Tak. Det er fuldstændig korrekt, at Den Internationale Domstol ikke har afsagt nogen endelig dom i sagen – det er slet ikke det, vi diskuterer her. Det er det, at man har antaget sagen. Sydafrika har med andre ord sandsynliggjort, at i hvert fald nogle af de handlinger, Israel begår i Gaza, kan opfylde kriterierne for folkedrab, som det er defineret i folkedrabskonventionen. Og ifølge dommerne kan der altså være plausibel eller rimelig grund til at tro, at Israel gennem sin krigsførelse kan være skyldig i handlinger, der allerede er eller kan føre til folkedrab. Derfor har domstolen jo så pålagt Israel en række foranstaltninger for at ophøre med de handlinger mod den palæstinensiske befolkningsgruppe i Gaza.
Med andre ord står Israel anklaget for det, som nogle kalder forbrydelsen over alle forbrydelser, i hvert fald en af de værste forbrydelser, man kan komme i tanke om. Danmark har også underskrevet folkedrabskonventionen, og derfor er vi også som stat forpligtet til at forhindre og straffe folkedrab. Og det centrale spørgsmål her er ikke at konkludere, hvad domstolen måtte konkludere, men hvad Danmark konkret har gjort, og hvad man har tænkt at man vil gøre, når vi netop som stat er forpligtet til at forhindre og straffe folkedrab. Har man truffet nogen foranstaltninger for at leve op til den forpligtelse? Har man haft en diplomatisk dialog med Israel – ret direkte – om, hvad det her betyder? Er der overvejelser i regeringen om, hvordan man kan forhindre sin egen danske medindflydelse eller sit medansvar for det her i form af et stop for våbenhandel eller et stop for andre former for samkvem med Israel? Har man presset Israel til at gennemføre de foranstaltninger, som domstolen har pålagt Israel, og som Israel skulle rapportere tilbage om i mandags?
Hvad har man foretaget sig fra dansk side for at sikre, at Danmark ikke kommer på kant med de forpligtelser, vi har i folkedrabskonventionen?