Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 250 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 250

Vil ministeren oplyse, hvilke andre europæiske lande end Danmark der beskatter pensionsafkast, og hvordan pensionsafkastet i hvert enkelt land beskattes?

Ubesvaret

28-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 249

Vil ministeren oplyse, om veteranlastbiler er omfattet af lov om vejafgift?

Ubesvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 248

Hvor meget vurderer ministeren, at en omlægning af registreringsafgiften til et årligt engangsbeløb baseret på bilens klimaaftryk vil have af procentuel påvirkning på værdien af brugte biler?

Ubesvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 247

Kan ministeren oplyse det årlige indtægtstab fra brændstofafgifter, hvis henholdsvis 50 pct., 75 pct. og 100 pct. af bilparken i Danmark udgøres af elbiler i stedet for benzin- og dieselbiler?

Ubesvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 246

Hvilke økonomiske konsekvenser vurderer ministeren, det vil have for statens samlede indtægter fra bilmarkedet, hvis man beslutter at stoppe den gradvise indfasning af registreringsafgiften på elbiler fuldstændigt?

Ubesvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 245

Kan ministeren oplyse de forventede tab i statens indtægter, hvis den nuværende model for indfasning af registreringsafgift på elbiler forlænges med 5 år, så indfasningen først vil begynde i 2030 uden yderligere justeringer?

Ubesvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 244

Hvad vil de økonomiske konsekvenser være for statskassen ved en model for registreringsafgift på elbiler, hvor der i perioden 2025-2030 indfases 4 pct. point årligt, og 8 pct. point årligt i perioden 2030-2035, sammenlignet med den vedtaget model fra ’Aftale om grøn omstilling af vejtransporten’ fra 2020?

Ubesvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 243

Vil ministeren i forlængelse af forrige spørgsmål oplyse, hvor stort statens indtægtstab vil være på de periodiske bilafgifter (vægtafgift/grøn ejerafgift/CO2-emissionsafgift) samt på registreringsafgiften i 2045 i forhold til 2030? For sidstnævnte ønskes to beregninger: En hvor reglerne for registreringsafgift for elbiler fastholdes svarende til 2030-reglerne, og en hvor alle rabatter og særregler for elbiler fjernes – udover det element der afhænger af bilens CO2-udledning.

Tilbagetaget/bortfaldet

26-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 242

Af DK2030 fra november 2023 fremgår, at det forventes, at staten vil tabe 22 mia. kr. som følge af færre indtægter fra afgifter på fossile brændstoffer i 2045 sammenlignet med 2030. Vil ministeren oplyse, hvordan dette beløb fordeler sig på afgifter på kul, gas, benzin, diesel til transport og andet forbrug af olie til energiformål?

Tilbagetaget/bortfaldet

26-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 241

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i tabt skatteprovenu at sænke selskabsskatten til 15 pct.?

Ubesvaret

25-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 240

Vil ministeren oplyse den samlede, gennemsnitlige årlige skattelettelse for de 10.000 borgere, der har de højeste indkomster, hvis følgende skatteændringer gennemføres: 1. Afskaffelse af topskatten. 2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget. 3. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. 4. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie? Samtidig ønskes en kommunefordelt opgørelse i tabelform, der i sorteret rækkefølge viser, i hvilke kommuner disse borgere bor. Opgørelsen bedes udformet i sorteret rækkefølge således, at kommunen med den relativt største procentvise andel af borgere tilhørende de 10.000 borgere set i forhold til kommunens antal indbyggere, er øverst og så fremdeles. Desuden ønskes også i samme tabelopgørelse oplyst for hver enkelt kommune det absolutte antal borgere i kommunen, der er inkluderet i den pågældende gruppe af 10.000 borgere.

Ubesvaret

25-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 239

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser, hvad provenutabet vil være, hvis der indføres en flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst samt oplyse den årlige gennemsnitlige skattelettelse for hver af de 100 borgere, der har de højeste indkomster, hvis der gennemføres en flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst?

Ubesvaret

25-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 238

Vil ministeren oplyse den samlede, gennemsnitlige årlige skattelettelse for de henholdsvis 100 og 500 borgere, der har de højeste indkomster, herunder oplyse antallet af mænd og kvinder i gruppen, samt hvor stor en andel af gruppen, der udgøres af henholdsvis mænd og kvinder, hvis følgende skatteændringer gennemføres: 1. Afskaffelse af topskat. 2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget. 3. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. 4. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie?

