På Dagbladet BTs hjemmeside d. 10. november 2012 udtalte
udenrigsministeren samt rektor for DTU sig om samarbejdet mellem
danske forskningsinstitutioner og en israelsk
forskningsinstitution, der er beliggende i bosættelsen Ariel.
Med udgangspunkt i disse udtalelser har udvalget bedt ministrene
forholde sig til de danske forskningsinstitutioners
uafhængighed og forskningsfrihed, hvilket er krav fastsat i
dokumentet Magna Charta Universitatum .
I forlængelse heraf er ministrene blevet bedt redegøre
for, om det er problematisk, at danske forskere samarbejder med
kinesiske universitets- og forskningsinstitutioner.
Samrådsspørgsmålene L, M og N er stillet efter
ønske fra Lykke Friis (V) og Esben Lunde Larsen (V).
Samrådet bliver transmitteret direkte på Folketingets
tv-kanal og kan efterfølgende findes på ft.dk.