Stasrevisorernes indstilling til Folketinget baserer sig på, at statsregnskabet er rigtigt og dermed uden væsentlige fejl, og at der er en god og sikker regnskabsforvaltning i staten. 

Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at Rigsrevisionen har måttet tage forbehold for Erhvervsministeriets, Social-, Bolig- og Ældreministeriets og Justitsministeriets dele af statsregnskabet for 2023.

Forbeholdene skyldes væsentlige fejl i isolerede dele af ministeriernes regnskab – fejl, som overstiger to procent af ministeriernes indtægter og udgifter.

Forbeholdene vedrører Erhvervsministeriets hensættelse til at afvikle olie- og gasproduktionen i Nordsøen er 1,1 mia. kr. højere end de forventede udgifter. 

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke reguleret hensættelser på boligområdet korrekt i 2023. Derudover er ministeriets tilgodehavender værdiansat 138,4 mio. kr. for lavt. Konsekvensen er, at ministeriets og dermed også statens overskud reelt er 551,1 mio. kr. højere end oplyst i statsregnskabet.

Justitsministeriet har ikke sikret, at indtægter fra bøder indregnes i det korrekte regnskabsår. Indtægter fra bøder på mindst 587 mio. kr. indgår derfor i forkerte regnskabsår. 

Se Statsrevisorernes betænkning her

Sager som Statsrevisorerne gør Folketinget opmærksom på

I betænkningen ser Statsrevisorerne på tværs af de 22 beretninger, de har afgivet i folketingsåret oktober 2023 - september 2024, og gør Folketinget opmærksom på 6 beretningssager på grund af deres kritiske og/eller princi-pielle karakter. Sagerne omhandler:

• Samfundskritiske it-systemer og servere, der bør beskyttes mod hacker-angreb
• Forsvarsministeriets anskaffelser af forsvarsmateriel og varetagelse af beredskabet til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet
• Overholdelse af rettigheder og tidsfrister i sundhedsvæsenet 

FAKTA OM DEN ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET

• Den endelige betænkning er en rapport til Folketinget, som først og fremmest indeholder Statsrevisorernes indstilling om godkendelse af statsregnskabet for forrige år.
  
  
• Betænkningen er baseret på Rigsrevisionens beretninger, ministrenes redegørelser, Rigsrevisionens opfølgning og Statsrevisorernes egne bemærkninger til sagerne.
  
  
• Når Statsrevisorerne har afgivet deres endelige betænkning over statsregnskabet til Folketinget, bliver den behandlet i Folketingets Finansudvalg. Finansudvalget kan indhente flere oplysninger og bede om redegørelser om de sager, Statsrevisorerne har omtalt i betænkningen.
  
  
• Finansudvalget skriver derpå et forslag til folketingsbeslutning om statsregnskabet for 2023 Som regel stemmer Folketinget om den endelige beslutning vedrørende statsregnskabet 1 ½ år efter det pågældende finansår er slut. 

FAKTA OM STATSREVISORERNES ARBEJDE 

• Statsrevisorernes opgave er at gennemgå statsregnskabet. Den op-gave har Statsrevisorerne haft  siden folkestyrets begyndelse i 1849. 
  
  
• Statsrevisorerne kontrollerer, om staten og virksomhederne bruger midlerne på en effektiv, produktiv, sparsommelig og lovlig måde.
  
  
• Statsrevisorerne ser efter, om alle skatter og afgifter – statens indtægter – er ført korrekt ind i regnskaberne. De kontrollerer også, om alle udgifter er opført i regnskabet, og ikke mindst, om pengene er brugt i overensstemmelse med de beslutninger, Folketinget har truffet. 
  
  
• Statsrevisorerne holder Folketinget og de berørte ministerier orienteret om deres vurderinger.
  
  
• Statsrevisorerne samarbejder med Rigsrevisionen. Rigsrevisionen udarbejder beretninger til Statsrevisorerne, som Statsrevisorerne afgiver til Folketinget med eller uden bemærkninger. 

Kontakt:

Michala Krakauer

Sekretariatschef
Telefon: 3337 5989

• Send e-mail