PFAS er en gruppe af mindst 12.000 kemikalier med en vand- og fedtafvisende eller brandhæmmende effekt. PFAS-stoffer er svært nedbrydelige og skader miljø og drikkevand og udgør en sundhedsrisiko. Brandskum, affald og industrispildevand er kendte kilder til udledning af PFAS. Indsatsen for at begrænse anvendelse og udledning af PFAS følger af EU-lovgivning og national lovgivning. PFOS er et særligt PFAS-stof, som har været forbudt siden 2007.

Miljøministeriet har det overordnede ansvar for overholdelse af lovgivningen og skal føre tilsyn med regulerede PFAS-stoffer og import af affald med farlige stoffer samt overvåge forekomster af PFAS i miljøet og fastsætte grænseværdier.  

Forsvarsministeriet har gennem en årrække anvendt brandskum på sine 82 brandøvelsespladser. I løbet af 11 år har Forsvarsministeriet ikke kortlagt alle sine 82 brandøvelsespladser. Der er konstateret PFAS-forurening på 29 ud af 46 undersøgte pladser, heraf ligger 20 pladser i områder med særlige drikkevandsinteresser, og 18 ligger inden for 250 meter fra et landbrug. 

Statsrevisorerne kritiserer Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS i perioden 2007-2021. Indsatsen har været så utilstrækkelig og langsommelig, at miljøet og danskernes sundhed har været udsat for en unødig risiko.

Statsrevisorerne kritiserer, at Miljøministeriet først har ført tilsyn med PFOS 7 år efter, at PFOS generelt blev forbudt, og først har ført tilsyn med anvendelse af brandskum 10 år efter, at det blev forbudt.

Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets indsats for at kontrollere og overvåge samt Forsvarsministeriets indsats for at begrænse anvendelse og udledning af PFAS og ministeriets håndtering af forureninger har været helt utilstrækkelig.

Statsrevisorerne påtaler, at Forsvarsministeriet ikke straks har underrettet kommunale myndigheder om forurening med PFAS. I gennemsnit er de kommunale myndigheder først blevet orienteret 11 måneder efter, at forureningen blev konstateret. Ministeriet har heller ikke i tide orienteret forpagtere af ministeriets arealer om risikoen for PFAS-forurening. Dette er i gennemsnit først sket 4 år efter, at en undersøgelsesrapport er udarbejdet.

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

• Der er PFAS-forurening på 524 lokaliteter med særlig interesse for den fremtidige drikkevandsforsyning.
• 772 ud af 3.038 vandværker har ikke testet for PFAS i perioden 2015-2021. I 2022 overskred 7 vandværker grænseværdien for PFAS. Miljøministeriet har først i 2022 stillet krav om, at vandværker skulle teste deres drikkevand for 4 PFAS-stoffer senest den 1. marts 2023.
• Miljøministeriet har ikke gjort brug af de muligheder for overvågning af PFAS i drikkevand, overfladevand og spildevand, som lovgivningen giver. Fx har Miljøstyrelsen ikke fastsat krav om, at affaldsdepoter skal analyseres for PFAS.
• Den kemiske tilstand for 99 % af de danske vandløb er ukendt.
• Der er indikationer på, at Forsvarsministeriet har lagret brandskum med PFOS 11 år efter, at det blev forbudt.
• Forsvarsministeriet kan ikke dokumentere, at ministeriet har lovpligtige tilladelser til spildevandsudledning på 42 ud af 47 brandøvelsesområder.

Ministrenes svarfrist: 2 måneder.

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet: 
Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Mikkel Irminger Sarbo (RV), Serdal Benli (SF), Monika Rubin (M), Lars Christian Lilleholt (V)