Ubesvaret

25-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 237

Vil ministeren oplyse, hvor mange anmeldelser om svindel vedr. forkert indberetning af nyvognspris og/eller handelspris, som Motorstyrelsen modtog i 2024?

Ubesvaret

24-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 236

Vil ministeren oplyse, hvor mange pristjek der er blevet gennemført af Motorstyrelsen i 2024 ift. antal selvanmeldte brugte importerede køretøjer i 2024?

Ubesvaret

24-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 235

Begrundelsen for den lave beskatning af danske rederier siges at være den internationale skattekonkurrence, danske rederier er udsat for. Denne vurdering må bygge på et kendskab til skatteforholdene for rederier i de lande, danske rederier konkurrerer mest med. Vil ministeren derfor redegøre for skatteforholdene i hjemlandene for de rederier, der udgør den største konkurrence i forhold til danske rederier, f.eks. skatteforholdene for rederier med hjemsted i Tyskland og Frankrig samt andre relevante lande?

Ubesvaret

24-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 234

Har ministeren overvejet de vidtrækkende likviditetsmæssige og administrative konsekvenser af at "tilbagerulle" CO2-afgiften for fiskere i form af en afgiftsgodtgørelse og ikke en afgiftsfritagelse, jf. PWC’s undersøgelse ”Levering af brændstof til udenlandske fiskere” sendt til ministeriet den 10. februar 2025?

Ubesvaret

20-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 233

Mener ministeren, at det er korrekt, når man afgiftsmæssigt ikke vurderer, at udenlandske fiskere sejler i udenrigsfart, når man vurderer det anderledes momsmæssigt, jf. PWC’s undersøgelse ”Levering af brændstof til udenlandske fiskere” sendt til ministeriet den 10. februar 2025 samt bindende svar fra Skatterådet af 19. november 2024 (SKM2024.635.SR)?

Ubesvaret

20-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 232

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. februar 2025 fra Camping Outdoor Danmark om materiale fra foretræde den 19. februar 2025 om brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. SAU alm. del - bilag 147.

Ubesvaret

20-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 231

Vil ministeren kommentere på artiklen ”Han flyttede 22 millioner mellem to konti. Nu har han fået en skatteregning på 127 millioner: »Det er fuldstændig sindssygt”, Berlingske.dk, den 19. februar 2025, herunder redegøre for om pengeinstitutter og revisorer har et rådgiveransvar i situationer, som der omtales i artiklen?

Ubesvaret

20-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 230

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. februar 2025 fra Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning om materiale omtalt på mødet i Skatteudvalget den 19. februar 2025, jf. SAU alm. del - bilag 145.

Ubesvaret

19-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 229

Vil ministeren redegøre for praksis vedrørende den skattemæssige “realitetsgrundsætning”, hvorefter skattemyndighederne kan tilsidesætte arrangementer, der er uden reelt indhold, men alene konstrueret med henblik på at opnå en skattefordel og i stedet lade dispositionen beskatte efter de økonomiske realiteter? Gælder denne grundsætning ikke også til skatteyderens fordel?

Ubesvaret

19-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 228

Vil ministeren redegøre for de generelle regler og den generelle praksis for en skatteyders ret til omgørelse af en disposition?

Ubesvaret

19-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 227

Vil ministeren - evt. med bidrag fra transportministeren - redegøre for, hvorfor Færdselsstyrelsen i efteråret sendte oplysninger om indplacering i euroklasser til ejerne/brugerne af renovationskøretøjer til dagrenovation, hvis disse er undtaget fra afgiften?

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 226

Kan ministeren oplyse, om andre lastbiler er undtaget fra kilometerafgiften i lov om vejafgift, herunder lastbiler indregistreret til ”særlig anvendelse”, samt hvor virksomhederne kan få information om dette?

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 225

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt renovationskøretøjer til dagrenovation, som frem til den 31. december 2024 har betalt vejbenyttelsesafgift, heller ikke har været omfattet af denne, når det er vurderet, at denne køretøjskategori ikke omfattes af lov om vejafgift?

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 224

Vil ministeren redegøre for, hvorfor det først den 7. januar 2025, efter at loven er trådt i kraft, bliver muligt at ansøge om at få undtaget renovationskøretøjer via Motorstyrelsens hjemmeside, samt hvorfor det tager 60 dage at få en undtagelse, hvilket betyder at renovationskøretøjer uberettiget skal betale vejafgift, mens sagsbehandlingen pågår?

