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1101

Mener ministeren, at hvis en lokal producent af f.eks. frugt og grøntsager ikke har en aflagt bygning til at facilitere salg jf. beskrivelserne af stalddørssalg, og at salget dermed kræver etablering af en ny konstruktion, at der så er tale om en butik, selvom varesortimentet er det samme?

Ministeren for byer og landdistrikter

27-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1100

Mener ministeren, at der ved vejboder, stalddørssalg og gårdbutikker godt må være fokus på at sikre fornuftig opbevaring af fødevarer, sådan at de holder bedre og gør, at man som handlende er tryg ved sikkerheden, og at man som producent ikke skal tilse vejboden eller stalddørssalget hele tiden med henblik på opfyldning og kassering?

Ministeren for byer og landdistrikter

27-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1099

Mener ministeren, at vejboder, stalddørssalg og gårdbutikker er et naturligt element i den danske landzone?

Ministeren for byer og landdistrikter

27-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1098

Vil ministeren ændre kriterierne, så kommunerne får længere tid til at indhente tilbud og udbedre skaderne efter efterårsstormen sidste år henset til, at kalenderen nu siger slutningen af juni måned, og at arbejdet med at udbedre skader skal være afsluttet og betalt inden årets udgang?

Miljøministeren

26-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1097

Finder ministeren, at det er realistisk både at igangsætte og afslutte arbejdet med at udbedre skaderne efter efterårsstormen sidste år, når den pulje, som blev besluttet i april måned, kræver at arbejdet skal være afsluttet i indeværende år, for at kommunerne kan få andel i puljen?

Miljøministeren

26-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1096

Finder ministeren, at en lille kommune som Ærø selv har mulighed for at finansiere stormskaderne efter efterårsstormen sidste år, som vurderes at koste op mod 50 mio. kr., når Ærø kun får dækket en fjerdedel?

Miljøministeren

26-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1095

Mener ministeren, at det er rimeligt, at Ærø ikke får større andel af puljepengene til at dække stormskaderne efter efterårsstormen sidste år set i lyset af de omfattende ødelæggelser, som vurderes at koste op mod 50 mio. kr.?

Miljøministeren

26-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1094

Mener ministeren, at det er rimeligt, at byde turister at de skal bruge 5-6 timers transporttid for at hente medicin i weekenden, når apoteket er lukket, og tror ministeren, at det vil betyde færre turister til Ærø, og vil ministeren over for sundhedsministeren påpege problemet med skævvridningen af udviklingen i landdistrikterne, når adgangen til medicin forringes så drastisk på en ø som Ærø?

Ministeren for byer og landdistrikter

26-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1093

Mener ministeren, at det er rimeligt, at ældre Ærøboere skal bruge 5-6 timers transporttid på at hente medicin på fastlandet i weekenden, fordi apoteket er lukket?

Indenrigs- og sundhedsministeren

26-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1092

Hvilken betydning mener ministeren, det vil få, når beboere på Ærø afskæres fra at få medicin på søndage og helligdage, hvis de ikke tager færgen til Svendborg eller Rudkøbing?

Indenrigs- og sundhedsministeren

26-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1091

Mener ministeren, at der er grund til at fastsætte et krav om hyppigheden af revurderinger eller en øvre grænse for hvor længe, der skal føres tilsyn med sundheds- og omsorgspersonales urinprøver ved tidligere misbrug, som beskrevet i artiklen »Enhedslisten går ind i ’fuldstændig forrykt’ sag om urinprøver: ”Det burde ikke kunne lade sig gøre”« i Fagbladet FOA den 5. april 2024?

Indenrigs- og sundhedsministeren

26-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1090

Vil ministeren arbejde for, at apoteket i Marstal fortsætter i C vagttjeneste, så beboere og turister på Ærø fortsat kan købe på medicin på søndage og helligdage?

Indenrigs- og sundhedsministeren

26-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1089

Mener ministeren, at det er rimeligt, at beboere og turister på Ærø afskæres fra at få medicin på søndage og helligdage, hvis de ikke tager færgen til Svendborg eller Rudkøbing?

Indenrigs- og sundhedsministeren

25-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1088

Vil ministeren bremse Miljøstyrelsens tilladelse til dumpning af giftigt havneslam ud for Vejle Fjord, som påvirker jorden og baserer sig på en stærkt forældet vejledning fra 2008, der strider mod EU-regler og ikke tager højde for alle prioriterede miljøgifte?

Miljøministeren

25-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1087

Vil ministeren udstede en bekendtgørelse, der sikrer, at hummere ikke transporteres og opbevares på is, eller en bekendtgørelse, der forbyder transport af levende hummere?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

25-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1086

Påtænker ministeren at iværksætte initiativer, der skal stoppe eller begrænse brugen af biologisk materiale i forskningsprojekter, hvor der ikke er givet tilladelse til brugen heraf fra patienterne?

Indenrigs- og sundhedsministeren

24-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1085

Mener ministeren, at det er i orden, at der fortsat forskes i data fra hælprøver i forskningsprojektet iPsych på trods af manglende godkendelse fra patienterne?

Indenrigs- og sundhedsministeren

24-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1084

Er ministeren enig i, at en person, der modtager en karensgivende bøde, ikke skal kunne opnå dansk statsborgerskab, også selvom bøden vedtages efter vedtagelsen af loven, men inden grundlovsceremonien?

