§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 1169 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 614

Er ministeren enig med landmand og bestyrelsesformand, Peter Gæmelke, der på baggrund af Svarer-udvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget, udtaler til DR: »Jeg drikker stadigvæk både bajere og vin, selvom der er afgift på. Jeg kører også stadigvæk i en forurenende dieselbil, selvom der er afgift på. Jeg så hellere, at der blev lavet nye tiltag, der sikrer, at vi gør det bedre i morgen end i går. Der skal findes en model, så fødevareerhvervet kan overleve.«?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

23-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 613

Er ministeren enig med hans partifælle, Erik Poulsen, der på baggrund af Svarer-udvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget, udtaler til Berlingske: »Hvis det lander på en løsning, hvor det kommer til at koste arbejdspladser, bør Venstre trække sig fra regeringen«?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

23-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 612

Vil ministeren besvare, hvor man forventer, at de personer, som er beskæftiget inden for landbruget, og som mister deres job som følge af en CO2-afgift, finder beskæftigelse efterfølgende?

Beskæftigelsesministeren

23-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 611

Vil ministeren arbejde for at sikre, at hadforbrydelser kan politianmeldes på nye måder, for at komme det store formodede mørketal for antisemitiske hændelser til livs?

Justitsministeren

23-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 610

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at danske jøder er trygge i det danske samfund, i lyset af, at sikkerhedsorganisationen i Det Jødiske Samfund kan berette om en stigning i antallet af antisemitiske hændelser og samtidig også beretter om et stort formodet mørketal?

Justitsministeren

23-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 609

Hvad er ministerens holdning til, at grundejerforeningers fællesarealer, som eksempelvis grønne plæner, fodboldbaner, legepladser, bordbænkesæt og lign., efter det nye ejendomsvurderingssystem bliver omfattet af grundskyldsbeskatning med indfasning og første opkrævning i 2025 og stigende over de kommende 21 år, og mener ministeren, at opkrævning af grundskyld for sådanne fællesarealer er en tilsigtet virkning af det nye vurderingssystem?

Skatteministeren

23-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 608

Hvad er ministerens holdning til de i medierne omtalte mulige israelske planer om at fordrive Gazas befolkning eller store dele af den over grænsen til Egypten, og hvilke overvejelser gør ministeren sig om muligheden for, at Danmark og andre EU-lande kan gøre noget for at forhindre en eventuel fordrivelse?

Udenrigsministeren

23-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 607

Mener ministeren, at Danmark lever op til sin forpligtelse til at forhindre folkedrab i henhold til folkedrabskonventionen, eller bør Danmark træffe særlige foranstaltninger henset til Den Internationale Domstols kendelse af 26. januar 2024 i Sydafrikas folkedrabssag mod Israel?

Udenrigsministeren

22-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 606

Mener ministeren, at det bør være et succesparameter i regeringens ældrelovsudspil, at brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens nedbringes, og hvad er ministeren holdning til at gøre det til et krav, at best practice på området for nedbringelse af antipsykotisk medicin udbredes til samtlige kommuner, og samtidig at gøre det til et kvalitetsparameter i evalueringen af ældreloven, at det samlede forbrug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens er nedbragt med 50 pct., når reformen er fuldt indfaset?

Ældreministeren

22-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 605

Er ministeren enig i, at vilkår for opsætning af vedvarende energi bør drøftes i Folketinget og i Klima-, Energi- og Forsyningsvalget, og at ministeren løbende bør orientere udvalget om arbejdet med implementeringen af VEIII-direktivet?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

22-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 604

Mener ministeren, det er hensigtsmæssigt, at Danmark årligt betaler mellem 1,5 – 2 mia. kr. i støtte til opgraderet biogas, for efterfølgende at eksportere 85 pct. af oprindelsesgarantierne til andre EU-lande, når Danmark ikke længere kan indregne VE-andelen i det nationale regnskab?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

22-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 603

Hvilke initiativer, mener ministeren, bør iværksættes for at kontrollere den massive eksport af statsstøttede oprindelsesgarantier til andre EU-lande med forbrugsstøtte?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

22-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 602

Mener ministeren, at det er et problem for ligestilling og repræsentation, at kun 89 ud af 1725 personer, der nævnes i de ti mest anvendte grundhistoriebøger i folkeskolen, er kvinder?