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 223

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt renovationskøretøjer, som har betalt vejafgift, kan få refunderet deres vejafgift som de uberettiget bliver opkrævet, og hvad tidshorisonten er for tilbagebetaling af vejafgift?

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 222

Kan ministeren oplyse, hvorfor Skatteministeriet ikke i forbindelse med Folketingets behandling af L 74 (2022-23, 2. samling), gjorde opmærksom på, at renovationskøretøjer ikke er omfattet af kilometerafgiften, eftersom det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at virksomheder skal betale vejafgift fra 2025, hvis køretøjet tidligere har betalt vejbenyttelsesafgift, eller i forbindelse med besvarelse af L 74 - spørgsmål nr. 55 (2022-23, 2. samling), hvoraf det fremgår, at listen af undtagne køretøjer er udtømmende?

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 221

Vil ministeren redegøre for årsagen til, at Motorstyrelsen først meldte ud den 20. december 2024, at lov om vejafgift ikke gælder renovationskøretøjer til dagrenovation, når det har den konsekvens, at virksomhederne har haft udgifter til on-board-units og administrative omkostninger til implementering af vejafgiften?

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 220

Vil ministeren redegøre for, hvilken hjemmel der ligger til grund for Motorstyrelsens vurdering af, at lov om vejafgift ikke gælder renovationskøretøjer til dagrenovation, som Motorstyrelsen meldte ud den 20. december 2024?

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 219

Vil ministeren, indtil en ny ordning er på plads med refusion af elafgifter til elbil-ejere, lade statskassen refundere den energiafgift, som nogle energiselskaber frivilligt yder til deres kunder, fordi staten ikke længere giver refusion af elafgiften? Der henvises til artiklen i Jyllands-Posten den 15. februar 2025: ”Energiselskab betaler afgiftsrabat af egen lomme”.

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 218

Er ministeren enig i, at det er et stort problem for den grønne omstilling og for ejere af elbiler, der har solceller på taget i husstanden, at staten ikke længere giver refusion på elafgiften, hvilket får flere til at afkoble deres solceller, fordi det ikke kan betales sig at have solcellerne, når elafgiften til opladning af elbilen ikke længere refunderes?

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 217

Vil ministeren redegøre for, om ministeren vil ændre på ordningen med opladning af elbiler i en husstand med solceller på taget, så der som tidligere kan søges om refusion af elafgift på el brugt til opladning af elbilen? Der henvises til artiklen i Jyllands-Posten den 14. februar 2025: ”Elbilejere i kattepine, fordi ladeløsning lukkes”.

Ubesvaret

18-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 216

Indførelsen af seriel operatørmåling vil gøre det muligt særskilt at opgøre og afregne forbruget inkl. afgifter for f.eks. en ladeboks og dermed dokumentere, hvor stor en del af forbruget, der er betalt elafgift for, hos forbrugere med egenproduktion af strøm fra f.eks. solceller. Vil ministeren bekræfte, at seriel operatørmåling giver mulighed for at løse udfordringen med, at elbilister med solceller i dag ikke kan modtage elafgiftsrefusion? Og agter ministeren at benytte sig af denne mulighed til at sikre en løsning for danskere med både elbil og solceller?

Ubesvaret

17-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 215

Vil ministeren forklare, hvorfor Skats skøn over skatteudgiften på grund af tonnageskatten er faldet fra 930 millioner kr. i 2020 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 til et skøn for samme år på 630 millioner kr. i Samlet liste over skatteudgifter ultimo 2018-2021, Skatteministeriet, 15. januar 2020? Som en del af forklaringen ønskes en redegørelse for beregningsmetoden, når denne skatteudgift beregnes. Det forekommer, at de årlige skøn er meget ens, selv om rederiernes overskud er steget dramatisk.

Ubesvaret

14-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 214

Vil ministeren redegøre for, om Gældsstyrelsen i forbindelse med, at styrelsen fremsatte en konkursbegæring af selskabet LightsCopenhagen ApS for forfalden momsgæld for 1,2 millioner kroner, anmeldte eller burde have anmeldt selskabet for skyldnersvig efter straffelovens § 283 eller momsunddragelse efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, og vil ministeren tilkendegive hvorvidt ministeren er enig med spørgeren i, at Gældsstyrelsen fremover, eventuelt ved brug af kunstig intelligens eller andre automatiske foranstaltninger og i operativt samarbejde (ODIN-samarbejdet) med Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet og National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), altid skal vurdere om straffeloven kan være overtrådt, når juridiske eller fysiske personer har forfalden misligholdt gæld til skat eller moms, der overstiger 500.000 kroner? Der henvises til DR-programmet »Kontant: Farvel og Dubai« den 6. februar 2025.

