Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om regeringen
mener, at de gældende regler om vurdering af arbejdsevnen for
borgere med nedsat arbejdsevne fungerer efter hensigten set i lyset
af, at borgere med en meget begrænset arbejdsevne
udsættes for lange afklaringsforløb uden sikkerhed
for, at de kan blive visiteret til førtidspension eller
fleksjob.
Derudover er ministeren blevet bedt redegøre for, hvorfor
regeringen ikke ønsker at følge forslaget fra
Værdig Reform, en sammenslutning af 66 faglige- og sociale
organisationer, om at give borgere med en meget begrænset
arbejdsevne retskrav om fleksjob eller førtidspension.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Jette Gottlieb (EL), Jonathan Simmel (EL) og
Victoria Velasquez (EL).