Ligestillingsudvalget (LIU) Alm. del

Samling: 2018-19 (1. samling)

Samrådsspørgsmål B

Vil ministeren som opfølgning på temamøde den 27. marts 2019 om hadforbrydelser redegøre for regeringens indsats over for hadforbrydelser og regeringens holdning til de forslag, som blev fremsat under temamødet? Ministeren bedes herunder bl.a. a. kommentere forslag fra Søren Laursen, retspolitisk talsperson, LGBT Danmark, om at kønsidentitet og kønsudtryk skal nævnes specifikt i straffeloven, at statistikker om anmeldelser af hadforbrydelser skal forbedres, at sagssystemer skal sikre bedre datakvalitet samt at politistationernes faciliteter og procedurer i forbindelse med anmeldelse skal være indrettet, så der skabes trygge rum for anmeldelser af hadforbrydelser b. redegøre for, hvorfor politiets anmeldelsesskema til hadforbrydelser ikke indeholder et afkrydsningsfelt, hvor der kan sættes et kryds, hvis der er tale om anmeldelse af en hadforbrydelse c. kommentere forslag fra Maria Ventegodt, ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder, om at straffelovens § 81, nr. 6, skal ændres, så det fremgår, at det er en strafskærpende omstændighed, hvis den kriminelle gerning har baggrund i offerets handicap. Der henvises til videoen fra temamødet og de fremviste præsentationer: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20181/liu/tv.5915.aspx?as=1 https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/LIU/bilag/67/index.htm
Dato: 04-04-2019
Status: Ikke besvaret
Emne: vold
Dokumentdato: 04-04-2019
Modtaget: 04-04-2019
Omdelt: 04-04-2019

Samrådsspm. om regeringens indsats over for hadforbrydelser, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version