Ubesvaret

12-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 213

Vil ministeren genberegne provenuvirkningen af passagerafgiften som følge af, at større dele af aktiviteten i danske lufthavne ser ud til at lukke end forudsat ved beregningerne? Vil ministeren hertil genberegne de samfundsøkonomiske konsekvenser af passagerafgiften? Hvis ministeren er uenig i det yderligere aktivitetsfald, bedes ministeren redegøre herfor.

Endeligt besvaret

07-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 212

Vil ministeren redegøre for, om det er politiet eller toldmyndighederne, som skal tage sig af narko og våben fundet i pakkedistributionsselskaberne? Ministeren bedes indgående redegøre for, hvem der har hvilke forpligtelser i den henseende.

Ubesvaret

06-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 211

Vil ministeren redegøre for, hvad argumentet er for ikke at stille krav til pakkedistributionsselskaberne om at scanne efter narko, som ifølge dem selv vælter ind i pakkedistributionsleddet som småpakker - og hvor man kan fjerne op til 50 gange mere end ODIN-scannerne - efter at de har været i brug ved grænsen?

Ubesvaret

06-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 210

Vil ministeren redegøre for sit kendskab til teknologi fra firmaet Countercheck eller lignende, som kan identificere pakker med f.eks. narko i selve pakkedistributionen, herunder om planerne for at indføre et krav til pakkedistributionsselskaberne i Danmark om at indføre dette, jf. at et samarbejde i Holland mellem myndighederne, distributionsselskabet DPD og virksomheden Countercheck (datterselskab til tysk-danske Beumer) billedscanner og bruger AI-teknologi som kan identificere ulovlige pakker? Her blev i alt 17,6 millioner pakker scannet i 2023, hvoraf 22.264 forsendelser indeholdt ulovlige varer – det er ulovligt indhold, der identificeres vel at mærke EFTER toldmyndighedernes behandling. Der ønskes ikke en redegørelse for ODIN-scannerne, men en reel stillingtagen til om regeringen reelt vil fjerne de ekstra pakker, det er muligt i pakkedistributionsleddet. Det kan oplyses, at et krav vil koste pakkeselskaberne under 1 mio. kr. at anskaffe og yderligere 1 mio. kr. at drifte årligt.

Ubesvaret

06-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 209

Vil ministeren redegøre for, om det er politiet eller toldmyndighederne, som skal tage sig af narko og våben fundet i pakkedistributionsselskaberne? Ministeren bedes indgående redegøre for, hvem der har hvilke forpligtelser i den henseende.

Ubesvaret

06-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 208

Vil ministeren redegøre for, hvad argumentet er for ikke at stille krav til pakkedistributionsselskaberne om at scanne efter narko, som ifølge dem selv vælter ind i pakkedistributionsleddet som småpakker - og hvor man kan fjerne op til 50 gange mere end ODIN-scannerne - efter at de har været i brug ved grænsen?

Ubesvaret

06-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 207

Vil ministeren redegøre for sit kendskab til teknologi fra firmaet Countercheck eller lignende, som kan identificere pakker med f.eks. narko i selve pakkedistributionen, herunder om planerne for at indføre et krav til pakkedistributionsselskaberne i Danmark om at indføre dette, jf. at et samarbejde i Holland mellem myndighederne, distributionsselskabet DPD og virksomheden Countercheck (datterselskab til tysk-danske Beumer) billedscanner og bruger AI-teknologi som kan identificere ulovlige pakker? Her blev i alt 17,6 millioner pakker scannet i 2023, hvoraf 22.264 forsendelser indeholdt ulovlige varer – det er ulovligt indhold, der identificeres vel at mærke EFTER toldmyndighedernes behandling. Der ønskes ikke en redegørelse for ODIN-scannerne, men en reel stillingtagen til om regeringen reelt vil fjerne de ekstra pakker, det er muligt i pakkedistributionsleddet. Det kan oplyses, at et krav vil koste pakkeselskaberne under 1 mio. kr. at anskaffe og yderligere 1 mio. kr. at drifte årligt.

