KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 3. oktober 2018 om forringelser af radio- og tv-tilbuddet til danskerne pga. nedskæringer i DR, til kulturministeren

Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt

Arrangement:

Samråd om nedskæringer i DR og DR’s nye

public service-kontrakt

–

samrådsspørgsmål O

stillet af Kulturudvalget efter ønske fra

Mogens Jensen (S).

Åbent

3. oktober 2018 kl. 11.15-12.15

Folketinget

3. oktober 2018

Åbent eller lukket:

Dato og klokkeslæt:

Sted:

Samrådsspørgsmål O

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren i forlængelse af

regeringens medieaftale med DF har gennemført nedskæringer i DR,

der betyder en historisk forringelse af radio- og tv-tilbuddet til

danskerne, der bl.a. medfører dårligere nyhedsdækning, dårligere

sportsdækning, forringelse af kultur- og musikformidling gennem

lukning af DR-K og 3 musikkanaler og samlet set medfører et DR,

der henvender sig til færre danskere, jf. DR’s public servicekontrakt

for 2019-2023. Herudover bedes ministeren redegøre for, om

kontrakten med det beskrevne detaljeringsniveau er i

overensstemmelse med armslængdeprincippet, herunder om der er i

overensstemmelse med armslængdeprincippet, at regeringen i public

service-kontrakten regulerer længden af artikler på dr.dk.

[Det talte ord gælder]

Samrådstale

Tak for det stillede spørgsmål O.

Dok. nr. 18/03435-2

KUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om talepapiret fra det åbne samråd den 3. oktober 2018 om forringelser af radio- og tv-tilbuddet til danskerne pga. nedskæringer i DR, til kulturministeren

Side 2

Der har siden

offentliggørelsen af DR’s nye

public service-kontrakt

og DR’s udviklings-

spareplan den 18. september 2018 været en

omfattende dækning i pressen af begge dele.

Dækningen har imidlertid været upræcis på en

række punkter. Jeg synes derfor, at det er rigtig

fint, at vi her i Kulturudvalget får mulighed for

at debattere og klargøre, hvad der er op og ned i

medieaftalen, public service-kontrakten og

DR’s udviklings-

og spareplan.

Det gælder både i forhold til besparelserne i DR

og public service-kontraktens detaljerings-

niveau.

Lad os starte med medieaftalen, der den 29. juni

2018 blev indgået mellem regeringen og Dansk

Folkeparti for perioden 2019-2023.

Det er en præmis for medieaftalen, at der i

henhold til aftalen af 16. marts 2018 mellem

regeringen og Dansk Folkeparti for det første

foretages en reduktion af DR’s økonomiske

ramme på 20 pct. over årene 2019 til 2023. Og

for det andet, at finansieringen af public service

mv. i perioden 2019-2022 gradvist omlægges

fra licens til skat.

Side 3

Aftaleparterne er i den forbindelse enige om, at

DR varetager opgaver, der er en kulturbærende

del af det danske samfund, og at DR skal

videreføres som Danmarks centrale udbyder af

public service. Samtidig er der mellem

aftaleparterne enighed om, at der er behov for

en bedre balance mellem DR og private

medieudbydere, og at DR derfor skal fokusere

klarere på grundlæggende public service og

dermed et stærkere fokus på DR’s kerne-

opgaver.

På denne baggrund har regeringen og Dansk

Folkeparti indgået en medieaftale, der i forhold

til DR hviler på to overordnede søjler.

For det første skal DR

indholdsmæssigt

gå fra

at være en bred medievirksomhed til en

markant og samlende kulturinstitution med

fokus på nyheder, oplysning, kultur, læring

samt indhold til børn og unge.

For det andet skal DR tage afsæt i det øgede

digitale brug ved

distributionen

af DR’s

indhold. Som element heri indgår i

medieaftalen, at DR skal reducere udbuddet af

flow-tv kanaler fra seks til fire. Det giver god

mening i en helt ny medievirkelighed, hvor bl.a.

Side 4

brugen af traditionelt tv kraftigt mindskes til

fordel for streaming.

Besparelsen på 20 pct. og de to overordnede

søjler er med udgangspunkt i medieaftalen

implementeret i DR’s nye public service-

kontrakt.

Kontrakten

cementerer DR’s rolle som

kulturinstitution med et stærkere fokus på DR’s

kerneopgaver og et fremtidigt DR, hvor

kvalitet, tilgængelighed og åbenhed vil være

nøgleord. DR skal adressere den øgede

digitalisering og danskernes forandrede

medievaner ved distributionen af DR’s indhold.

