Udvalget har anmodet om ministerens holdning til, at Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet krævede sanktioner - kollektivt
og individuelt - mod elever på Ørestad Gymnasium
på baggrund af forløbet under ministerens besøg
på gymnasiet, og udvalget har bedt ministeren om at oplyse,
om et sådant krav er i overensstemmelse med gymnasiernes
ledelsesret.
Udvalget har endvidere anmodet ministeren om at oplyse, hvordan og
hvor meget ministeren har været involveret i Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet beslutninger om at kræve sanktioner
- kollektivt og individuelt - mod elever på Ørestad
Gymnasium.
Samrådsspørgsmål AA og AB er stillet efter
ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).