Ubesvaret

06-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 206

Vil ministeren forholde sig til, om det er muligt, at mandskabsvogne fremover kan føres på samme vilkår som specialindrettede varebiler?

Endeligt besvaret

04-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 205

Vil ministeren belyse udviklingen i antallet af mandskabsvarevogne over de seneste 10 år?

Endeligt besvaret

04-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 204

Mener ministeren, at det vil være fornuftigt, at der til byggeopgaver i højere grad kan anvendes mandskabsvarevogne, fremfor at hver medarbejder kører i egen varebil?

Endeligt besvaret

04-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 203

Vil ministeren redegøre for provenueffekt ved, at kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes som lønindkomst, hvor der anvendes de skattesatser, der er vedtaget med den seneste skattereform inkl. toptopskatten? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

03-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 202

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved følgende skattepakke, hvor der indføres flere elementer i toptopskatten, og hvor aktie- og kapitalindkomst beskattes som lønindkomst, hvilket gør skattesystemet mere progressivt?: A): - Beløbsgrænsen for toptopskatten sænkes fra 2,5 mio. kr. til 1,5 mio. kr. - Der indføres et trin mere i toptopskatten, hvor indkomst over 3 mio. kr. beskattes med yderligere 5 pct. point - Dertil indføres et yderligere trin, hvor indkomster over 5 mio. kr. beskattes med yderligere 5 pct. point. B): - Kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes som lønindkomst, hvor der anvendes de samme skattesatser som angivet ovenfor i del A). Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd og ønskes opdelt på hhv. initiativerne i del A) og B). Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

03-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 201

Vil ministeren oplyse, hvilken effekt børneopsparinger isoleret set har på GINI-effekten i Danmark?

Endeligt besvaret

03-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 200

Vil ministeren oplyse provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af at tillade bedsteforældre at oprette en børneopsparing til deres børnebørn? Der skal kun kunne oprettes én pr. bedsteforældrepar pr. barnebarn. Vilkårene skal være tilsvarende de almindelige børneopsparinger med den undtagelse, at der ikke er et årligt indbetalingsloft. Denne opsparing skal kunne oprettes ved siden af den traditionelle børneopsparing.

Endeligt besvaret

03-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 199

Vil ministeren oplyse provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af at ændre følgende ift. børneopsparinger?: 1. Hæve det tidligste udbetalingstidspunkt fra 14 år til 18 år 2. Muliggøre oprettelse til og med barnet er 17 år 3. Reducere lock-up perioden fra 7 år til 5 år 4. Tillade 100 pct. aktier i en investeret børneopsparing

Endeligt besvaret

03-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 198

Vil ministeren oplyse, om der i dag er et loft på f.eks. maksimalt 75 pct. aktier ved investering af børneopsparinger og redegøre for konsekvenserne af at hæve eller afskaffe dette loft, hvis dette skulle findes?

Endeligt besvaret

03-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 197

Vil ministeren oplyse, hvilke faglige begrundelser der ligger bag, at banker har eneret til at håndtere børneopsparinger? I dag kan andre finansielle udbydere, som f.eks. Nordnet, Tobi eller Lunar, ikke certificeres til at udbyde børneopsparinger.

Endeligt besvaret

03-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 196

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del - spørgsmål nr. 105 (2017-18) oplyse opdaterede skøn over provenuvirkningen ved en skat på overnormalprofit defineret som en egenkapitalforrentning over hhv. 10, 15 og 20 pct.? Provenuet bedes oplyst ved et tillæg til selskabsskatten på hhv. 5 og 10 pct.

Endeligt besvaret

31-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 195

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, årligt og akkumuleret, hhv. ved en nominel fastfrysning eller en mindreregulering med prisudviklingen af alle beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, i 1, 5 og 10 år?

Endeligt besvaret

31-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 194

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd hhv. årligt og akkumuleret ved en nominel fastfrysning af progressionsgrænsen for aktieindkomst i 1, 5 og 10 år?

Endeligt besvaret

31-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 193

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd hhv. årligt og akkumuleret ved en nominel fastfrysning af topskattegrænsen i 1, 5 og 10 år?

