Miljøministeren vil skulle redegøre for,
hvilke initiativer regeringen vil tage for at beskytte danskernes
drikkevand i lyset af, at en ny undersøgelse fra GEUS viser,
at hver fjerde drikkevandsboring indeholder
sprøjtegifte.
Udvalget har endvidere bedt ministeren redegøre for sin
holdning til en række mulige initiativer så som mindst
100 m sprøjtefrizone rundt omkring vandboringer på
landet; tilbundsgående analyse af giftsivninger i byerne samt
mulig indgriben overfor de kommuner, der ønsker at bruge
gift igen for at spare penge.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Mette Gjerskov (S).