Statsrevisorerne vil ved doorstep præsentere deres bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet
Statsrevisorerne vil kort præsentere deres bemærkninger til beretningen og svarer herefter på spørgsmål.
Baggrund
Folketinget vedtog i 2018 en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Et centralt element i reformen var at sikre en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der begår alvorlig kriminalitet.
Baggrunden for reformen var, at den hidtidige indsats over for børn og unge, der har begået kriminalitet, manglede fælles retning og konsekvens.
Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om Justitsministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet har sikret en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet.
Rigsrevisionens har undersøgt forløb for børn og unge i alderen 10-17 år, som er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet i perioden 1. januar 2019 - 31. december 2023.
Tid og sted
Doorstep afholdes mandag den 23. september 2024 kl. 13.00
Christiansborg, Provianthuset, 2. sal, P2-40
Beretningen om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet med Statsrevisorernes bemærkninger offentliggøres mandag d. 23. september 2024 på Statsrevisorernes hjemmeside forventeligt mellem kl. 12.30 og 13.30.
For yderligere oplysninger
Pressehenvendelser kan rettes til Carina Elkott, presse- og kommunikationsansvarlig, e-mail: [email protected], tlf.: 6162 4712
Fakta om Statsrevisorerne og Rigsrevisionen
• Statsrevisorerne kontrollerer, om staten og virksomhederne bruger skatteborgernes penge på en effektiv, produktiv, sparsommelig og lovlig måde.
• Rigsrevisionen reviderer statslige og statsfinansierede regnskaber.
• Rigsrevisionen undersøger desuden, om forvaltningen lever op til de beslutninger, som Folketinget har truffet.
• Rigsrevisionen udfører revisionsarbejdet, mens Statsrevisorerne gennemgår det.
• De seks statsrevisorer er: Serdal Benli (SF) (formand), Leif Lahn Jensen (S) (næstformand), Mikkel Irminger Sarbo (RV), Lars Christian Lilleholt (V), Monika Rubin (M) og Mai Mercado (KF)