Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at udarbejde denne vurdering af totalomkostningerne ved udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, Skatteministeriets styring af projektet, og om Folketinget har modtaget de fornødne oplysninger i forbindelse med beslutninger om bevillinger til projektet.

Skatteministeriet påbegyndte udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem i 2015 med en ikke konsolideret økonomisk ramme på 96 mio. kr. (2015-priser) og forventet afslutning i 2017. Ministeriet oplyste i 2015 til Finansudvalget, at der ikke var fuldt overblik over de samlede udgifter, men at dette arbejde var igangsat. I aktstykke U fra 2019 blev der tilstræbt et bedre overblik, idet de samlede udgifter blev gjort op til ca. 963 mio. kr. Projektet er forsinket ad flere omgange, og projektets økonomi er blevet forhøjet ved flere aktstykker, senest til 1.336 mio. kr. i juni 2021 (2021-priser).

Rigsrevisionen har imidlertid opgjort, at projektets samlede budgetterede økonomi på nuværende tidspunkt kan skønnes til min. 3,6 mia. kr.  Hertil kommer udgifter til den del af projektet, der vedrører erhvervsejendomme samt skov- og landejendomme.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har haft tilstrækkeligt styr på projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici. Status er således, at ministeriet hverken har et budget, en plan for de resterende leverancer eller en tidsplan for, hvornår udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem kan afsluttes.

Statsrevisorerne kritiserer, at Skatteministeriet således ikke har rettet op på de kritiske forhold, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen påpegede i 2017 i beretning nr. 18/2016 om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem.

Statsrevisorerne påtaler skarpt og henleder Folketingets opmærksomhed på, at Skatteministeriet ikke har givet Folketinget et retvisende billede af projektets økonomi i aktstykkerne til Finansudvalget. 

Statsrevisorernes bemærkning er bl.a. baseret på:

• At Skatteministeriets projekt- og økonomistyring har været helt utilstrækkelig
  Skatteministeriet har ikke haft et dækkende budget, fordi budgettet ikke har indeholdt alle de aktiviteter, der burde indgå. Ministeriet har ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på projektets fremdrift, budget og afholdte udgifter. Ministeriet har heller ikke haft overblik over systemets endelige udformning, da der stadig udvikles på det.

• At Skatteministeriets risikostyring har været helt utilstrækkelig
  Skatteministeriets risikoregister har manglet grundlæggende oplysninger om fx risicis konsekvenser for tidsplan, økonomi og kvalitet, og registret lever ikke op til it-projektmodellens krav.

• At det ikke har været muligt at følge udviklingen i projektets økonomi på tværs af de 8 aktstykker, som Skatteministeriet har forelagt Folketingets Finansudvalg i perioden 2015-202
  Rigsrevisionen kan således ikke vurdere, om Finansudvalget har fået korrekte oplysninger. Derudover burde Skatteministeriet have oplyst om, at projektets økonomi var ca. 700 mio. kr. større end den økonomiske ramme, der fremgår af Akt U.

Statsrevisorerne finder det særdeles relevant, at Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet nu har igangsat en række tiltag, som skal forbedre styringen af økonomi og risici. Tiltagene er dog ikke færdigimplementeret. 

Skatteministerens svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Fran Aaen (EL), Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Troels Lund Poulsen (V)