Ministeren for ligestilling

22-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 601

Hvad er ministerens holdning til, at hans partifælle, borgmester Peter Rahbæk Juel, mener, at det er for nemt at omgå opholdsforbud, og at han derfor ønsker at gøre Fyn til testregion for omvendt fodlænke?

Justitsministeren

21-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 600

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at ministeren i Deadline på DR2 den 17. januar 2024 konkluderede, at et forbud mod langvarig fiksering af søer vil være ekspropriation, når ministeren i svaret på MOF alm. del – spørgsmål 377 (folketingsåret 2023-24) nu konkluderer, at der alene kan rejses spørgsmål om ekspropriation?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

21-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 599

Hvad er ministerens holdning til, at gymnasielærere og ledere efterlyser planer for chatbotter?

Børne- og undervisningsministeren

21-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 598

Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på KUU Alm. del 2023-24, spørgsmål 61, tilkendegive, om han ikke er enig i, at han som minister bærer et ansvar, såfremt et dansk museum under hans ressortområde udleverer genstande, hvor det senere kan lægges til grund, at ministeren burde have vidst, at udleveringen af genstandene ville blive brugt til at købe en ny kone eller en ny Rolls-Royce, og ministeren dermed indirekte finansierer flerkoneri og luksusbiler?

Kulturministeren

20-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 597

Er det ministerens holdning, at det - set i lyset af episoderne på bl.a. Borup Skole og Agerup skole - var en fejl, at den daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skrinlagde den handleplan, som VLAK-regeringen fik udarbejdet mod vold og trusler i folkeskolen?

Børne- og undervisningsministeren

20-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 596

Er det ministerens holdning, at elever med matematiske vanskeligheder, herunder talblindhed, bliver tilstrækkeligt prioriteret og får den nødvendige støtte?

Børne- og undervisningsministeren

20-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 595

Mener ministeren, at omfanget af dataindsamling i nyere bilmodeller giver anledning til bekymringer i forhold til forbrugeres databeskyttelse?

Digitaliseringsministeren

20-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 594

Har regeringen planer om at bygge flere fregatter?

Forsvarsministeren

20-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 593

Har ministeren tillid til, at forsvarets opgaveløsning i Nordatlanten er fyldestgørende?

Forsvarsministeren

20-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 592

Mener ministeren, at det er forsvarligt, at ingen af forsvarets skibskapaciteter er til rådighed ved Færøerne?

Forsvarsministeren

20-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 591

Føler ministeren sig overbevist om, at erstatnings- og taksationskommissionerne har de nødvendige ressourcer til at behandle erstatningssagerne for danske minkavlere inden for en overskuelig fremtid?

Transportministeren

19-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 590

Mener ministeren, at det er rimeligt, at stressramte i dag får en afvisning til psykologhjælp, når de kontakter egen læge, da stress ikke er en del af henvisningskriterierne, og såfremt ministeren ikke mener, at det er rimeligt, hvad vil ministeren så iværksætte for at sikre, at vi får hjulpet stressramte borgere bedre, end vi gør i dag?

Indenrigs- og sundhedsministeren

19-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 589

Hvad er ministerens holdning til Danica Pensions forslag om, at stressramte fremover skal have mulighed for at få en henvisning til psykologhjælp, når de kontakter egen læge, som blev bragt på TV2.dk den 19. februar 2024 under overskriften »Mange stressramte får ikke hjælp — organisationer vil have »firkantede« regler ændret«?