Endeligt besvaret

31-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 192

Vil ministeren oplyse, om det ifølge EU’s momsdirektiv er muligt at gøre salget af nye udlejningsejendomme momspligtig, såfremt der samtidig indføres fradrag for købsmoms ved opførelse eller eventuelt brug af nye udlejningsejendomme? Der henvises til SAU alm. del – svar på spørgsmål 150.

Endeligt besvaret

30-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 191

Vil ministeren oplyse, hvornår renteindtægter af hensatte fondsmidler er beskattede og ikke beskattede jf. svar på SAU alm. del - spørgsmål nr. 25, hvor der tales om, at sådanne midler "normalt er skattepligtige"? Dertil ønskes oplyst provenuvirkninger af 1) en fjernelse af fondenes konsolideringsfradrag på 4 pct. 2) en ændring af fradragsprocenten fra 100 pct. til 90 pct. Provenuvirkningen ønskes opdelt på hvert initiativ og ønskes oplyst i umiddelbar virkning, efter tilbageløb samt efter tilbageløb og adfærd i 2025-priser.

Endeligt besvaret

30-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 190

Vil ministeren redegøre for det årlige antal kontrolbesøg af bazarer, der er foretaget i perioden 2019-2024?

Endeligt besvaret

29-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 189

Vil ministeren redegøre for strafferammen for de forskellige overtrædelser, der fremgår af Skattestyrelsens pressemeddelelse ”Myndigheder i fælles aktion mod fødevarebazarer i hele landet”, den 24. januar 2025?

Endeligt besvaret

29-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 188

Vil ministeren - evt. med bidrag fra relevante ministre - i forlængelse af myndighedernes kontrolaktioner mod fødevarebazarer den 16. januar 2025 redegøre for, hvordan der fremadrettet vil blive fulgt op i form af yderligere kontrolaktioner samt om rammen for sanktioner, herunder økonomisk straf, mulighed for fængsel og/eller udvisning af ikke-danske statsborgere, er tilstrækkelig i eksisterende lovgivning? Der henvises til Skattestyrelsens pressemeddelelse ”Myndigheder i fælles aktion mod fødevarebazarer i hele landet”, den 24. januar 2025.

Endeligt besvaret

27-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 187

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 110 redegøre for, om det er en rimelig landdistriktspolitik, at pensionister i landdistrikter ikke kan beholde penge til en beskeden bil, jf. at læge eller indkøb ofte ikke kan klares uden bil i landdistrikterne? Vil ministeren redegøre for, om han vil lave det om, så det er muligt, hvis borgeren har langt til indkøb og læge og ikke selv kan tilbagelægge vejen til fods eller på cykel (men hvor borgeren ikke har handicaps eller lignende)?

Endeligt besvaret

27-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 186

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 110 redegøre for, hvor det fremgår lovgivningsmæssigt, at der ikke kan reserveres indtægter til en beskeden bil, når man ikke har et arbejde og f.eks. er pensionist?

Endeligt besvaret

27-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 185

Vil ministeren redegøre for risiko for inhabilitet i forhold til Gældsstyrelsen, når denne både skal inddrive gæld og behandle sagerne om fastsættelse af indbetalingerne/lønindeholdelse?

Endeligt besvaret

27-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 184

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 108 redegøre for, om det er rimeligt, at hvis borgeren kan dokumentere en nedgang i sin indtægt, f.eks. fordi vedkommende nu er på sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller lignende, at Gældsstyrelsen så alligevel venter, til de kan se ændringerne i indtægt i indkomstregisteret? Selvom borgeren henvender sig med ændringerne, oplever gældsrådgivere, at svaret er, at man først justerer gældsinddrivelsen, når man kan se, hvad der er indbetalt til Skatteforvaltningen. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvor mange gange en borgerhenvendelse af ovenstående karakter rent faktisk har ført til, at Gældsstyrelsen har ændret gældsinddrivelsen på baggrund af borgerens henvendelse/dokumentation med det samme og ikke først, når borgerens oplysninger er tilgængelige i Skatteforvaltningen. Svarene bedes opgjort for 2023 og 2024 og skal forklare, hvor mange henvendelser, Skatteforvaltningen har fået og hvor mange af dem, der førte til ændringer med det samme.