Samtidig vil samarbejdsrelationerne med både

private aktører og kulturlivet blive styrket.

DR har som input til kontraktforhandlingerne

fremlagt forslag til en ny plan for DR’s tv-

radiokanaler og DR’s internetbaserede tv-

udbud. DR’s nye plan er uændret

afspejlet i

kontrakten.

DR’s plan

er med andre ord taget

politisk til efterretning i forbindelse med

forhandlingerne om DR’s nye kontrakt.

Hvilket

DR også offentligt har kvitteret for.

Side 5

DR offentliggjorde samtidig med public

service-kontraktens offentliggørelse den 18.

september 2018 DR’s spare-

og udviklingsplan

for de kommende år med afsæt i medieaftalens

og public service-kontraktens nye økonomiske

og politiske rammevilkår, herunder reduktionen

af DR’s økonomi med 20 pct.

DR har om planen meldt ud, at den indebærer

en nytænkt kanalportefølje, hvor DR reducerer

antallet af flowkanaler på tv og radio og satser

endnu mere på de digitale tilbud. På

indholdssiden foretager DR indholds-

prioriteringer, hvor DR vil have færre, men

mere markante indholdstilbud. Fokus vil ifølge

DR være på nyheder, dokumentar, børn og

unge, oplysning og kultur, kor og orkestre, tv-

drama og den regionale dækning, mens særlig

sport, livsstil, underholdning og udenlandske

film og serier nedprioriteres.

DR har desuden meldt ud, at DR vil levere mest

mulig public service for pengene, dvs. at en så

stor del af DR’s midler som muligt skal bruges

på produktion af public service-indhold. DR

gennemfører derfor også betydelige

forenklinger i DR’s organisation og slanker

DR’s administration.

Forholdsmæssigt sparer

Side 6

DR mere på administration og støttefunktioner

mv. end på programmer og indhold.

DR har offentligt tilkendegivet tilfredshed med

public service-kontraktens opprioritering af

DR’s digitale tilstedeværelse.

DR henviser bl.a.

til, ”at

der er lagt meget vægt på, at DR skal

kunne imødekomme den yngre generation, der

bliver mere digital, og at DR i det hele taget

udvikler sig i lyset af den aktuelle

medievirkelighed.”

Jeg vil gerne kvittere for DR’s udviklings-

spareplan. Jeg har stor respekt for, at DR's

bestyrelse og ledelse har grebet opgaven

fremsynet an med en udviklingsplan, der klart

adresserer både digitaliseringsudfordringen og

generationskløften.

Der er lige nu en hård tid på DR med

afskedigelser, der berører mange menneskers

liv. Og det bliver selvsagt et andet og mindre

DR, når vi reducerer økonomien med 20

procent. Men DR vil fortsat være den

kulturinstitution, der får tilført massivt flest

ressourcer, nemlig mere end tre milliarder

kroner om året, når besparelsen er fuldt indfaset

om fem år. Og DR vil komme til at stå klart

Side 7

frem med markante indholdstilbud på public

service-kerneområder til alle generationer på de

forskellige platforme, de befinder sig på.

Der er desuden stillet spørgsmål om, hvorvidt

kontrakten med det beskrevne detaljerings-

niveau er i overensstemmelse med armslængde-

princippet. Herunder om det er i

overensstemmelse med armslængdeprincippet,

at regeringen i public service-kontrakten

regulerer længden af artikler på dr.dk.

Hertil må jeg konstatere, at der hverken er mere

eller mindre armslængde i public-service

kontrakten end tidligere.

Arbejdsdelingen mellem politikere og DR er, at

politikere skal fastsætte DR’s public service-

opgaver og økonomiske ramme. Dette gøres via

den mediepolitiske aftale og den efterfølgende

public service-kontrakt, der indgås mellem DR

og kulturministeren. Til gengæld skal vi

politikere afholde os fra indblanding i, hvordan

DR skal opbygge deres organisation, hvor

medarbejderne skal være placeret og hvilke

konkrete programmer og indhold, der skal

produceres. Det er således op til DR at udfylde

public service-kontrakten.

Side 8

Armslængdeprincippet er i forhold til DR

grundfæstet i radio- og fjernsynslovens § 15 om

DR’s status som selvstændig offentlig

institution. Det følger desuden af loven, at

bestyrelsen

er DR’s øverste ledelse og har det

overordnede programansvar, mens DR’s

generaldirektør har det daglige programansvar

og varetager den daglige administrative og

økonomiske ledelse af DR.