Indenrigs- og sundhedsministeren

19-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 588

Mener ministeren, at det daværende Indenrigs- og Boligministerium ikke havde indflydelse på at udforme og udvælge de tiltag, som Lolland Kommune skulle iværksætte og prioritere som led i udviklingspartnerskabet for 2022-2025, og er det ministerens holdning, at udviklingspartnerskabet og initiativerne heri rummer det fulde potentiale for at skabe udvikling i kommunen?

Indenrigs- og sundhedsministeren

19-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 587

Finder ministeren det rimeligt, at kommunerne uddeler bøder til borgere, der har meldt flytning for sent, uden at tage hensyn til de særlig sårbare situationer, som de pågældende borgere kan stå i?

Indenrigs- og sundhedsministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 586

Hvad er ministerens holdning til at iværksætte initiativer, der fremover tydeliggør, hvordan kommunalbestyrelser og skoler kan skærme børn, som har udvist grænseoverskridende adfærd og begået overgreb på andre børn, fra de krænkede børn med henblik på at iværksætte de rette indsatser for børnene, der har krænket og er blevet krænket, såvel som deres forældre?

Børne- og undervisningsministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 585

Hvad er ministerens svar til de bekymrede forældre på Borup Skole, der i et brev til ministeren spørger, om det er rimeligt, at offeret skal gå på samme skole som krænkeren efter at have været udsat for slemme forbrydelser?

Børne- og undervisningsministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 584

Hvorfor mener ministeren, at der er behov for så store kommunale enheder, når udviklingen siden 2007 har vist, at der ikke er sammenhæng mellem en kommunes befolkningsmæssige størrelse og kommunens økonomiske holdbarhed?

Indenrigs- og sundhedsministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 583

Hvad vil ministeren gøre for at modvirke den tendens, som kommunalreformen i 2007 har medført, nemlig at udvikling og initiativer samler sig om kommunens største by, mens de mindre byer inden for en kommune bliver ladt i stikken?

Indenrigs- og sundhedsministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 582

Er ministeren enig i, at beslutninger skal træffes så tæt på borgeren som muligt, og at kommunalreformen fra 2007 i mange tilfælde har ført til, at borgerne ikke føler sig hørt?

Indenrigs- og sundhedsministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 581

Finder ministeren, at det er udtryk for en ambitiøs erhvervspolitik, at erhvervslivet står over for en regning på 10,8 mia. kr. i omstillingsomkostninger og intet mindre end 7,5 mia. kr. i løbende årlige omkostninger på grund af de nye grønne rapporteringskrav?

Erhvervsministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 580

Hvad er ministerens holdning til at revurdere kommunalreformen fra 2007 og lade borgerne tage stilling til, om kommunegrænserne blev trukket rigtigt ved reformen?

Indenrigs- og sundhedsministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 579

Er ministeren enig med Esbjerg Kommune i, at den nuværende lovgivning er så stram, at man fra kommunal side ikke har handlemuligheder i en force majeure-situation?

Beskæftigelsesministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 578

Mener ministeren, at det er rimeligt, at danske forældre ikke kan få midlertidig dispensation fra reglerne om aktivering i forhold til kontanthjælp, fordi de passer deres meget syge barn, eller vil ministeren arbejde for at skabe en dispensationsmulighed om midlertidig dispensation i kontanthjælpssystemet, så danske forældre f.eks. kan passe et barn, der kræver opsyn døgnet rundt?

Beskæftigelsesministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 577

Hvad er ministerens holdning til, at pensionister i udlandet i dag mister deres pensionsudbetaling i en mellemliggende periode, hvis de ikke bekræfter deres leveattest i tide, og finder ministeren herudover anledning til at ændre på praksis fra Udbetaling Danmark, så det fremadrettet vil være muligt at få pensionen udbetalt for den mellemliggende periode, hvis leveattesten bekræftes senere hen?

Beskæftigelsesministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 576

Vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes lovforslag, der korrekt implementerer de relevante miljøretlige EU-direktiver i dansk lovgivning, så Danmark i højere grad følger de rammer, EU har sat for vores miljølovgivning, og at risikovilligheden for miljøkatastrofer for fremtiden minimeres?

Miljøministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 575

Vil ministeren svare på det rimelige i, at mindsteudbetalingsreglen i dagpengesystemet straffer bygningsarbejderne, når de hyres og fyres så tilfældigt, som de gør?

Beskæftigelsesministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 574

Vil ministeren foranlediget af Nordic Waste-sagen tage initiativ til, at der igangsættes en undersøgelse af, hvorvidt tilsynet med listevirksomheder er tilstrækkeligt, heriblandt om lovgivningen og vejledningerne stemmer overens med de EU-direktiver, der er lovramme for tilsynet, og om tilsynsmyndigheden har tilstrækkelige midler til at prioritere og kvalificere tilsynet med listevirksomheder?

Miljøministeren

16-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 573

Hvad er ministerens holdning til, at vi i Danmark står til at have opbrugt vores andel af jordens ressourcer den 16. marts 2024, hvilket betyder, at Danmarks såkaldte Overshoot Day, der på dansk kan forklares som dagen, hvor menneskehedens efterspørgsel efter økosystemressourcer og -tjenester i et givet år overstiger, hvad jorden kan regenerere i det år, i år indtræffer 12 dage, før den gjorde sidste år?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

15-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 572

Hvad er ministerens holdning til, at Hamas angiveligt har haft et datacenter under UNRWA’s hovedkvarter i Gaza, der efter omfanget at dømme må have været anlagt, før UNRWA forlod bygningen den 12. oktober 2023, og påvirker de nye oplysninger regeringens holdning til at fortsætte med udbetaling af dansk støtte til organisationen?

Udenrigsministeren

15-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 571

Hvad mener ministeren om, at der tildeles skattekroner i mediestøtte til det kommunistiske medie, Arbejderen, når mediet bruger sin platform til at publicere materiale, der støtter eller sympatiserer med terrororganisationer som Hamas, bør der ifølge ministeren iværksættes tiltag for at sikre, at mediestøtte ikke går til medier, der distribuerer indhold, der kan anses for at være terrorstøtte, og hvordan vil ministeren fremadrettet håndtere overvågningen af mediestøttens anvendelse for at forhindre lignende situationer?

Kulturministeren

15-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 570

Vil ministeren tilkendegive, hvorfor danskere skal betale knap 1.100 kr. inklusive billede og afgifter for at få udstedt et nyt pas, mens udlændinge, som søger statsborgerskab, eller som ønsker at klage over et afslag om tildeling af opholdstilladelse, kun skal betale en brøkdel af sagsomkostningerne, og er ministeren enig i, at det er mærkeligt, at danskere bliver pelset for deres kroner og ører, mens udlændinge kun skal betale en brøkdel af de faktiske sagsomkostninger?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 569

Deler ministeren Det Konservative Folkepartis holdning om, at lavtlønnede forældre ikke har et reelt frit skolevalg, hvilket forældre med en høj indkomst har?

Børne- og undervisningsministeren

15-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 568

Mener ministeren, at lavtlønnede forældre skal have et reelt frit skolevalg ligesom forældre med en højere indkomst, som har ressourcerne til at vælge en privat- eller friskole?

Børne- og undervisningsministeren

15-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 567

Hvad er ministerens holdning til, at Flygtningenævnet nu har vurderet, at folk fra Gaza, der kommer til Danmark, vil have ret til midlertidig beskyttelse i Danmark, og at statsløse palæstinensere vil blive anerkendt som konventionsflygtninge?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 566

Hvad er ministerens holdning til, at en dansk virksomhed bruger vilde aber til dyreforsøg, og vil ministeren tage initiativ til at reducere og erstatte brugen af forsøgsdyr?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

14-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 565

Mener ministeren, at det er rimeligt, at initiativet vedrørende en oversættelse og tilpasning af psykologiske tests til grønlandske forældre, som var fastsat i finansloven 2023, nu er blevet forsinket på ubestemt tid, og hvordan vil ministeren forhindre yderligere forsinkelser af initiativet?

