Vejledning til søgning

Der er mange muligheder for at søge her på hjemmesiden. Du kan søge i de mange parlamentariske dokumenter, i indholdssider, nyheder, medlemsbiografier og kalender.

Søg i fritekst

Søgning er en indgang til de mange parlamentariske dokumenter, der ligger i Folketingets database. Derudover kan du søge i teksterne under indholdssider, nyheder, medlemsbiografier og kalender.

I søgning vælger du selv, hvilke ord du søger på i fritekstfeltet. Benyt her forskellige muligheder for at kombinere og afgrænse dine søgeord.


Du kan starte din søgning 2 steder:

  • Global søgning
  • »Søg« under menupunktet »Dokumenter«

Global søgning

Global søgning

Global søgning ligger lige over menuen i venstre side og er tilgængelig fra alle sider. Global søgning søger i alle typer indhold. 

Skriv et eller flere søgeord, og klik på luppen.

Hvis du klikker på luppen uden at skrive et søgeord, sendes du til den globale søgning uden et søgeresultat. Herfra kan du i venstremenuen vælge, hvilket specifikt område af hjemmesiden du vil søge i.

»Søg« under menupunktet »Dokumenter« 

Fanebladet Søg

I »Søg« under »Dokumenter« kan du søge i alle parlamentariske dokumenter. Du kan afgrænse og redigere din søgning, bl.a. ved at bruge de kategorier, der ligger i venstre side. Der er fra starten af afgrænset til de tre seneste samlinger.

Via kategorierne i ventremenuen kan du også vælge at søge i andre typer indhold end parlamentariske dokumenter.

Vælg de rigtige søgeord

Søgemaskinen er afhængig af, at den bliver bedt om at finde de rigtige ord. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, hvilke ord du bruger. Den samme ting kan udtrykkes på mange måder. Er der f.eks. et andet ord for det samme (synonymer, overordnede begreber, særlige fagudtryk)?

Kombiner søgeord

Det kan være en god idé at kombinere ord. Det kan give et mere præcist resultat. I Folketingets søgning kombinerer du ord med de to operatorer ’OG’ og ’ELLER’.

Hvis du ønsker, at to ord begge optræder i et dokument, skal du kombinere med ’OG’: [rapport OG bandekriminalitet].

Hvis to ord betyder det samme, kan det være en idé at søge på begge ord kombineret med ’ELLER’: [muskelhund ELLER kamphund].

Når du søger efter parlamentariske dokumenter, søger du i en meget stor mængde af lovforslag, beslutningsforslag, forespørgsler, redegørelser, spørgsmål, udvalgsbilag, aktstykker, referater osv.
 
Du kan søge i dokumenter tilbage til folketingsåret 1985-86. For de ældste samlinger findes der ikke dokumenter i fuld tekst, men du kan søge i titel og eventuelt resumé.
 
 
Betegnelsen parlamentariske dokumenter dækker over følgende dokumenttyper:
 
  • Lovforslag
  • Beslutningsforslag
  • Forespørgsler
  • Redegørelser
  • Forslag til vedtagelse
  • § 20-spørgsmål
  • Referater
  • Afstemninger
  • Udvalgsspørgsmål
  • Udvalgsbilag
  • Aktstykker
  • Statsrevisorernes sager
  • Kommissionsforslag
  • Rådsmøder

Metadata eller fuldtekst

Lige under fritekstfeltet kan du vælge mellem »Søg i titel og resumé« og »Søg i hele dokumentteksten«. Søgningen er automatisk sat til »Søg i titel og resumé«, der kun søger i metadata. Det giver det mest overskuelige søgeresultat.

Du kan flytte prikken til »Søg i hele dokumentteksten«, hvis du ønsker at udvide din søgning. Vælger du den mulighed, søges der i al tekst i alle dokumenter.

Afgrænsning af søgning

Du kan afgrænse din søgning til: 
 
  • Samling (Periode)
  • Udvalg
  • Dokumenttyper
Det kan være en god idé at bruge afgrænsningen, hvis det er relevant. Ellers kan du risikere at få ret store søgeresultater. Søger du f.eks. specifikt efter et udvalgsspørgsmål (under »Dokumenttyper«), er der ingen grund til også at få hit i lovforslag.
 
Tip: Hvis du i et rullegardin vil vælge mere en 1 værdi, kan du holde Ctrl-tasten nede, og udpege de ønskede værdier.

Tidligere udvalg

Under »Udvalg« kan du vælge alle de aktive udvalg i alfabetisk orden. Nederst i udvalgslisten finder du desuden de tidligere udvalg, der ikke længere eksisterer, f.eks. Arbejdsmarkedsudvalget, der i oktober 2011 blev afløst af Beskæftigelsesudvalget. 
I venstre side af søgesiden ligger der under kategorien »Dokumenter« alle de dokumenttyper, der findes. Klikker du på en dokumenttype, kommer du til et søgeresultat, der kun indeholder den bestemte dokumenttype.
 
Menu i soegning

Ved at klikke på en bestemt dokumenttype får du også adgang til en mere avanceret søgning – åbn den avancerede søgning fra søgeresultatet ved at klikke på »Præciser søgning« til højre under fritekstfeltet.

Vælger du den avancerede søgning, får du adgang til flere afgrænsningsmuligheder – disse passer specifikt til den valgte dokumenttype og gør, at du kan søge meget præcist.

Under dokumenttyperne Lovforslag eller Beslutningsforslag er der f.eks. adgang til at søge efter en bestemt ordfører, eller om forslaget er fremsat af oppositionen eller regeringen.

Under § 20-spørgsmål kan du f.eks. søge efter spørger, minister, besvaret/ubesvaret og den præcise svardato. 
Søgeresultatet viser alle de hit, der passer til søgningen. Når du klikker på en titel i resultatlisten, kommer du videre til dokumentets oversigtsside.
 
Et plus foran en titel i søgeresultatet markerer, at der er mere end én fil tilgængelig. Åbn med plusset, og klik direkte på de enkelte filer. 

Funktioner i søgeresultatet

  1. »Præciser søgning« – klik her for at redigere i søgningen.
  2. Se, hvor mange hit der er.
  3. Bladr frem til de næste sider, hvis der er mange hit.
  4. Vis flere hit pr. side.
  5. »Du søger aktuelt i« viser altid den aktuelle afgrænsning. 
  6. »Sortering« – Søgeresultatet vises automatisk efter relevans, men kan også sorteres kronologisk eller efter titel.

Soegeresultat 
 
Du kan altid springe til en anden dokumenttype ved at bruge kategorierne i venstre side.

 

Ønsker du at komme tilbage til hjemmesidens primære indholdsmenu, klikker du på punktet »Menu« øverst over kategorierne i venstre side.

Filter og Menu
Har du brug for hjælp?
Større
Du kan altid kontakte Folketingets Oplysning, hvis du har spørgsmål om Folketingets hjemmeside, eller Folketingets arbejde. Ring på tlf. 3337 3338 eller send e-mail til [email protected].
Stil et spørgsmål
Større
Du kan selv stille et spørgsmål til Folketingets Oplysning. Brug linket herunder. Hvis du sender dit spørgsmål inden klokken 15.00 på hverdage, kan du regne med at få svar samme dag.