Åbent samråd om Danske Bank hvidvasksagen
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Mødedato: 08-11-2018
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 13.30
Lokale: 2-133
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har kaldt erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd om Danske Bank hvidvasksagen. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 8. november 2018. Samrådet starter kl. 13.30, og afholdes i lokale 2-133.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om der løbende bliver foretaget analyser af forskellige scenarier som følge af Danske Bank hvidvasksagen og disses påvirkning af dansk økonomi, og hvad sådanne analyser viser. Herunder er ministeren bedt om konkret at redegøre for, om der i Erhvervsministeriet bliver foretaget konsekvensanalyser, hvis eksempelvis amerikanske myndigheder giver Danske Bank en kæmpe bøde, eller hvis Danmarks kreditværdighed bliver nedjusteret af rating bureauer.

Ministeren er endvidere bedt om at redegøre for omfanget og karakteren af henvendelser fra udenlandske myndigheder i forbindelse med skandalen i Danske Bank.

Endelig er ministeren bedt om at redegøre for sin holdning til, at næstformanden for EU-Kommissionen Jyrki Katainen, har udtalt, at hvidvasksager som Danske Bank sagen kan skabe en ny finanskrise.

Samrådsspørgsmål U-X er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).


Kontakt
Udvalgssekretær
Gry Nielsen
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Lene Gregersen Kaasgaard
3337 3275
Send e-mail