Spørgsmål B

Hvorfor har ministeren ikke ønsket at svare på forfatter Claes Lautrups spørgsmål,som forfatteren har optrykt i sin bog ”Inden for murene. Uden for rammerne” omforholdene i den danske universitets- og forskerverden?

Svar:

Tak for invitationen til at drøfte de emner, som jeg er meget enig i fortjener enseriøs drøftelse.Lad mig indlede med at sige, at jeg altid gerne vil debattere de emner, der er blevetstillet spørgsmål til.Da den nævnte forfatter Claes Lautrup spurgte mig, om jeg ville deltage i et inter-view, bad jeg om at se det materiale, der dannede baggrund for kritikken og der-med for de spørgsmål, jeg skulle stilles. Og det var desværre ikke muligt for forfat-teren.Derfor syntes jeg ikke, at der var de fornødne forudsætninger for, at jeg kunne for-holde mig til de spørgsmål og den kritik, som bogen ville rejse. Og da der var enmeget kort tidsfrist for det, besluttede jeg mig for på det foreliggende grundlag atsige nej.Jeg har desuden et lidt romantisk forhold til bøger. Ét er avisinterviews – og gårs-dagens aviser pakker man fisk ind i, som man siger. Men noget andet er en bog afdenne karakter, der fortjener, at hvis man deltager i den, så bør man forberede siggrundigt, idet et interview i bogform står for eftertiden på en anden måde end al-mindeligt avisskriveri.På den baggrund, hvor det altså ikke var muligt at få indsigt – med de anbringen-der, vi nu kan se – i bogen på forhånd, syntes jeg ikke, at der var grundlag for, atjeg ville deltage i projektet.Men det skal bestemt ikke skygge over, at jeg meget gerne vil deltage i diskussio-nen her i dag, eller på et hvilket som helst andet tidspunkt. Og mange af emnerne erjo også gennem masser af avisinterviews eller andre debatter blevet berørt i den tid,jeg har været minister.Og derfor er jeg også glad for, at vi kommer rundt om dem.Det er bogens ærinde at opsummere den meget heftige debat, der har været de sid-ste 10 år om blandt andet forskningsfrihed,manglende medbestemmelse og strampolitisk styring af universiteterne.

Og det er jo også en kritik, jeg selv har taget del i. Den tidligere regering gav på sinside autonomi med den ene hånd og formulerede detaljerede regler med den andenhånd.Jeg har i den tid, jeg har været minister, ønsket at gribe styringen af universiteterneanderledes an. Jeg stiller overordnede politiske målsætninger op for universiteter-ne, men ikke detaljerede krav til, hvordan de leverer i forhold til målsætningerne.For lad mig slå det fast med det samme. Politikereskalblande sig i, om universite-terne lever op til deres forpligtelser.Universiteterne skal levere uddannelser, der giver mening, og forskning der foran-drer. Universiteterne er til for samfundets skyld, ikke omvendt.Men vi skal give universiteternes ledelse og ansatte frihed til at løse opgaven påden måde, de med deres faglighed vurderer, det gøres bedst. De skal have frihed iopgaveløsningen, men ikke frihed til at være i fred.

Spørgsmål C:

Hvilke tiltag planlægger ministeren for at mindske nepotisme ved stillingsbesættel-ser på universiteterne?

Svar:

Der vil jeg starte med at sige, at regeringen forventer, at universiteterne levererforskning og undervisning af en høj kvalitet.Og med de krav, vi stiller om det, så lægger jeg også – måske anderledes end spør-gerne – til grund, at universiteterne er interesserede i at ansætte de ansøgere, der erbedst kvalificerede. Og det synes jeg faktisk, at de gældende regler for stillingsbe-sættelse understøtter fint. Så jeg er altså ikke enig i præmissen for spørgsmålet,som er, at det hele er en stor omgang nepotisme.Jeg mener også, at reglerne for ansættelsesprocedurerne er skruet sådan sammen, atrisikoen for nepotisme er minimal. Hvis reglerne følges, så bør det ikke være etproblem.Hvisder er mistanke om nepotisme, kan Styrelsen for Universiteter og Internatio-nalisering under ministeriet iværksætte et tilsyn med det pågældende universitet.Og derfor mener jeg heller ikke, at der er behov for yderligere tiltag eller behov forat pålægge universiteterne yderligere stram politisk styring på det område.

Spørgsmål D:

Hvad er ministerens holdning til Københavns Universitets bonus til fakulteter, deransætter kvindelige professorer?

Svar:

Det afgørende for mig er, at det er den mest velkvalificerede kandidat, der ansættesved ledige stillinger på universitetet, uanset om det er en kvinde eller en mand.Men jeg er også meget optaget af, at alle forskningstalenter kommer i spil.

