Udvalget har bedt ministeren oplyse, hvorfor regeringen har
argumenteret for, at det var nødvendigt med
kapitaltilførsel for at sikre DONG Energys ekspansion inden
for havvindmøller, når det fremgår af DONG
Energys årsregnskab og ledelsesberetning, at pengene i mindst
lige så stort omfang går til investeringer i olie- og
gasindvinding.
Der ud over er ministeren blevet bedt om at oplyse, hvorfor
regeringen støtter DONG Energys massive satsning på
indvinding af olie og gas, som står i modstrid med
regeringens ønske om at gøre os uafhængige af
fossile brændsler.
Samrådsspørgsmål T og U er stillet efter
ønske fra Per Clausen (EL).
Tilmelding til samrådet er nødvendig.