Vil ministeren tage initiativ til, at staten forbyder deponering af forurenet sediment (klapning) fra havne, hvor staten har direkte indflydelse på driften, f.eks. flådehavne, og i stedet oprenser det forurenede sedimentet på land fremfor at deponere forureningen i vores pressede havmiljø?

I juni i år besluttede Middelfart Kommune at annullere en tilladelse fra Miljøstyrelsen til klapning af havneslam i Lillebælt med begrundelsen, at »metoden med at klappe bundmateriale fra havne ikke er i tråd med Middelfart Kommunes ambitioner om og arbejde for at styrke havmiljøet i Lillebælt«. I Kolding er man også gået bort fra klapning i forbindelse med udvidelse af en marina og vil i stedet komprimere slammet på stedet ved hjælp af vertikal dræning, som transportministeren afviste at tage i anvendelse i Lynetteholmprojektet. Der er altså kommuner, der går foran af hensyn til miljøet. Staten har aflyst klapning fra Lynetteholmprojektet efter mange protester. I Miljøstyrelsens vurderinger af alternativer til klapning foretages der ikke en aktiv indsats for at finde alternativer til havforurening, selv i de tilfælde hvor forureningen er så omfattende, at havbundsmaterialet ikke kan bypasses eller nyttiggøres til havs til f.eks. strandfodring, giver Miljøstyrelsen tilladelse til at dumpe det forurenede materiale et andet sted på havet for at sprede og fortynde giftstofferne et andet sted.