Åbent samråd om tilstandsrapporter og skyggerapporter
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Mødedato: 28-03-2019
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 14.30
Lokale: 1-133
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har kaldt erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd om tilstandsrapporter og skyggerapporter. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 28. marts 2019 kl. 13.30 i lokale 1-133.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan ministeren agter at følge op på rapporten: "Analyse af bestillerveje, relationer og eventuelle interessesammenfald i formidlingen og udarbejdelsen af tilstandsrapporter i huseftersynsordningen", af 27. september 2018, udarbejdet af Deloitte på vegne af Sikkerhedsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at indtegningsrapporter eller de såkaldte skyggerapporter udarbejdes på anmodning af ét forsikringsselskab.

Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det har for forbrugerne, og hvad ministeren agter at gøre ved, at de tætte relationer i forsikringsbestillervejen - ifølge rapporten - har medført en stor økonomisk afhængighed, der potentielt kan udgøre en risiko for de bygningssagkyndiges uvildighed.

Samrådsspørgsmål AÆ og AØ er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Gry Nielsen
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Lene Gregersen Kaasgaard
3337 3275
Send e-mail