Beskæftigelsesudvalget (BEU) Alm. del

Samling: 2021-22

Samrådsspørgsmål Y

Borgere med en meget begrænset arbejdsevne udsættes for lange afklaringsforløb uden sikkerhed for, at de kan blive visiteret til et fleksjob eller tilkendes en førtidspension. En arbejdsevne på fx 7 timer om ugen vidner om betydelige helbredsmæssige udfordringer, og bør medføre at borgeren hurtigst muligt får hjælp til at finde et fleksjob eller tildeles en førtidspension. Mener regeringen at de gældende regler om vurdering af arbejdsevnen for borgere med en nedsat arbejdsevne fungerer efter hensigten? Er regeringen enig i, at konsekvenserne ved det gældende arbejdsevnebegreb bl.a. er, at det kan være meget vanskeligt – og en meget langtrukken proces – at blive afklaret til fleksjob eller en førtidspension? Hvorfor ønsker regeringen ikke at følge forslaget fra Værdig Reform, en sammenslutning af 66 faglige- og sociale organisationer, om at give borgere med en meget begrænset arbejdsevne retskrav om fleksjob eller førtidspension? Mener regeringen af det er fordrende for borgernes helbred og udvikling af arbejdsevne, at de i stedet skal gennemgå lange, udsigtsløse – og i nogle tilfælde gentagende – afklaringsforløb?
Dato: 31-08-2022
Status: Besvaret
Emne: efterløn og fleksjob
Afholdelse af samrådet: Beskæftigelsesudvalget 29-09-2022 kl. 13:30

Filer

Dokumentdato: 31-08-2022
Modtaget: 31-08-2022
Omdelt: 31-08-2022

Samrådsspm., om arbejdsevnevurdering og manglende retskrav på fleksjob og førtidspension, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version