Jeg tillader mig her at citere, hvad der står i

afsnit I) i den netop indgåede public service-

kontrakt om rammerne for public service-

kontrakten:

”Formålet

med kontrakten er at præcisere,

hvilke opgaver DR forventes at opfylde, og at

udstikke rammerne inden for hvilke public

service-virksomheden kan drives.

Kontrakten baseres på lovgivningens

bestemmelse om DR som en selvstændig

offentlig institution, jf. radio- og

fjernsynslovens § 15, uden for kulturministerens

almindelige instruktionsbeføjelse. DR er

uafhængig af økonomiske, kommercielle og

politiske interesser.

Side 9

Det indebærer, at DR’s bestyrelse inden for de

rammer, der er fastlagt i lovgivningen og denne

kontrakt, har ansvaret for den overordnede

tilrettelæggelse af programvirksomheden.

Det medfører endvidere, at DR’s bestyrelse har

fuld og uindskrænket rådighed over de tildelte

midler til anvendelse på de aktivitetsområder,

der er angivet i lovgivningen og i kontrakten

eller i øvrigt efter aftale med kulturministeren.”

Med udgangspunkt i disse principper er det

også i denne kontrakt fastlagt, hvilke public

service-opgaver, DR er forudsat at varetage i

kontraktperioden, og hvilken støtte, DR

modtager til dækning af omkostningerne

herved.

Kontrakten er desuden baseret på principperne i

EU-Kommissionens meddelelse om

statsstøttereglernes anvendelse på public

service radio- og fjernsynsvirksomhed.

I Kommissionens meddelelse er det bl.a. fastsat,

at definitionen af public service-opgaven

henhører under medlemsstaternes kompetence.

Definitionen kan være kvantitativ eller

Side 10

kvalitativ og skal af hensyn til tilsynet med

radio-/tv-foretagendets varetagelse af opgaven

være så præcis som mulig.

Det må konstateres, at DR’s allerførste public

service-kontrakt for perioden 2003-2006 var

markant kortere og mindre detaljeret end de

efterfølgende kontrakter. I efterfølgende

kontrakter er der på nogle områder blevet

arbejdet med mere præcise og detaljerede

opgavebeskrivelser og på andre med mindre

detaljeringsgrad. Der kan findes talrige

eksempler på begge dele. I tidligere kontrakter

er f.eks. antal sendetimer på tv beskrevet, man

kræver et bestemt antal nyhedsudsendelser, at

DR hver aften sender en hovednyheds-

udsendelse på tv i prime time og lignende.

Hvis man sammenligner den nye kontrakt med

den gældende kontrakt for 2015-2018 vil man

også her kunne finde eksempler på både mindre

detailregulering og på nogle mere præcise krav.

Jeg tillader mig her at henvise til mit svar på

spørgsmål nr. 352 stillet af Kulturudvalget efter

ønske fra Mogens Jensen, hvor jeg anmodes om

at redegøre for forskelle mellem de to

kontrakter.

Side 11

Når lange, dybdegående tekstbaserede

nyhedsartikler på nettet ikke skal være en del af

DR’s opgaveløsning, er der

tale om en

præcisering af, hvilke public service-opgaver,

DR skal varetage på internettet på

nyhedsområdet.

Efter denne ramme må DR fortsat gerne være

på nettet med tekstnyheder. DR skal blot

begrænse de lange, dybdegående tekstbaserede

artikler, som de private nyhedsmedier i årevis

har beskrevet som en alvorlig udfordring for

konkurrencesituationen. DR skal fortsat være

aktiv og udvikle indsatsen på nettet, hvilket

også afspejler sig i kontrakten og i DR’s

udviklingsplan.

Danmark er ikke det eneste land, hvor der

politisk opstilles begrænsninger for public

service-mediernes tekstbaserede

nyhedsformidling på internettet af hensyn til

konkurrencesituationen. Dette har bl.a. været

tilfældet i mange år i Tyskland og Østrig.

Aktuelt kan jeg også nævne, at den svenske

Public service-komité for nylig har foreslået, at

de svenske public service-foretagender SR og

SVT skal udøve deres on-line-

Side 12

nyhedsvirksomhed med mere fokus på lyd og

levende billeder frem for tekst.

Jeg har da også noteret, at DR har reageret

konstruktivt og visionært på den nye

præcisering. DR vil ikke længere lave de

såkaldte ”longreads” og ”singler” –

dvs. meget

lange fortællinger og historier, der udelukkende

består af tekst. Som jeg forstår det går DR’s

ambition på at lave nogle interessante digitale

fortællinger, hvor video eller lyd er integreret

frem for bare ren tekst.

Det synes jeg lyder spændende

–

og meget på

linje med tankerne i Sverige.