Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 305 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 257

Kan ministeren oplyse provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af at fastholde afgiftsfritagelsen for elafgift på opladning af el- og hybridbiler? Ministeren bør ligeledes estimere effekten heraf på salget af el- og hybridbiler.

Endeligt besvaret

05-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 256

Kan ministeren oplyse, hvorfor afskaffelsen af arbejdsmarkedsbidraget for personer under 18 år først sker fra 2026 og ikke fra 2025, selvom det af den politiske aftale (Aftale om flere unge i fritidsjob) af 12. september 2024 fremgik, at regeringen på finansloven for 2025 ville afsætte 170 mio. kr. til gennemførelsen af aftalen?

Endeligt besvaret

05-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 255

Vil ministeren kommentere artiklen: ”175.000 personer i udlandet skylder Danmark over 18 milliarder”, DR.dk, den 4. marts 2025 samt besvare følgende spørgsmål: • Hvilke gældstyper er der oftest tale om f.eks. SU-gæld, manglende betaling for daginstitutioner, børnepenge m.v.? Herudover bedes antallet af personer med en størrelse af gæld i intervallet 0-9.999 kr., 10.000-19.999 kr. osv. oplyses. • Hvordan kan det være, at Gældsstyrelsen mangler adresseoplysninger på omkring halvdelen af skyldnere i udlandet, når der i mange tilfælde er tale om EU-borgere, og hvilke vanskeligheder gør sig gældende? • Hvordan kan det være, at der er et meget stort antal skyldnere i vores naboland Sverige, og hvilke problemer gør sig gældende? • Hvorfor benytter Gældsstyrelsen sig ikke af private inkassofirmaer i tilfælde, hvor gælden er stor nok til, at der kan være et inddrivelsespotentiale, og evt. lader inkassofirmaet beholde 25 pct. af det inddrevne beløb som betaling? • Er det muligt at indberette skyldnere af meget store beløb til SIS – Schengen Information System, for at få dem udleveret til Danmark, og i givet fald bedes det oplyst, hvor stort beløbet i så fald skal være? • Er det muligt at indberette ikke-EU-borgere til SIS, der skylder meget store beløb, som værende uønskede i Danmark, og dermed udelukke de pågældende fra at kunne indrejse til Schengenlande? • Vil Gældsstyrelsen opdage det, hvis en skyldner med udenlandsk baggrund er udrejst af Danmark til en ukendt adresse, og hvor gældsinddrivelse har vist sig ikke mulig, igen indrejser til Danmark? Og vil vedkommende kun blive opdaget, hvis der søges kontakt med danske myndigheder som f.eks. Folkeregisteret. • Hvordan håndterer Gældsstyrelsen situationer, hvor ét medlem af en familie med gæld til det offentlige udrejser af Danmark til en ukendt adresse, og hvor resten af familien fortsat er bosat i Danmark med f.eks. børn i daginstitutioner, som der ikke betales for? • Er det muligt at stille krav om, at borgere der kommer fra lande, hvorfra der er mange skyldnere som f.eks. Polen, Rumænien, Sverige m.fl., skal stille en garanti på f.eks. 59.052 kr., som er den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring, når de tilmelder sig Folkeregistret (2025-niveau) og dermed tager fast ophold i Danmark? • Er det muligt at stille krav om, at udenlandske studerende som betingelse for SU skal stille en garanti på f.eks. 59.052 kr., som er den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring (2025-niveau)? • Er det muligt at stille krav om, at udlændinge, der vil oprette sig i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), skal stille en bankgaranti lignende den garanti udlændinge skal stille ved familiesammenføring? • Vil regeringen under det danske formandskab i EU sætte fokus på problemet, så inddrivelse af gæld på tværs af landegrænserne i EU bliver lettere? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden afholdelse af SAU alm. del - samrådsspørgsmål H.