Endeligt besvaret

27-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 183

Vil ministeren oplyse, hvad merprovenuet vil være ved at indføre en grænse på 10 mio. kr. for, hvor store lønudgifter der kan trækkes fra i virksomhedsoverskuddet, jf. også Socialdemokratiets forslag fra udspillet ”Danmark er for lille til store forskelle”? Der ønskes anvendt samme forudsætninger som for dette forslag, hvor det blev lagt til grund, at ”den del af lønsummen (inkl. pension og bonus), der overstiger grænsen, indregnes som overskudsdisponering”, så virksomheder svarer selskabsskat af al løn over 10 mio. kr. pr. medarbejder.

Endeligt besvaret

24-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 182

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. januar 2025 fra Plesner Advokatpartnerselskab vedrørende foretræde om ændringer af reglerne om aktionærlån, jf. SAU alm. del - bilag 116.

Endeligt besvaret

21-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 181

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. januar 2025 fra Camping Outdoor Danmark om foretræde vedrørende ny brændstofafgiftslov, jf. SAU alm. del - bilag 120.

Endeligt besvaret

20-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 180

Vil ministeren redegøre for, hvorfor indkomståret 2011 slet ikke figurerer i en udsendt oversigt over betalte ejendomsværdiskatter og grundskyld til en boligejer, der i årene 2011 til 2020 har betalt for meget i skat, hvorfor det heller ikke af oversigten fremgår, hvor meget boligejeren har betalt for meget i boligskat?

Endeligt besvaret

16-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 179

Er det ministerens opfattelse, at der på skatteområdet eksisterer en retssædvane i forhold til at undtage almisser fra den skattepligtige indkomst, når det gælder socialt udsatte?

Endeligt besvaret

16-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 178

Finder ministeren det rimeligt, at en sælger af Hus Forbi beskattes, hvis en borger giver ekstra 10 kr. til sælgeren ud over avisens pris på 50 kr.?

Endeligt besvaret

16-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 177

Er ministeren parat til at lave en særskilt tilføjelse til ligningslovens § 7, hvor almisser fra opgørelsen af den skattepligtige indkomst undtages?

Endeligt besvaret

16-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 176

Vil ministeren oplyse, om regeringen er villig til at undtage salg af sociale aviser som f.eks. Hus Forbi fra skat og modregning i sociale ydelser?

Endeligt besvaret

16-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 175

Kan ministeren oplyse den potentielle provenueffekt før og efter tilbageløb og adfærd på kommuneniveau ved at indføre en dækningsafgift på 10 promille fra 2030?

Endeligt besvaret

15-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 174

Kan ministeren oplyse, hvilken adfærd og tilbageløbseffekt kommunerne kan regne med, når de hhv. hæver og sænker kommuneskatten?

Endeligt besvaret

15-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 173

Vil ministeren redegøre for udviklingen i den samlede gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen for kontrolafgifter fra hhv. offentlige og private operatører af offentlig transport de seneste 5 år (inkl. 2024)? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse både det totale inddrivelsesprovenu og beløbet for nystiftet gæld i de enkelte år. Videre bedes ministeren kommentere på forholdet mellem disse to tal.

Endeligt besvaret

15-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 172

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at forhøje personfradraget med hhv. 5.000 kr. og 10.000 kr. for indkomster op til 300.000 kr. aftrappet fuldt ud ved hhv. 350.000 kr. og 400.000 kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes desuden redegøre for hvor mange, der vil blive berørt af ændringerne i de forskellige modeller. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og ører, og i pct. af disponibel indkomst fordelt på indkomstdeciler.

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 171

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i top- og toptopskatten? Samtidig med at fradragsretten fjernes, undtages udbetalingerne fra pensioner i top- og toptopskattegrundlaget. Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og ører og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 170

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at sænke beløbsgrænsen for toptopskatten, hvor belægsgrænsen sænkes til a) fra 2,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. b) fra 2,5 mio. kr. til 1,5 mio. kr. c) fra 2,5 mio. kr. til 2,0 mio. kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og ører og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 169

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at lukke hullet i toptopskatten vedr. hovedaktionærproblemstillingen, hvor den højeste sats for aktie- og kapitalindkomst hæves til 49 pct.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 168

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved forskellige modeller vedr. at omlægge bo- og gaveafgiften, således at bundgrænsen hæves til hhv. 400.000 kr., 450.000 kr. og 500.000 kr., og at der indføres en progression med en højere skattesats på 30. pct. ved stor arv på henholdsvis 1 mio. kr., 1,5 mio. kr., 2 mio. kr., 2,5 mio. kr. og 3 mio. kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 167