Social- og boligministeren

14-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 564

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af MOF alm. del – spørgsmål 291 (folketingsåret 2023-24) svare på, om ministeren vil tage initiativ til at indhente oplysninger fra DAKA om, hvor meget vildt, udspecificeret i dyreart, de modtager til destruktion om året?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

14-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 563

Mener ministeren, at ventetiderne på sagsbehandling af psykologers autorisationsansøgninger er acceptable, og hvad er ministerens holdning til at iværksætte nye initiativer med henblik på at nedbringe sagspukler og ventetider?

Social- og boligministeren

14-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 562

Ønsker ministeren at ændre reglerne, så beskæftigelseskravet ikke er så rigidt for barslende selvstændige, idet mange selvstændige mister deres indtægtsgrundlag i barslen grundet (ikkegraviditetsrelateret) sygdom eller afvikling af ferie op til barselstidspunktet, fordi de dermed efter de gældende regler ikke lever op til beskæftigelseskravet?

Beskæftigelsesministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 561

Er det ministerens holdning, at det fremlagte dokument om retningslinjer fra sagsfremstillingen under punkt 6 på regionsrådsmødet i Region Sjælland den 6. februar 2024, jf. regionsjaelland.dk, regionsrådsmøde 6. februar 2024, er i overensstemmelse med at beskytte medarbejdere imod at blive presset til at deltage i aktiviteter, som er imod deres egen personlige overbevisning?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 560

Mener ministeren, at beboersammensætningen på den enkelte institution i sundhedsvæsenet bør have indflydelse på, hvilke højtider der fejres det pågældende sted?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 559

Er det ministerens holdning, at det er i orden, at fejring af fremmede højtider for skatteborgernes penge bliver en etableret del af sundhedsvæsenets tilbud?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 558

Er det ministerens holdning, at det i forvejen pressede sundhedsvæsen skal bruge arbejdstimer og skattekroner på at fejre religiøse højtider, der ikke har relation til den evangelisk-lutherske kirke?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 557

Er det ministerens holdning, at regionerne bør kunne kræve af deres medarbejdere, at de skal efterkomme religiøse eller kulturelle krav fra indlagte og indsatte, som er konflikt med deres egen personlige overbevisning?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 556

Er det ministerens holdning, at ledende medarbejdere i psykiatrien og i sundhedsvæsenet egenhændigt bør kunne indføre fejringer af religiøse højtider, der ikke har relation til den evangelisk-lutherske kirke?

Indenrigs- og sundhedsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 555

Er ministeren enig med Aarhus Universitet for så vidt angår deres håndtering af sagen om den tidligere formand for Konservative Studerende Kim Risbjerg Madsens mulige svindel, og mener ministeren, at Aarhus Universitet har håndteret denne sag korrekt trods anklagerne om svindel for næsten 400.000 kr.?

Uddannelses- og forskningsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 554

Er det ministerens umiddelbare opfattelse, at der er et overlap mellem den gruppe, som kriminalforsorgen rekrutterer fængselsbetjente fra, og den gruppe, som forsvaret rekrutterer fra, set i lyset af at både forsvaret og kriminalforsorgen tilbyder uniformerede stillinger, korpsånd og tjenestemandsvilkår og at flere militæruddannelser er meritgivende i forhold til at uddanne sig som fængselsbetjent?

Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 553

Er det ministerens opfattelse, at styrkelsen af forsvarets rekruttering, fastholdelse og uddannelse med 3,9 mia. kr. i alt frem mod 2033 vil påvirke kriminalforsorgens rekrutteringsmuligheder?

Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 552

Mener ministeren, at det bør have konsekvenser for skoleledelsen eller de involverede i kommunalbestyrelsen, at en hverdag med systematisk grænseoverskridende adfærd og overgreb fra en bestemt gruppe børn på Borup Skole har kunnet stå på så længe og i det omfang, som det ifølge TV 2’s dækning har gjort?

