Samrådet er en opfølgning på
Ligestillingsudvalget og Retsudvalget temamøde den 27. marts
2019 om hadforbrydelser.
Ligestillingsudvalget har bedt justitsministeren om at
redegøre for regeringens indsats over for hadforbrydelser
samt om regeringens holdning til en række forslag, som blev
fremsat under temamødet den 27. marts 2017.
Det drejer sig bl.a. om, at kønsidentitet og
kønsudtryk skal nævnes specifikt i straffeloven, at
statistikker om anmeldelser af hadforbrydelser skal forbedres, at
sagssystemer skal sikre bedre datakvalitet samt at
politistationernes faciliteter og procedurer i forbindelse med
anmeldelse skal være indrettet, så der skabes trygge
rum for anmeldelser af hadforbrydelser.
Udvalget har også anmodet justitsministeren om at kommentere
et forslag om, at straffelovens skal ændres, så det
fremgår, at det er en strafskærpende
omstændighed, hvis den kriminelle gerning har baggrund i
offerets handicap.
TV-optagelsen fra temamødet kan ses på Folketingets
hjemmeside:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20181/liu/tv.5944.aspx?from=27-03-2019&to=28-03-2019&selectedMeetingType=Udvalg&committee=&as=1#player
Der henvises i øvrigt til programmet og de fremviste
præsentationer fra temamødet nedenfor.
Samrådsspørgsmål B er stillet efter ønske
fra Yildiz Akdogan (S), Pernille Skipper (EL) og Trine Torp
(SF).