Spm. nr. S 574

9) Til miljøministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Vil ministeren foranlediget af Nordic Waste-sagen tage initiativ til, at der igangsættes en undersøgelse af, hvorvidt tilsynet med listevirksomheder er tilstrækkeligt, heriblandt om lovgivningen og vejledningerne stemmer overens med de EU-direktiver, der er lovramme for tilsynet, og om tilsynsmyndigheden har tilstrækkelige midler til at prioritere og kvalificere tilsynet med listevirksomheder?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklen »Juraprofessor om Nordic Waste: Jeg har advaret i snart 20 år« af 19. januar 2024 fra Børsen og artiklen »Ekspert i voldsom kritik af lovarbejde efter Nordic Waste-konkursbegæring: »Man har klokket i det«« af 19. januar 2024 fra dr.dk.

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Vil ministeren foranlediget af Nordic Waste-sagen tage initiativ til, at der igangsættes en undersøgelse af, hvorvidt tilsynet med listevirksomheder er tilstrækkeligt, heriblandt om lovgivningen og vejledningerne stemmer overens med de EU-direktiver, der er lovramme for tilsynet, og om tilsynsmyndigheden har tilstrækkelige midler til at prioritere og kvalificere tilsynet med listevirksomheder?

Ministeren.

Jordskreddet ved Nordic Waste er en sag, som fortsat er alvorlig, men også en sag, hvor der er gjort et stort arbejde med at afværge miljøskader på vandmiljøet og arter i Alling Å – et arbejde, som vi kan se af GEUS-rapporten, der blev offentliggjort i går, har haft en betydning i forhold til at adskille det forurenede vand fra de rene vandmasser i åen.

Derfor er det afgørende, at vi lærer af sagen og kommer til bunds i, hvordan det kunne ende så galt, og hvad vi skal gøre for at undgå det fremover. Og derfor vil jeg tilkendegive, at vi skal gøre alt for at undgå, at vi i Danmark står med en lignende sag igen. Det er store konsekvenser, det kan have for natur og lokalsamfund og selvfølgelig også store økonomiske konsekvenser.

Jeg er også enig i, at jordskreddet ved Nordic Waste kan give anledning til at overveje, om hele systemet er indrettet godt nok med at føre tilsyn med virksomheder, som kan handle uforsvarligt. Det skal vi selvfølgelig overveje nøje. Det er også sådan, at vi er i en situation, hvor langt størstedelen af virksomhederne i Danmark tager ansvar for at overholde vores miljøregler og sikre en forsvarlig drift. Men på baggrund af den her sag er vi i gang med at tilrettelægge en kommende undersøgelse af, hvordan det kunne gå så galt, herunder også af Randers Kommunes rolle som myndighed. Og jeg vil også sige, at vi er parate – jeg er parat, og det er regeringen også – til at drage de nødvendige konsekvenser af denne undersøgelse. Det er helt afgørende, at vi lærer af sagen og kommer til bunds i, hvordan det kunne ende så galt.

Fru Theresa Scavenius.

Jamen jeg er tilfreds med, at ministeren siger, at han gerne vil overveje det og han gerne vil lære af det og vil gøre alt, og derudover også mener, at mange virksomheder tager ansvar. Spørgsmålet er, hvad det her gør, altså betyder. Det her spørgsmål handler jo slet ikke om Nordic Waste, det er bare foranlediget af det. Det kunne også have været foranlediget af stålvalseværket eller nogle andre sager, som foregår løbende. Så det er jo en generel diskussion om, hvad vi gør med landets mest forurenende virksomheder. Har vi det tilstrækkelige tilsyn? Der synes jeg da, vi har mange sager, der vækker bekymring, og derfor er spørgsmålet, hvad det er for nogle konkrete initiativer, som ministeren vil overveje?

I det hele taget handler spørgsmålet også om, hvad den sådan administrative praksis er. For det, der grundlæggende bekymrer mig, er, at vi i regeringsgrundlaget ser, at regeringen faktisk arbejder for, at vi skal have færre tilsyn og mindre kontrol og kun kigge på de virksomheder, vi ved forurener. Men hele pointen med kontrol og tilsyn er jo netop, at vi ikke ved, hvor forureningen sker, og hvilke risici der er. Derfor handler det om, hvorvidt vi har en politisk linje, der beskytter borgerne imod forurening, eller hvorvidt man har en linje i regeringen, som det ser ud til, hvor man i højere grad beskytter virksomheders ret til at forurene, og det har så de konsekvenser, som vi har set bl.a. i Nordic Waste-sagen, men også i alle mulige andre sager.

