Folketinget konstaterer, at internationale konventioner i deres nuværende form begrænser Danmarks mulighed for at føre en selvstændig udlændinge- og statsborgerskabspolitik. Folketinget bemærker, at flere andre lande allerede har taget forbehold over for specifikke dele af disse konventioner, og opfordrer regeringen til at gøre det samme for at sikre, at danske love og demokratiske beslutninger kan prioriteres over internationale fortolkninger.

2024-25

Folketinget konstaterer, at Danmark til enhver tid skal og bør overholde internationale konventioner og forpligtelser, og at menneskerettighederne er fundamentet for en retfærdig retsstat.

2024-25

Folketinget konstaterer, at Danmark til enhver tid skal og bør overholde internationale konventioner og forpligtelser, og at menneskerettighederne er fundamentet for en retfærdig retsstat. Folketinget konstaterer desuden, at regeringen vil igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Folketinget er ikke pr. definition afvisende over for regeringens ønske om at udpege en konventionsambassadør, der skal udfordre rammerne for konventionerne, men er stærkt skeptiske over for at afgive mandat til en sådan uden at kende de helt præcise rammer for vedkommendes virke og indholdet af vedkommendes mandat.

2024-25

Folketinget konstaterer, at regeringen vil igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Folketinget konstaterer videre, at regeringen vil udnævne en konventionsambassadør, som skal bidrage til opretholdelsen af det regelbaserede internationale samfund, men som også skal udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op.

2024-25

Folketinget konstaterer, at regeringen nøler i forhold til at få udfordret de internationale konventioner, der betyder, at vi i Danmark ikke kan føre den udlændinge- og indfødsretspolitik, som et overvældende flertal af den danske befolkning og Folketinget ønsker. Folketinget frygter, at de interne uenigheder i regeringen står i vejen for, at Danmark stiller sig i spidsen for at få ændret de internationale konventioner, stik imod ønsket i den brede befolkning. Regeringen har siddet på hænderne i 2 år, og det er utopisk at tro, at der kommer til at ske store fremskridt på området i den indeværende valgperiode. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte fart på arbejdet med at få ændret konventionerne, så vi kan føre den udlændinge- og indfødsretspolitik, som vi er blevet valgt til at føre.

2024-25

Folketinget konstaterer, at ingen i Danmark – uanset baggrund – skal udsættes for racisme eller antisemitisme, og noterer sig, at blandt positive tiltag har regeringen som et supplement til handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022 i juni 2024 indgået en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme sammen med samtlige af Folketingets partier. Folketinget noterer sig ligeledes, at arbejdet med en ny handlingsplan mod racisme ikke må ende ud i, at der indføres diskriminerende tiltag i form af kvoter el.lign. med baggrund i hudfarve eller etnicitet. Folketinget kræver, at regeringens fokus med handlingsplanen er at sikre et samfund, hvor det er ens evner og handlinger, der skal være det, man som borger vurderes på. For det er vejen til at sikre et samfund fri for racisme og fordomme.

2024-25

Folketinget konstaterer, at ingen i Danmark – uanset baggrund – skal gå i frygt for at blive udsat for racisme eller antisemitisme, og noterer sig med tilfredshed, at regeringen som et supplement til handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022 i juni indgik en aftale om en styrket indsats mod antisemitisme. Folketinget noterer sig ligeledes, at arbejdet med en ny handlingsplan mod racisme er i sin afsluttende fase, og at der er indkaldt til drøftelser med alle Folketingets partier. Folketinget deler regeringens opfattelse af, at der ikke er sikret tilstrækkelig fremdrift i arbejdet. Folketinget bifalder regeringens fokus på at bekæmpe fordomme og racisme over for grønlændere, som Danmark af historiske årsager har et særligt ansvar for at bekæmpe. Racisme over for grønlændere eroderer sammenhængskraften i samfundet og i rigsfællesskabet generelt. Folketinget ønsker, at handlingsplanen bliver første skridt i en ny, markant og kontinuerlig indsats for at bekæmpe fordomme og racisme mod grønlændere.

2024-25

Folketinget konstaterer, at racisme i Danmark er et alvorligt problem, der medfører diskrimination og utryghed, og at udviklingen desværre ikke går i den rigtige retning. Ligesom med den netop vedtagne handleplan mod antisemitisme konstaterer Folketinget, at der er et stort behov for, at regeringen får udarbejdet handleplanen mod racisme, som Folketingets flertal blev enige om i 2022, således at vi hurtigst muligt kan sikre minoritetsborgeres rettigheder og tryghed.

2024-25

Folketinget noterer sig, at der løbende udkommer ny forskning om velfærd og habitat hos fisk og visse hvirvelløse dyr. Regeringen pålægges på baggrund af det nuværende videngrundlag at vurdere relevante praksisser i forhold til dyrevelfærdsloven. Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at styrke videngrundlaget om praksisser inden for fiskeri og fiskeopdræt med henblik på at fremme hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling og forbedring af praksisserne. Folketinget noterer sig desuden, at regeringen vil drøfte ny viden på området med aftalekredsen bag den politiske aftale om dyrevelfærd.

2024-25

Folketinget noterer sig, at der er forskning, der peger på, at fisk kan føle smerte og stress, og at visse hvirvelløse dyr, herunder f.eks. hummere, krebs og visse blæksprutter, kan føle smerte. Regeringen pålægges på baggrund af nuværende videngrundlag at vurdere eksisterende praksisser i forhold til dyrevelfærdsloven. Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at udbygge videngrundlaget om de eksisterende praksisser inden for fiskeri og opdræt af fisk med henblik på at beskytte fisk bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Folketinget noterer sig desuden, at regeringen vil drøfte ny viden på området med aftalekredsen bag den politiske aftale om dyrevelfærd.

2024-25

Folketinget anerkender, at endometriose er en alvorlig og underprioriteret sygdom, og at det er vigtigt, at der er lige adgang til kvalificeret hjælp til kvinder med endometriose i hele landet. Folketinget ønsker et øget fokus på endometriose og en egentlig handleplan for endometriose på lige fod med f.eks. Australien og Frankrig. For at sikre handling bag afsætter Folketingets partier 2 mio. kr. fra råderummet til en afdækning af behovene vedrørende bl.a. uddannelse, forskning og klinisk praksis for kvindesygdomme, herunder endometriose. Regeringen pålægges at indkalde samtlige partier til forhandlinger om en handleplan for kvindesygdomme, herunder endometriose, når afdækningen er færdig. Folketinget finder det positivt, at der med SSA-reserven for 2025-2028 afsættes yderligere midler til Endometriose Fællesskabets informations- og rådgivningsindsats, samt at der med aftalen om forskningsreserven i både 2024 og 2025 er afsat henholdsvis 210 mio. kr. og 231,5 mio. kr. til styrket patientnær klinisk forskning, herunder bl.a. i kvindesygdomme.

2024-25

Folketinget konstaterer, at endometriose er en underprioriteret sygdom, som på samfundsmæssigt plan ikke er blevet taget alvorligt nok. Desuden konstaterer Folketinget, at alt for mange kvinder ikke modtager den nødvendige behandling for sygdommen, og at der samtidig mangler viden pa området. Som følge heraf ønsker Folketinget at igangsætte initiativer, herunder forskning, så færre kvinder, der lider af endometriose, fremover skal opleve invaliderende gener, som f.eks. ufrivillig barnløshed, kraftige menstruationssmerter samt smerter i forbindelse med samleje, afføring og vandladning, som er med til at nedsætte livskvaliteten markant for kvinderne. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at der i forskningsreserven er afsat midler til uafhængig klinisk forskning, der også vil kunne gå til forskning i endometriose. Folketinget pålægger regeringen at få Sundhedsstyrelsen til at kortlægge omfanget af udfordringer med endometriose, så man på oplyst grundlag kan tage hånd om problemet.

2024-25

Folketinget anerkender, at endometriose er en alvorlig sygdom, og at det er vigtigt, at der er den nødvendige behandling i sundhedsvæsenet. Folketinget ønsker et øget fokus på endometriose. Folketinget finder det derfor positivt, at der er udarbejdet retningslinjer for endometriose, at der findes behandlingstilbud på sygehusene og i speciallægepraksisser, og at der med sundhedsreformen igangsættes initiativer, der skal sikre speciallægekompetencer i hele landet. Folketinget finder det ligeledes positivt, at der med finansloven for 2024 blev afsat midler til foreningen Endometriose Fællesskabet, at der med SSA-reserven for 2025-2028 afsættes yderligere midler til foreningens informations- og rådgivningsindsats, samt at der med aftalen om forskningsreserven i både 2024 og 2025 er afsat henholdsvis 210 mio. kr. og 231,5 mio. kr. til styrket patientnær klinisk forskning, herunder bl.a. i kvindesygdomme. Folketinget er enige i regeringens ambition om, at der skal være adgang til kvalificeret hjælp til kvinder med endometriose i hele landet.

2024-25

Folketinget finder, at kunstnerisk frihed og ytringsfrihed er grundlæggende værdier og rettigheder i det danske demokrati. De skal værnes om. Præmissen for denne frihed er, at den forvaltes under ansvar og inden for demokratiets love og retsstatens principper. Tyveri, hærværk eller på anden måde ødelæggelse af statens eller andres ejendom er uacceptabelt og skal håndteres af vores uafhængige retsvæsen i de dertil indrettede institutioner. Folketinget anerkender magtens tredeling og blander sig derfor hverken i retssager eller forlig, ligesom armslængde til kulturens institutioner har været en hjørnesten i Danmarks såvel som andre vestlige landes kulturpolitik siden anden verdenskrig. Det princip står Folketinget stadig vagt om.

2024-25

Folketinget forventer, at statslige institutioner som Kunstfonden, Kunstakademiet og Akademiraadet respekterer og beskytter dansk kunst- og kulturarv. Tyveri, ødelæggelse og hærværk af andres ejendom kan aldrig anerkendes som kunstnerisk virksomhed og må under ingen omstændigheder støttes med offentlige midler. Folketinget kræver, at statslige institutioner afholder sig fra at legitimere handlinger, der skader vores fælles kulturarv, under dække af abstrakte kunstbegreber. Regeringen opfordres til at indskærpe over for kulturinstitutioner, at de ikke skal blande kunstnerisk rådgivning sammen med politisk aktivisme og svigte deres ansvar for at beskytte statens værdier.

2024-25

Folketinget anerkender, at den førte danske klimapolitik har skadet samfundets sammenhængskraft, at klimapolitikken har været for dyr for samfundet, samt at klimapolitikken har skabt ringere livsvilkår for helt almindelige danskere. Herudover anerkender Folketinget, at den førte klimapolitik bør ændres. Således vil Folketinget annullere de bindende klimamål, men i stedet satse på teknologi, der både kan benyttes indenlandsk, men også eksporteres udenlandsk. Sidstnævnte skal ses i lyset af, at Folketinget anerkender, at Danmark producerer ca. 0,1 pct. af verdens udledninger, hvorfor Danmarks klimapolitik bør indrettes efter, at udledningerne foregår uden for Danmarks grænser.

2024-25

Danmark skal sætte et nyt klimamål, som kan sikre klimahandling frem mod 2035. Partierne opfordrer regeringen til at få elimineret usikkerheder vedrørende opfyldelsen af 2030-målet og fremlægge et ambitiøst klimamål, som sikrer rettidig klimahandling i relation til de indenlandske CO2-udledninger og Danmarks globale klimapåvirkning. Mere vedvarende energi er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Resultatet af det seneste havvindsudbud kræver nye tiltag for at sikre havvindsudbygningen. Folketinget pålægger derfor regeringen at udarbejde en plan for fremtidig dansk havvindsudbygning. Træbiomasse fylder en uforholdsmæssig stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer regeringen til at tage yderligere tiltag til at fremme elektrificeringen, så forbruget af træbiomasse nedbringes. Transportsektoren står fortsat for en stor del af CO2-udledningerne, og Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere skridt for at sikre omstillingen til nulemissionsdrivmidler, herunder elektrificering af bilparken, den tunge transport og den kollektive transport.

