Mød Statsrevisorerne på Folkemødet 2024
Folketingets vagthund, jagthund eller skødehund?
Mød statsrevisorerne og rigsrevisor og bedøm selv, om de er bidske, knurrende eller tandløse.
Statsrevisorerne giver sammen med rigsrevisor et indblik i aktuelle sager, og hvordan Statsrevisorerne som Folketingets vagthund holder øje med, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet. Statsrevisorerne og rigsrevisor får besøg af tidligere forsvarsminister og nu formand for Folketinget Søren Gade til en drøftelse af, hvordan han som minister modtog kritiske beretninger fra Rigsrevisionen og bemærkninger fra Statsrevisorerne, samt hvordan Forsvarsministeriet rettede op.
Det sker på Folkemødet fredag d. 14. juni 2024 kl. 11.30 - 12.30 i Folketingets telt, C25
Deltagere
Fra Statsrevisorerne: Formand Mette Abildgaard (KF), næstformand Leif Lahn Jensen (S), Mikkel Irminger Sarbo (RV), Serdal Benli (SF), Monika Rubin (M), Lars Christian Lilleholt (V)
Fra Rigsrevisionen: Rigsrevisor Birgitte Hansen
Gæst: Folketingets formand Søren Gade