Udlændinge- og integrationsministeren

24-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1083

Er ministeren bekymret for kvaliteten af tilsyn på socialområdet, når der skal skæres markant på antallet af tilsyn som led i besparelseskrav, og hvordan mener ministeren, at kvaliteten kan blive sikret med så markant færre tilsyn, jf. regeringens økonomiaftale med Kommunernes Landsforening?

Social- og boligministeren

24-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1082

Mener ministeren, at det er vigtigt at få undersøgt årsagen til den massive fiskedød ved Thisted Bredning, og vil ministeren tage initiativ til at få Miljøstyrelsen til at undersøge det?

Miljøministeren

21-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1081

Vil ministeren, på baggrund af at der nu i det norske Storting er flertal for at etablere en nattogsforbindelse mellem København og Oslo, tage initiativer, der vil igangsætte en proces henimod etableringen af en fast nattogsrute?

Transportministeren

20-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1080

Hvad er regeringens holdning til at udskyde vandrammedirektivets mål om god miljøtilstand og god kemisk tilstand fra 2027 til senere, mener regeringen, at det kan komme på tale, og hvordan vil regeringen forholde sig, hvis andre EU-lande beder om mere tid eller foreslår at udskyde målet?

Miljøministeren

20-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1079

Mener ministeren, at der er potentiale i Gedser Odde og Marinestationen som en destination, der kan tiltrække flere turister og dermed udvikling til Falsters sydspids, idet at det – ud over et stort fugletræk – også er et kulturhistorisk vigtigt sted i relation til både anden verdenskrig og den kolde krig, og hvad agter ministeren i den forbindelse at gøre?

Erhvervsministeren

19-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1078

Mener ministeren, at det er vigtigt at sikre erosionsbeskyttelse af Gedser Odde samt at bevare den kulturhistoriske Marinestation ved Gedser Odde med henblik på at skabe vækst og udvikling på Falster?

Ministeren for byer og landdistrikter

19-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1077

Mener ministeren, at Marinestationen ved Gedser Odde er et kulturhistorisk vigtigt sted i relation til både anden verdenskrig og den kolde krig, og mener ministeren, at Marinestationen ved Gedser Odde er værd at bevare?

Kulturministeren

19-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1076

Idet Energinets generelle eldeklaration 2022 beskriver, at »der udstedes oprindelsesgarantier for 93,0 pct. (23,2 TWh) af den danske VE-produktion (vedvarende energi, der omfatter vindkraft, solceller, vandkraft og elproduktion baseret på biomasse), og denne del af den danske produktion er sat til salg igennem markedet for certifikater og kan indgå i individuelle deklarationer. Danske elhandlere har opkøbt 11,8 TWh, som er solgt til de danske elkunder i form af grøn strøm. Samlet set »mister« Danmark således 11,8 TWh grøn strøm igennem handelen med certifikater«, vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes tilsvarende deklaration for gas?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

18-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1075

Vil ministeren redegøre for, hvordan han i KF24 kan komme frem til, at der forventes »væsentlige reduktioner i fremstillingserhvervenes drivhusgasudledninger i 2030, som følge af at biogasandelen i gasnettet skønnes at overstige 100 pct. fra 2029« (KF24 side 13), når EU’s RED III-direktiv medfører, at EU’s gassystem senest i maj 2025 skal være et enkelt massebalancesystem, hvor VE-andelen følger oprindelsesgarantierne, og kun 12 pct. af de danske oprindelsesgarantier blev anvendt i Danmark i 2023, resten blev eksporteret?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

18-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1074

Er ministeren enig i, at det er nødvendigt snarest og inden december 2027 at tage alle nødvendige beslutninger og igangsætte alle nødvendige tiltag om reduktion af udledninger og tab af miljøfarlige stoffer fra alle kilder, og vil ministeren fremlægge et forslag til handlingsplan herom for Folketinget?

Miljøministeren

17-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1073

Vil ministeren bringe vandrammedirektivets formelle undtagelsesbestemmelser i anvendelse, så Miljøstyrelsen kan udstede tilladelser til dumpning af havbundsmaterialer i områder med dårlig eller ukendt kemisk tilstand, og er dette efter ministerens opfattelse en acceptabel løsning, når de allerfleste havområder i Danmark er overforurenede?

Miljøministeren

17-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1072

Er det fortsat ministerens opfattelse, at optagning og dumpning af klapmaterialer er neutralt i forhold til den kemiske tilstand i vandmiljøet, og at optagning og dumpning svarer til at flytte havbund med dets indhold af miljøgifte fra et havområde til et andet, og kan ministeren forklare, hvorfor han anså det for nødvendigt at suspendere klapning, mens Miljøstyrelsen reviderede en vejledning, der omhandler udledning af farlige stoffer til vandmiljøet?

Miljøministeren

17-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1071

Hvad er ministerens begrundelse for at genoptage sagsbehandlingen af ansøgninger om klapning, efter disse var suspenderet i et år, samtidig med at dele af vejledningen om udledning af farlige stoffer blev revideret, uden først at revidere den forældede klapvejledning fra 2008?

Miljøministeren

17-06-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1070

Er ministeren enig i, at alle godkendelser af dumpning (klapning) af havneslam og havbundssedimenter altid skal være i fuld overensstemmelse med vandrammedirektivet, vandkvalitetskravdirektivet og EU-Domstolens praksis, og at klapvejledningen fra 2008 er forældet?

Miljøministeren

17-06-2024
(2023-24)

Din søgning gav 1224 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200