Åbent samråd om opdeling af elever i klasser på baggrund af etnicitet
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Mødedato: 06-12-2016
Starttidspunkt: 14.00
Sluttidspunkt: 15.20
Lokale: 2-080
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har kaldt undervisningsminister, Merete Riisager (LA), og udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg (V), i samråd om opdeling af elever i klasser på baggrund af etnicitet. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 6. december 2016 kl. 14.00 i lokale 2-080.

Børne- og Undervisningsudvalget har bedt undervisningsministeren om at vurdere, om det er i strid med lovgivningen at opdele elever i skoleklasser på baggrund af etnicitet. Ministeren skal desuden tage stilling til, om en opdeling i skoleklasser på baggrund af etnicitet er nødvendig for, at skoler og gymnasier m.v. kan håndtere et højt antal elever med anden etnisk baggrund og samtidig redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke sker elevflugt fra skoler og gymnasier m.v. med et højt antal af elever med anden etnisk baggrund.

Børne- og Undervisningsudvalget har bedt udlændinge- og integrationsministeren vurdere, om det fremmer integrationen at opdele elever i skoleklasser på baggrund af etnicitet. Ministeren skal også redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at skabe den bedst mulige integration i boligområder, hvor der bor mange personer med anden etnisk baggrund.

Samrådsspørgsmålene O og P er stillet efter ønske fra Annette Lind (S) og ikke er medlem af udvalget Dan Jørgensen (S).

Tilmelding til samrådet er nødvendig. Se tilmeldingsboksen til højre på siden.

Kontakt
Udvalgssekretær
Mischa Vedis Juul Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Anna Udby Seitzberg
3337
Send e-mail