Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvorfor
Danmark på langt flere områder har regler om
krydsoverensstemmelse indenfor landbruget end Tyskland.
I den forbindelse bedes ministeren redegøre for:
- Hvordan den danske praksis på
krydsoverensstemmelsesområdet harmonerer med Vækstplan
for Fødevarer og med den tidligere fødevareministers
om, at denne regering ikke vil acceptere overimplementering af
EU-reglerne.
- Om ministeren vil ministeren garantere, at dansk landbrug vil
få samme konkurrencevilkår på
krydsoverensstemmelsesområdet som tysk landbrug, når
kontrollen samles hos NaturErhvervstyrelsen, og hvis ikke
ministeren kan give denne garanti, bedes ministeren redegøre
for, hvilke yderligere tiltage ministeren vil tage for at sikre
lige konkurrencevilkår for dansk landbrug.
- Om ministeren vil foretage et nabolandstjek af lovgivningen, der
regulerer dansk landbrug og ændre reglerne, så dansk
overimplementering afskaffes, og dansk landbrug sikres tilsvarende
regler som eksempelvis tysk landbrug.
- De initiativer regeringen arbejder med for at sikre bedre
vækstvilkår for dansk landbrug.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske
fra Ellen Trane Nørby (V).