Børne- og undervisningsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 551

Mener ministeren, at børn, der udsætter andre børn for overgreb af den karakter, som TV 2 kan berette har fundet sted på Borup Skole, bør bortvises fra skolen, eller at skoleledelsen eller kommunen på anden vis burde have handlet med henblik på at stoppe hændelserne, og hvad er ministerens holdning til at bede Borup Skole om en redegørelse, hvoraf det fremgår, hvordan man vil sikre, at overgrebene og den grænseoverskridende adfærd stopper?

Børne- og undervisningsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 550

Mener ministeren, at det skal prioriteres at få undersøgt, om der i den uopklarede stenkastersag er et match i internationale databaser, hvis det viser sig, at det danske DNA-register ikke indeholder et match, når et lovforslag senere på året åbner mulighed for at søge bredere i internationale databaser?

Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 549

Mener ministeren, at det skal prioriteres at få undersøgt, om den person, der står bag flere stenkast, herunder et med dødelig udgang, kan findes i det danske DNA-register ved hjælp af genetisk slægtsforskning?

Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 548

Hvad er ministerens holdning til de nuværende regler for kommunernes modtagelse af ukrainske flygtninge, ifølge hvilke de ukrainske flygtninge kan blive beordret til at flytte kommune med meget kort varsel til stor frustration for dem?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 547

Vil statsministeren gøre noget for at ændre reglerne, så ministrene fremadrettet mere snævert arbejder for regeringen frem for deres respektive partier, herunder forbyde møder med erhvervsklubber, hvor vigtige mennesker kan købe indflydelse?

Statsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 546

Vil statsministeren tilkendegive, om hun synes det er i orden, at vigtige mennesker kan købe sig til et møde med en minister, og vil statsministeren forklare almindelige danskere, hvordan det kan være lovligt?

Statsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 545

Mener ministeren, at det er godt for bandekriminelle at få eftergivet deres gæld, og hvorfor er der så ikke flere end tre rocker- og bandemedlemmer, der har fået eftergivet deres gæld til det offentlige, og hvorfor har ministeren i interviewet »Skatteministeren vil eftergive gæld til flere bandekriminelle trods kritik« bragt i Berlingske den 2. februar 2024 betonet, at der er »tale om et meget begrænset antal på tre rocker-bandemedlemmer, der har fået eftergivet gæld«?

Skatteministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 544

Mener ministeren, at Borup Skoles værdigrundlag har en værdi, der overstiger papirets værdi, når skoleledelsen på Borup Skole med stiltiende samtykke tillader traumatiserende overgreb som voldtægt og vold, som for myndige personer udløser ubetinget fængselsstraf?

Børne- og undervisningsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 543

Idet der på Borup Skoles hjemmeside i afsnittet om antimobning står, at skolen har ansvaret for kulturen, mener ministeren så, at der hersker en voldtægtskultur på skolen?

Børne- og undervisningsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 542

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der ikke er et retskrav på revalidering om omskoling for tilskadekomne, der på grund af skadefølgerne ikke længere kan arbejde inden for deres hidtidige fag?

Beskæftigelsesministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 541

Idet sygdomsforløb kan blive ekstra hårde, hvis man oveni presses økonomisk, kan ministeren så ikke se en fordel i, at sygedagpengene skal fortsætte under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, indtil der er en endelig afgørelse om erhvervsevnetab?

Beskæftigelsesministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 540

Hvad mener ministeren om, at tilskadekomne visiteres direkte til fleksjob eller tilkendes førtidspension uden at skulle gennemgå ressourceforløb først, hvis helbredsoplysningerne og en eller højst to arbejdsprøvninger klart påviser, at tilskadekomne har en arbejdsevne på mindre end 12 timer ugentligt?

Beskæftigelsesministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 539

Hvordan forholder ministeren sig til at flytte behandlingen af digitale hadforbrydelser fra de lokale politikredse til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), så der kan skabes den nødvendige ekspertise til f.eks. at afsløre anonyme profiler, og så området generelt kan opprioriteres?

Justitsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 538

Finder ministeren det tilfredsstillende, at politiet og PET i en tid, hvor der sker en brutalisering af den offentlige debat, og hvor mange af de mest hadske stemmer gemmer sig bag anonyme profiler, afviser at efterforske og retsforfølge digitale trusler, fordi de er fremsat af anonyme profiler?

Justitsministeren

12-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 537

Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren har tænkt sig at hjælpe de mange kunder, der indgik indekskontrakter og nu ikke får de udbetalinger, de blev lovet af bankerne ved kontraktindgåelsen?

Erhvervsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 536

Vil ministeren arbejde for, at banker, der har tilsidesat god skik om bankrådgivning til kunder, der har indgået indekskontrakter, kan ifalde erstatningsansvar?

Erhvervsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 535

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der ikke er et retskrav på betaling af udgifter til lindrende behandling som f.eks. fysioterapi, træning og medicin, indtil sagen er endelig afgjort?

Beskæftigelsesministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 534

Mener ministeren, at det er rimeligt, at erhvervssygdomme såsom psykiske sygdomme, ryglidelser og lidelser i bevægeapparatet kan afvises, alene fordi de ikke står på listen over erhvervssygdomme og ikke ud fra en individuel vurdering på baggrund af skadelidtes dokumenter fra behandlende læge?

Beskæftigelsesministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 533

Vil regeringen i forlængelse af den store kritik, som Rigsrevisionen lægger op til i forhold til ventetider til udredning og behandling i børne- og ungepsykiatrien, indføre en akutpakke svarende til den, de har indført på kræftområdet, så man på sigt både kan få sikret tilstrækkelig støtte og behandling, men også hjælp til de forpinte børn og unge og deres pårørende, før de er tilstrækkeligt udredt?

Indenrigs- og sundhedsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 532

Mener ministeren, at det er rimeligt, at et forsikringsselskab bare kan sige nej til at forsikre en familie, herunder, at en familie pludselig står i den situation, at deres hus ikke kan forsikres og derfor også har tabt ganske betragtelig økonomisk værdi på grund af forhold, som er ude af deres hænder?

Erhvervsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 531

Vil ministeren forklare, hvorfor ministeren med henvisning til Danmarks sikkerhed gennem koranloven har begrænset danskernes ytringsfrihed, mens ministeren stadig mener, at det skal være lovligt at kalde til jihad på åben gade i Danmark, og har ministeren ikke dermed stadfæstet et princip om, at ytringsfriheden for muslimske jihadister til at opfordre til massemord skal være større end for danskere, der ønsker at ytre kritik af Koranen?

Justitsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 530

Hvad er ministerens holdning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kritik af den manglende gennemsigtighed i bankernes priser på diverse forbrugerrettede bankprodukter, og hvad mener ministeren, der bør gøres for at få etableret en tilstrækkelig prisportal nu, hvor Forbrugerrådet Tænk har trukket sig fra arbejdet med pengepriser.dk med den begrundelse, at der mangler samarbejdsvillighed fra banksektoren?

Erhvervsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 529

Mener ministeren, at det i vurderingen af nye lægemidler vil give mening at supplere det eksisterende vurderingsgrundlag med en beregning af, hvorvidt en ibrugtagning af lægemidlet kan frigøre kapacitet i sundhedsvæsenet?

Indenrigs- og sundhedsministeren

09-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 528

Hvad vil regeringens gøre for at beskytte danskerne mod bankernes urimelige rentepolitik, herunder den store forskel mellem den rente, bankerne får i Nationalbanken, og den rente, de tilbyder alle os andre?

Erhvervsministeren

08-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 527

Hvad er ministerens holdning til at give pædagogstuderende pædagogik og kreative fag på alle semestre?

Uddannelses- og forskningsministeren

08-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 526

Hvad er ministerens holdning til, at Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark m.fl. sender opkrævninger til borgere på helt ned til 9 øre og tilmed truer med at sætte Gældsstyrelsen til at inddrive beløbet, hvis der ikke betales rettidigt, og vil ministeren være indstillet på at indføre en generel minimumsgrænse for opkrævninger, og i bekræftende fald, hvad ville niveauet for denne grænse, ifølge ministeren, med fordel kunne sættes til?