Så jeg vil gerne spørge ind til igen: Hvad betyder ministerens svar, hvor han siger, han vil gøre alt, hvis det ikke også handler om at kigge på den administrative praksis og den her politiske prioritering og vægtningen af miljøhensyn og borgernes sundhed versus virksomhedernes ret til at forurene?

Ministeren.

Det betyder helt konkret, at når vi har fået kortlagt den her sag, lært de læringer, der er, må vi finde ud af, om det er den rigtige skillelinje, f.eks. den, der er, mellem, hvad der er kommunens ansvar, og hvad der er Miljøstyrelsens ansvar. Jeg kan sige, at på min vagt har Miljøstyrelsen jo overtaget ansvaret for virksomheden, der tidligere hed RVS, nu IWS, ved Stigsnæs, som er kendt for norsk oliespildevand med mere. Der har Miljøstyrelsen overtaget, og jeg må konstatere, at det var klogt, for der er kommet en række påbud, der ikke var tidligere, og et stort, stort oprydningsarbejde er i gang der, så det mener jeg var klogt. Men vi er nødt til at komme til bunds i den her sag for at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre, for det vil jo have store konsekvenser for alle landets kommuner og virksomheder.

Fru Theresa Scavenius.

Jeg tror, at jeg gerne vil have, at vi løfter blikket lidt og ikke kun er optaget af de enkelte sager. For dem er jeg sikker på at systemet nok skal tage sig af. Det, jeg synes er den relevante politiske diskussion, handler om, hvordan vi vægter forskellige risici i den administrative praksis, der ligger i bl.a. Miljøstyrelsen, men selvfølgelig også andre steder i kommunerne.

Så jeg spørger bare, hvad regeringens politiske linje er i forhold til det, der står i regeringsgrundlaget, hvor den politiske linje er: mindre kontrol, mindre tilsyn. Så mit spørgsmål er bare, om det er den politiske linje. Det stemmer ikke særlig godt overens med, at ministeren samtidig siger, at vi også skal gøre alt, for at vi har de tilstrækkelige tilsyn. Så det er derfor, at jeg spørger ind til den politiske linje. Hvad prioriteres? Er det miljøet og sundheden på den ene side, eller er det virksomhedernes ret til at forurene?

Ministeren.

Det er en fejllæsning af regeringsgrundlaget, at der skulle være nogen som helst skridt i retning væk fra miljø og sundhed og over til noget andet. Det har intet på sig. Det er på ingen måde det, som er den her regerings politik. Så det kan jeg fuldstændig afvise.

Den linje, der er lagt – det har jeg også gengivet her – handler om, at vi skal lære af de sager, der går galt. Det er rigtigt, at vi jo så skal lære af dem, så vi kan forebygge, at det går galt i andre sager. Så må vi se, om der er noget, vi skal ændre.

Er der noget, der er gået galt? Er det en systemisk fejl, eller er det et lokalt svigt – hvis der er begået et svigt? Noget tyder jo på, at der kan være det i nogle tilfælde, siden det er gået galt; der må i hvert fald være nogen, der har svigtet. Så hvor er der svigtet, hvad er der sket, hvad kan vi så lære af det, og hvordan kan vi forebygge, at det sker fremover i andre lignende sager? Det er det, det handler om.

Spørgeren.

Jeg tror, jeg vil fortsætte ned ad det spor. Der står i regeringsgrundlaget, at I går ind for færre tilsyn og mindre hensyn. Og når vi har en masse eksempler på, at der er bekymring omkring, hvorvidt tilsynet og kontrollen har været tilstrækkelig, og at det så har fået konsekvenser for miljøet, så synes jeg, det er naturligt at sige, at regeringen nedprioriterer muligheden for at føre tilsyn med miljø, herunder sundhed og borgernes sikkerhed. Det er så den politiske linje, der ligger, og jeg kan godt se, at ministeren ikke vil bekræfte det, men det undrer mig bare, når det faktisk står i regeringsgrundlaget, at ministeren ikke kan tage den fulde konsekvens af, hvad det betyder, at regeringen går ind for færre tilsyn og kontrol.

Ministeren for en afsluttende bemærkning.

Det, vi lægger op til, er at sikre, at der er en fornuftig læring af det her de steder, hvor det er gået galt, og der er vel to konkrete sager. Den ene er RGS Nordic, hvor påbuddene er regnet ned over virksomheden, efter at Miljøstyrelsen har overtaget ansvaret, så der har altså været noget galt. Det er for tidligt at drage konklusionerne på det arbejde, for det er stadig væk er i gang. Og så er der Nordic Waste, hvor vi har en igangværende truende miljøkatastrofe for vandmiljøet stadig væk, selv om jordskreddet har stabiliseret sig. Det skal vi sikre os at vi lærer af, og lad os så samle kræfterne de steder, hvor vi ved, at der er risiko.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til miljøministeren stillet af fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.