Målet med kontanthjælpsreformen fra 2013 og erhvervsuddannelsereformen fra 2015 var at få flere unge i uddannelse og forbedre de unges muligheder for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Udsatte unge mellem 18 og 29 år har – bl.a. på grund af sociale, fysiske og psykiske problemer – brug for en understøttende indsats for at komme i uddannelse og job. Når udsatte unge kontakter kommunen for at modtage offentlig forsørgelse i form af uddannelseshjælp, skal de ifølge lov om aktiv beskæftigelse følge et særligt uddannelsesrettet forløb. I 2019 var der ca. 60.000 unge på uddannelseshjælp, og udgifterne til refusion af kommunernes uddannelseshjælp var budgetteret til 843,3 mio. kr.

Statsrevisorerne konstaterer, at målet med reformerne langt fra er nået. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kun 15 % af de 8.000 udsatte unge (med uddannelsespålæg) gennemførte den uddannelse, som de havde påbegyndt i perioden 2014-2019. For den samlede gruppe af udsatte unge på 26.900 (der påbegyndte uddannelse med uddannelses-pålæg eller af egen drift) gennemførte kun 34 % uddannelsen.

Statsrevisorerne kritiserer Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for at sikre, at flest mulige udsatte unge gennemfører en uddannelse. Dette har store negative konsekvenser både for de udsatte unge og for samfundsøkonomien. 

Statsrevisorernes kritik er baseret på:

• At Beskæftigelsesministeriet har været for passiv over for, at kommunerne ikke overholder lovens bestemmelser om tilbud til de udsatte unge, selv om ministeriet har haft viden om manglende regelefterlevelse siden 2015. Kommunerne har kun givet ca. halvdelen af de udsatte unge aktiveringstilbud til tiden, og 86 % af de unge har ikke fået foretaget en læse-, skrive- og regnetest. Statsrevisorerne finder det relevant, at også KL undersøger årsagerne hertil.
• At Børne- og Undervisningsministeriet ikke har sikret sig viden om, at erhvervsskolerne ikke efterlever lovens krav om støtte til de unge, der har brug for det. Skolerne har kun givet støtte i 8 % af sagerne. Ministeriet har ikke undersøgt årsagerne til det høje frafald blandt udsatte unge på erhvervsskolerne og har heller ikke iværksat initiativer til at nedbringe frafaldet.
• At Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet ikke har sikret, at lovpligtige oplysninger om de udsatte unges behov for støtte og risiko for frafald er overdraget mellem kommuner og erhvervsskoler. Den begrænsede udveksling af oplysninger indebærer, at skolerne ikke kan tage hensyn til de unges særlige behov, og at kommunerne ikke kan iværksætte en indsats for at imødegå frafald.

Statsrevisorerne forventer, at ministrene i deres redegørelser til denne beretning forklarer, hvad der har været de væsentligste hindringer for, at den lovpligtige indsats over for udsatte unge ikke er gennemført. 

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Villum Christensen (LA), Frank Aaen (EL), Britt Bager (V), Flemming Møller Mortensen (S)