Åbent samråd om multiresistente bakterier
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mødedato: 24-01-2013
Starttidspunkt: 15.30
Sluttidspunkt: 17.00
Lokale: 2-133
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt fødevareminister Mette Gjerskov (S) og ministeren for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF) i samråd om initiativer til at stoppe spredningen af den farlige svinebakterie MRSA til mennesker og mellem mennesker. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 24. januar 2013 i værelse 2-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. ca. 15.30.

Udvalget har bedt fødevareministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse redegøre for:

- hvad de indtil nu har gjort for at forhindre spredningen af den farlige svinebakterie MRSA til mennesker og mellem mennesker.

- hvad de vil foretage sig for at forhindre spredningen af den farlige svinebakterie MRSA til mennesker og mellem mennesker.

Samrådsspørgsmål I, J, K og L er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Mødet afholdes sammen med Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.