Når Folketinget har vedtaget et lovforslag, kan mindst en tredjedel (dvs. 60) af Folketingets medlemmer kræve, at forslaget ikke får virkning, før det er blevet prøvet ved en folkeafstemning. Hvis lovforslaget skal bortfalde, er det grundlovens krav, at et flertal af vælgerne skal have stemt imod, og at dette flertal skal udgøre mindst 30 pct. af alle stemmeberettigede.
I grundlovens § 42, stk. 6, er der dog nævnt en række undtagelser, og der er en række love, som ikke kan sættes til folkeafstemning. Det gælder f.eks. finanslove, skattelove og love om indfødsret.
Muligheden for at sende lovforslag til folkeafstemning er faktisk kun blevet benyttet en gang, nemlig ved folkeafstemningen om jordlovene i 1963. Lovforslagene var fremsat af SR-regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), men Venstre og Det Konservative Folkeparti rådede over mere end en tredjedel af pladserne i Folketinget og fik sat fire af lovforslagene til folkeafstemning. Afstemningsresultatet betød, at lovforslagene bortfaldt.