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved forskellige modeller for formuebeskatning af nettoformue, herunder en formueskat på hhv. 0,5 pct. og 1 pct., der indføres ved bundgrænser for formueskatten på hhv. 10, 15, 20, 25, 30 og 35 mio. kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt i de forskellige modeller. Dertil bedes redegjort for de fordelingsmæssige konsekvenser herunder ændringen i skattebetalingen i kroner og ører fordelt på deciler, og for den 10. decil ønskes ændringen redegjort for fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 166

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen af at indføre en skat på boliggevinster med inspiration i den model, der eksisterer i Sverige vedr. beskatning af boliggevinster? Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt af denne skat på boliggevinster årligt og over en længere periode samt redegøre for skattebetalingen blandt de berørte i kroner og ører fordelt på deciler.

Foreløbigt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 165

Vil ministeren redegøre for, hvad danskernes samlede boliggevinster udgjorde i hvert af årerne i perioden 2000-2023? Ministeren bedes redegøre for hhv. brutto- og nettogevinsterne (fratrukket renter og hvis muligt andre udgifter).

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 164

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 14. januar 2025 om tilbagebetaling af for meget betalt boligskat, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål E?

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 163

Fejloprettelse

Tilbagetaget/bortfaldet

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 162

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de solgte flybilletter med afgang fra dansk lufthavn, som billetter på 1. klasse udgjorde i 2024?

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 161

Vil ministeren oplyse de skønnede fordelingsvirkninger af hver ændring, man har lavet af reglerne for grøn check siden dens indførelse målt ved gini-koefficienten?

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 160

Vil ministeren oplyse, hvor mange danskere, der fløj udenrigs mere end fem gange pr. år i 2023 og 2024? Hvis muligt bedes ministeren oplyse dette opdelt på erhvervsrejser og personlige rejser.

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 159

Vil ministeren redegøre for, hvor mange danskere, herunder hvor stor en andel af befolkningen, der siden grøn checks indførelse har været berettiget til fradraget år for år? For årene efter grøn checks afskaffelse for ikke-pensionister bedes ministeren desuden skønne over fradragets niveau i 2025-priser, såfremt det ikke var blevet afskaffet, samt skønne over, hvor mange flere der ville have været berettiget til fradraget.

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 158

Vil ministeren oplyse, hvor mange danskere, der ejer et privatfly, samt fordelingen af disse fly på forskellige vægtklasser?

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 157

Vil ministeren – evt. med bidrag fra erhvervsministeren - oplyse, hvor mange danskere, der ejer en motoriseret lystyacht?

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 156

Vil ministeren oplyse antallet af boliger, opgjort på kommune, med hhv. 300-400 kvadratmeter og mere end 400 kvadratmeter boligareal? Ministeren bedes desuden oplyse andelen af boligerne i disse to kategorier, som benytter fossil opvarmning.

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 155

Vil ministeren oplyse, hvor mange danskere, der ejer to eller flere fritidshuse?

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 154

Vil ministeren oplyse, hvor mange danskere, der ejer tre eller flere boliger egnet til helårsbeboelse?

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 153

Vil ministeren oplyse det samlede salg af nye biler i 2024 fordelt på WLTP-energiklasser?

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 152

Vil ministeren oplyse, hvor mange husstande i Danmark, der ejer tre eller flere biler?

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 151

Vil ministeren oplyse: • På hvilket niveau i Vurderingsstyrelsen har sagerne om manglende tilbagebetaling, inden DR Nyheders henvendelse om Hanne Grøns sag, været drøftet? • Har direktion og/eller kontorchefer i Vurderingsstyrelsen været involveret i drøftelser om ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, eller om at undtage tilbagebetalinger, og i så fald, hvornår skete dette? • Hvornår blev styrelsesdirektør Anne-Sofie Jensen første gang bekendt med, at der sker undtagelser af tilbagebetalinger? • Hvor mange har pt. kontaktet Vurderingsstyrelsen om undtagelse af deres tilbagebetalinger? • Hvor mange er blevet afvist af Vurderingsstyrelsen? • Hvilke andre fejl med tilbagebetalingerne kender ministeren til? Der henvises til artiklen ”Ejere af 40.000 boliger behandlet efter omstridt paragraf: 'Endnu en lortesag for Skat'”, dr.dk, den 14. januar 2025

Endeligt besvaret

14-01-2025
(2024-25)

Din søgning gav 250 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200