Endeligt besvaret

04-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 254

I forlængelse af svar på EUU alm. del - spørgsmål 36 (2024-25) bedes ministeren redegøre mere konkret for, hvad baggrunden var for at opdatere Den juridiske vejledning 2012-2, idet spørgeren bemærker, at det kræver, at den hidtidige praksis er underkendt ved afgørelse eller dom, eller hvis myndighederne foretager ny fortolkning af lovgivningen? I sidstnævnte tilfælde bedes ministeren redegøre for, hvad der fik myndighederne til at foretage denne nye fortolkning herunder oversende evt. notater om nyfortolkningen.

Endeligt besvaret

04-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 253

Kan ministeren bekræfte, at der i den danske oversættelse af EU's momsdirektiv frem til 2006 blev anvendt formuleringen ”Tjenesteydelser præsteret af forfattere...” i stedet for formuleringen "Ydelser leveret af forfattere..." jf. bilag X del B? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for baggrunden for denne ændring, herunder om ministeren mener, at der er meningsforskelle mellem de to formuleringer.

Endeligt besvaret

04-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 252

Vil ministeren i forlængelse af svar på EUU alm. del - spørgsmål 38 (2024-25) oversende svaret fra Estland i sin fulde længde, som de danske myndigheder modtog, herunder oversende evt. korrespondance i forlængelse heraf?

Endeligt besvaret

04-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 251

Hvordan vil ministeren sikre, at fiskerierhvervet ikke vil lide likviditetsmæssige tab som følge af den nye praksis for CO2-afgift på fiskeriet, især hvis der opstår forsinkelser i refusionen?

Endeligt besvaret

04-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 250

Vil ministeren oplyse, hvilke andre europæiske lande end Danmark der beskatter pensionsafkast, og hvordan pensionsafkastet i hvert enkelt land beskattes?

Endeligt besvaret

28-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 249

Vil ministeren oplyse, om veteranlastbiler er omfattet af lov om vejafgift?

Endeligt besvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 248

Hvor meget vurderer ministeren, at en omlægning af registreringsafgiften til et årligt engangsbeløb baseret på bilens klimaaftryk vil have af procentuel påvirkning på værdien af brugte biler?

Endeligt besvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 247

Kan ministeren oplyse det årlige indtægtstab fra brændstofafgifter, hvis henholdsvis 50 pct., 75 pct. og 100 pct. af bilparken i Danmark udgøres af elbiler i stedet for benzin- og dieselbiler?

Endeligt besvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 246

Hvilke økonomiske konsekvenser vurderer ministeren, det vil have for statens samlede indtægter fra bilmarkedet, hvis man beslutter at stoppe den gradvise indfasning af registreringsafgiften på elbiler fuldstændigt?

Endeligt besvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 245

Kan ministeren oplyse de forventede tab i statens indtægter, hvis den nuværende model for indfasning af registreringsafgift på elbiler forlænges med 5 år, så indfasningen først vil begynde i 2030 uden yderligere justeringer?

Endeligt besvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 244

Hvad vil de økonomiske konsekvenser være for statskassen ved en model for registreringsafgift på elbiler, hvor der i perioden 2025-2030 indfases 4 pct. point årligt, og 8 pct. point årligt i perioden 2030-2035, sammenlignet med den vedtaget model fra ’Aftale om grøn omstilling af vejtransporten’ fra 2020?

Endeligt besvaret

27-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 243

Vil ministeren i forlængelse af forrige spørgsmål oplyse, hvor stort statens indtægtstab vil være på de periodiske bilafgifter (vægtafgift/grøn ejerafgift/CO2-emissionsafgift) samt på registreringsafgiften i 2045 i forhold til 2030? For sidstnævnte ønskes to beregninger: En hvor reglerne for registreringsafgift for elbiler fastholdes svarende til 2030-reglerne, og en hvor alle rabatter og særregler for elbiler fjernes – udover det element der afhænger af bilens CO2-udledning.

Tilbagetaget/bortfaldet

26-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 242

Af DK2030 fra november 2023 fremgår, at det forventes, at staten vil tabe 22 mia. kr. som følge af færre indtægter fra afgifter på fossile brændstoffer i 2045 sammenlignet med 2030. Vil ministeren oplyse, hvordan dette beløb fordeler sig på afgifter på kul, gas, benzin, diesel til transport og andet forbrug af olie til energiformål?