Skatteministeren

08-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 525

Hvad er ministerens holdning til, at en ny pædagoguddannelse skal give meget mere legemod?

Uddannelses- og forskningsministeren

08-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 524

Hvad mener ministeren om, at Landbrug & Fødevarer gennem deres forskningsenhed SEGES modtager offentlig forskningsstøtte i lyset af, at vicedirektør fra Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, kalder professor Stiig Markager for »sindsforvirret« og sår tvivl om den forskning, der flere gange har påvist, at iltsvind i de indre farvande primært forårsages af kvælstofudledninger fra landbruget?

Uddannelses- og forskningsministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 523

Hvordan vil ministeren sikre, at antallet af klager til Forbrugerombudsmanden, der ikke bliver behandlet, bliver nedbragt, så forbrugerne igen kan have tillid til, at deres klager får den forventede kompetente og hurtige behandling?

Erhvervsministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 522

Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at bygningen af ny skole i Gellerup og tilsvarende nedrivning af de eksisterende ghettoblokke på Inger Christensens Vej ikke bliver yderligere forsinket?

Social- og boligministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 521

Vil ministeren være åben for at udarbejde en oversigt over eksisterende retspraksis over sager, hvor der er dømt for hadforbrydelser som en strafskærpende omstændighed efter straffelovens § 81, nr. 6, med henblik på at indsamle viden om, hvad der skal til i Danmark, for at en sag om en mulig hadforbrydelse fører til dom, og hvilken vægt hadmotivet tillægges i forhold til strafudmåling i domme for hadforbrydelser, jf. anbefalingerne i »Registrering af hadforbrydelser skal styrkes«, Analysenotat, Institut for Menneskerettigheder, januar 2023?

Justitsministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 520

Vil ministeren i lyset af den seneste tids opblussende had mod minoriteter følge Institut for Menneskerettigheders anbefalinger i analysenotatet »Registrering af hadforbrydelser skal styrkes« fra januar 2023 om efter britisk og svensk model, at give Rigspolitiet pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse, og at fremme anmeldelse af hadforbrydelser ved at øge viden om hadforbrydelser samt ofrenes rettigheder og klagemuligheder?

Justitsministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 519

Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om det principielle i at tillade massiv bebyggelse nær kysten, som det f.eks. fremgår af Lolland Kommunes planer for det nye forland vest for Rødbyhavn, og mener ministeren, at det er ansvarligt at opføre ny bebyggelse nær kysten, når vi for tiden ser den ene oversvømmelseskatastrofe efter den anden?

Transportministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 518

Hvad mener ministeren om Thor Gunnar Kofoeds kritik af forskningen, der konkluderer, at kvælstofudledningerne er den primære årsag til iltsvind i Danmark, sådan som han formulerede det i Altinget for nyligt?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 517

Hvad mener ministeren om Thor Gunnar Kofoeds kritik af forskningen, der konkluderer, at kvælstofudledningerne er den primære årsag til iltsvind i Danmark, sådan som han formulerede det i Altinget for nyligt?

Miljøministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 516

Mener ministeren fortsat, at Landbrug & Fødevarer hører hjemme i den grønne trepart, som skal indlede forhandlingerne om CO2-afgift på landbruget, efter at ministeren har udtalt, at organisationens uberettigede anklager mod miljøvidenskaben og professor Stiig Markager »giver mindelser om, da tobaksindustrien bekæmpede forskningen i tobaks sundhedsskadelige effekter«?

Miljøministeren

07-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 515

Er det ministerens holdning, at man kan løse problemet med lægedækning i Danmark uden at nå målet om, at vi skal have 6.500 læger uddannet i almen medicin i 2035?

Indenrigs- og sundhedsministeren

07-02-2024
(2023-24)

Din søgning gav 1169 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200