Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt
1382242_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 19. juni 2014
Sagsnr.: 26334
Dok.nr.: 690109
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 375 (FLF alm. del) stillet den 26. maj
2014 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Karsten Lauritzen (V)
Spørgsmål nr. 375:
”Vil
ministeren redegøre for den konkrete praksis i relation til kontrol med krydsoverensstemmelse,
herunder hvorledes sager omhandlende krydsoverensstemmelse og eventuel nedsættelse af støtte
til landbrug afgøres, jf. artiklen ”Ups! Styrelse straffede efter forkerte regler i syv år” i Jyllands-
Posten den 10. maj 2014.”
Svar:
På grundlag af EU-forordningsbestemmelser udsteder NaturErhvervstyrelsen årligt en bekendt-
gørelse om krydsoverensstemmelse (KO), der er gældende for et kalenderår. Styrelsen udsteder
særskilt en bekendtgørelse om god landbrug- og miljømæssig stand (GLM).
KO-bekendtgørelsen fastlægger de krav, der er omfattet af reglerne om KO i forbindelse med støt-
teordninger til landbrugere. Bekendtgørelsen regulerer også proceduren for kontrol med overhold-
else af KO-krav for de relevante kontrolmyndigheder, herunder udtagning til og gennemførsel af
kontrolbesøg, udarbejdelse af kontrolrapport samt høring af landbrugeren forud for indberetning af
resultatet af kontrollen til NaturErhvervstyrelsen.
Hvis kontrolmyndigheden konstaterer, at landbrugeren ikke overholder et eller flere KO-krav
træffer NaturErhvervstyrelsen afgørelse om, hvorvidt støtten skal nedsættes. Landbrugeren kan
påklage afgørelsen til Fødevareministeriets Klagecenter.
Dan Jørgensen
/ Nicolai Høtoft
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk