Serdal Benli er formand for Statsrevisorerne indtil Mette Abildgaard vender tilbage fra barselsorlov

23.09.2024

Statsrevisorerne har i dag udpeget Serdal Benli (SF) som formand, mens Leif Lahn Jensen (S) er genvalgt som næstformand.

Statsrevisorerne har valgt Serdal Benli (SF) som formand i den periode, Mette Abildgaard (KF) er på barselsorlov. 

Statsrevisorerne er desuden blevet enige om, at Mette Abildgaard genindtræder som formand, når hun vender tilbage efter sin barselsorlov.

»Vi har besluttet, at jeg skiftes ind som formand for nu, og at Mette Abildgaard vender tilbage som formand for Statsrevisorerne, når hun er på banen igen efter sin barselsorlov. Vi arbejder som et kollegium, så udskiftningen ændrer ikke på vores fælles indsats og gode arbejde med at få regeringen til at rette op på fejl og mangler i forvaltningen og sikre en fornuftig anvendelse af skatteydernes penge«, siger Serdal Benli.

Serdal Benli har været statsrevisor siden oktober 2022.

Ved dagens konstituering er Leif Lahn Jensen (S) genvalgt som næstformand. Leif Lahn Jensen har været statsrevisor siden august 2021.

Statsrevisorerne er: 

Serdal Benli (SF), formand
Leif Lahn Jensen (S), næstformand 
Mikkel Irminger Sarbo (RV)
Lars Christian Lilleholt (V)
Monika Rubin (M)
Mai Mercado (KF)