Kulturudvalget har kaldt kulturminister Mette Bock (LA) i
åbent samråd om, hvorfor det har været en vigtig
målsætning for regeringen, at DR i fremtiden skal
gøres smallere og henvende sig til færre danskere
gennem nedskæringer, der betyder en historisk forringelse af
radio- og tv-tilbuddet til befolkningen. Herunder bedes ministeren
særligt redegøre for, hvorfor hun har indført
et forbud mod, at der på DR.tv bringes lange og
dybdegående journalistiske artikler, når hun selv har
udtalt, at det ikke giver nogen mening. Endelig bedes ministeren
redegøre for, hvorfor regeringen og DF har skrevet ud af
public service kontrakten, at DR skal bidrage til integration.
Samrådet skal ses i sammenhæng med det tidligere
gennemførte samråd den 3. oktober 2018 om
nedskæringer i DR.
Samrådet er indkaldt efter ønske fra Mogens Jensen
(S).