Tilbagetaget/bortfaldet

26-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 241

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i tabt skatteprovenu at sænke selskabsskatten til 15 pct.?

Endeligt besvaret

25-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 240

Vil ministeren oplyse den samlede, gennemsnitlige årlige skattelettelse for de 10.000 borgere, der har de højeste indkomster, hvis følgende skatteændringer gennemføres: 1. Afskaffelse af topskatten. 2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget. 3. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. 4. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie? Samtidig ønskes en kommunefordelt opgørelse i tabelform, der i sorteret rækkefølge viser, i hvilke kommuner disse borgere bor. Opgørelsen bedes udformet i sorteret rækkefølge således, at kommunen med den relativt største procentvise andel af borgere tilhørende de 10.000 borgere set i forhold til kommunens antal indbyggere, er øverst og så fremdeles. Desuden ønskes også i samme tabelopgørelse oplyst for hver enkelt kommune det absolutte antal borgere i kommunen, der er inkluderet i den pågældende gruppe af 10.000 borgere.

Endeligt besvaret

25-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 239

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser, hvad provenutabet vil være, hvis der indføres en flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst samt oplyse den årlige gennemsnitlige skattelettelse for hver af de 100 borgere, der har de højeste indkomster, hvis der gennemføres en flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst?

Endeligt besvaret

25-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 238

Vil ministeren oplyse den samlede, gennemsnitlige årlige skattelettelse for de henholdsvis 100 og 500 borgere, der har de højeste indkomster, herunder oplyse antallet af mænd og kvinder i gruppen, samt hvor stor en andel af gruppen, der udgøres af henholdsvis mænd og kvinder, hvis følgende skatteændringer gennemføres: 1. Afskaffelse af topskat. 2. Afskaffelse af loft over beskæftigelsesfradraget. 3. Flad skat på 27 pct. på aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst. 4. De første 7.000 kr. om måneden i arbejdsindkomst skal være skattefrie?

Endeligt besvaret

25-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 237

Vil ministeren oplyse, hvor mange anmeldelser om svindel vedr. forkert indberetning af nyvognspris og/eller handelspris, som Motorstyrelsen modtog i 2024?

Endeligt besvaret

24-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 236

Vil ministeren oplyse, hvor mange pristjek der er blevet gennemført af Motorstyrelsen i 2024 ift. antal selvanmeldte brugte importerede køretøjer i 2024?

Endeligt besvaret

24-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 235

Begrundelsen for den lave beskatning af danske rederier siges at være den internationale skattekonkurrence, danske rederier er udsat for. Denne vurdering må bygge på et kendskab til skatteforholdene for rederier i de lande, danske rederier konkurrerer mest med. Vil ministeren derfor redegøre for skatteforholdene i hjemlandene for de rederier, der udgør den største konkurrence i forhold til danske rederier, f.eks. skatteforholdene for rederier med hjemsted i Tyskland og Frankrig samt andre relevante lande?

Endeligt besvaret

24-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 234

Har ministeren overvejet de vidtrækkende likviditetsmæssige og administrative konsekvenser af at "tilbagerulle" CO2-afgiften for fiskere i form af en afgiftsgodtgørelse og ikke en afgiftsfritagelse, jf. PWC’s undersøgelse ”Levering af brændstof til udenlandske fiskere” sendt til ministeriet den 10. februar 2025?

Endeligt besvaret

20-02-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 233

Mener ministeren, at det er korrekt, når man afgiftsmæssigt ikke vurderer, at udenlandske fiskere sejler i udenrigsfart, når man vurderer det anderledes momsmæssigt, jf. PWC’s undersøgelse ”Levering af brændstof til udenlandske fiskere” sendt til ministeriet den 10. februar 2025 samt bindende svar fra Skatterådet af 19. november 2024 (SKM2024.635.SR)?

Endeligt besvaret

20-02-2025
(2024-25)

Din søgning gav 305 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200