2024-25

Danmarks historiske klimalov og ambitiøse klimamål har understøttet den grønne omstilling, der er nødvendig for at imødegå klimakrisen. Vi skal samles om en positiv grøn fremtid for alle. Klimaindsatsen skal fortsætte. Folketinget anerkender, at vejen til 2030-målet er vist med grønne resultater og politiske aftaler. Vi er langt med omstillingen af energisektoren, har vedtaget CO2-afgift på industrien, set store fremskridt i transportsektoren, og med den politiske aftale om den grønne trepart og en CO2-afgift er landbruget også med. Alle sektorer bidrager, og aftalerne skal realiseres, så vi når 2030-målet. Ambitiøs klimahandling i EU er en prioritet for regeringen, også under dansk EU-formandskab i 2025. Regeringen arbejder for et ambitiøst 2040-mål i EU på mindst 90 pct. og presser på for ambitiøs klimahandling globalt. Den danske klimaindsats skal pege frem mod de langsigtede mål i 2045 og 2050. Som næste skridt vil regeringen fremsætte et ambitiøst mål for 2035 i 2025.

2024-25

Folketinget pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger om en ny levetidsindeksering af pensionsalderen før den forestående afstemning om forhøjelse af pensionsalderen til 70 år med virkning fra 2040, som Folketinget skal stemme om i foråret 2025.

2024-25

Siden 2006 har den økonomiske politik været tilrettelagt inden for de økonomiske rammer af velfærdsaftalen, der sikrer en sammenhæng mellem levealder og pensionsalder. Som følge heraf fremsætter regeringen et lovforslag i 2025, der forhøjer pensionsalderen til 70 år i 2040. Pensionssystemet har væsentlig betydning for alle danskere. Folketinget konstaterer, at en fortsat stigende pensionsalder, i takt med at vi lever længere, er en af forudsætningerne for, at vi kan investere i vigtige områder som velfærd, forsvar og den grønne omstilling.

2024-25

Folketinget bekræfter, at ingen danskere skal tvinges til at arbejde, efter de er fyldt 70 år. Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at de nødvendige prioriteringer bliver foretaget, således at grundlaget for en værdig pensionsalder sikres. Folketinget bemærker hertil, at det økonomiske grundlag for at sænke pensionsalderen er til stede, da den nuværende finanspolitiske holdbarhedsindikator er overholdbar, og at der derfor er råd til at give danskerne en værdig alderdom med et loft over pensionsalderen på 70 år.

2024-25

Folketinget bekræfter Danmarks opbakning til den internationale retsorden, herunder medlemskabet af ICC. Folketinget stiller sig undrende over for, at ICC ikke fokuserer på de mange lande, statsledere eller terroristledere, som har startet krige mod andre nationer eller konsekvent og langvarigt overtræder menneskerettigheder mod lokalbefolkningen.

2024-25

Folketinget konstaterer Israels ret til at forsvare sig selv. Folketinget støtter Israels legitime bestræbelser på at bekæmpe militante terrororganisationer. I denne kamp mener Folketinget ikke at ICC's udstedelse af en arrestordre på Israels premierminister og tidligere forsvarsminister skal have konsekvenser for Danmarks diplomatiske, politiske og økonomiske relationer til Israel.

2024-25

Folketinget bekræfter Danmarks faste støtte til ICC og international retsorden. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at sikre Danmarks entydige efterlevelse af sine folkeretlige forpligtelser, herunder i forhold til ICC. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for en våbenhvile i Gaza, øget humanitær adgang, frigivelse af gidslerne samt en tostatsløsning.

2024-25

Folketinget opfordrer regeringen til entydigt at respektere og efterleve ICC's tre arrestordrer af 21. november 2024 som vigtigt skridt for håndhævelse af international ret, for at fastholde Danmarks mangeårige kamp for ICC's mandat, for at undgå dobbeltstandarder i udenrigspolitikken og til aktivt at arbejde for retfærdig fred gennem en tostatsløsning.

2024-25