Vi kan se, at mange talentfulde yngre, kvindelige forskere fravælger en forskerkar-riere på universiteterne. Jeg er derfor enig med Københavns Universitet i, at der eren kønsmæssig problemstilling i forhold til rekruttering af forskere.Som refereret til i spørgsmålet har Københavns Universitet fået en dispensation tilsærlige initiativer på dette område, der blandt andet har givet universitetet mulig-hed for at belønne enheder, der ansætter kvindelige professorer.Hensigten er at øge antallet af kvindelige ansøgere, mens der naturligvis skal skeen ligebehandling i den konkrete ansættelsessituation, hvor en kvinde ikke må fa-voriseres over en mand eller omvendt.Når Københavns Universitet vurderer, at det her initiativ kan få flere forskertalen-ter i spil, så vil jeg ikke – jøvnfør mine indledende betragtninger om, hvordan jegstyrer universiteterne – stå i vejen for det. Jeg lægger naturligvis til grund, at uni-versitetet sikrer lige behandling i den konkrete ansættelsessituation.

Spørgsmål E:

Hvordan vil ministeren sikre, at forskningsprojekter, der er sponsoreret af erhvervs-livet, forbliver objektive?

Svar:

Danske forskningsaktive virksomheder yder et stort bidrag til forskningen i Dan-mark, og jeg ser meget gerne yderligere partnerskaber mellem virksomheder oguniversiteter. Jeg mener ikke, at vi skal være berøringsangste over for penge fradanske virksomheder og private fonde.Jeg anser faktisk offentlig-private partnerskaber som en god mulighed for at udnyt-te synergi og fælles interesser, eksempelvis når det gælder om at løse store sam-fundsmæssige udfordringer. Meget gerne på en måde, som vi efterfølgende kanleve af at sælge de samme løsninger til andre.Når det er sagt, så er det vigtigt for mig at understrege, at samarbejdet mellem in-dustri og universiteter skal foregå inden for klart definerede rammer. Der skal ikkekunne sættes spørgsmålstegn ved universitetsforskernes uafhængighed. Fra mini-steriets side har vi taget problemstillingen alvorligt og der er udarbejdet retnings-linjer på baggrund af anbefalinger fra et uafhængigt udvalg, som blev nedsat. Ret-ningslinjerne omhandler eksempelvis centrale spørgsmål som habilitet og regleromkring offentliggørelse af forskningsresultater.Herudover er det op til det enkelte universitet, at partnerskaber med private virk-somheder foregår på en måde, så det bidrager til universitetets generelle formålsbe-stemmelse.

Spørgsmål F:

Hvad er ministerens holdning til den strategiske forskning og dens konsekvenserfor den frie forskning?

Svar:

Udviklingen inden for forskning går i dag så hurtigt, at skellet mellem grundforsk-ning og anvendt forskning i et vist omfang er ved at blive opløst.Side4/10

Vejen fra kommercialisering er betydelig kortere i dag end for ti år siden.Kigger man eksempelvis ser på Danmarks Grundforskningsfond, vil man opdage,at selv om fonden som hovedregel støtter grundforskning, så udelukker det ikke etanvendelsesperspektiv.Danmarks Grundforskningsfond yder støtte med de bredeste, største og længsva-rende bevillinger til fri forskning, vi overhovedet har.Men de grænser der i hvert fald er på nogle fagområder mellem grundforsknings oganvendt forskning, er så udviskede, at det faktisk slet ikke giver mening at fasthol-de den distinktion, som man gør i spørgsmålet.Når det gælder Grundforskningsfondens centre of excellence, er det sådan, at hversjette patentansøgning fra en offentlig forskningsinstitution i 2010 kom fra en for-sker, der var tilknyttet et grundforskningsinstitut.Altså patentansøgninger, der afspejler, at forskningen i høj grad har et anvendel-sesperspektiv, men som er udviklet af forskere, der bedriver deres forskning medafsæt i stærke og frie grundforskningsbevillinger.Derfor synes jeg måske, at tiden er kommet til, at vi kommer op af de gamle skyt-tegrave, og i stedet for at snakke om, hvilke kasser midlerne stammer fra, ser på,hvordan vi får den højeste kvalitet af forskningen.Jeg synes ikke, at det er mærkeligt, eller at det er et problem som sådan, at vi frapolitisk hold prioriterer forskning inden for nogle områder som sundhed, fødevarereller miljø – som vi fx har gjort det ved den aftale om forskningsreserven, somnetop er indgået med Enhedslisten og Liberal Alliance.Men samlet set er det selvfølgelig lige så afgørende, at vores finanslovsaftale rum-mer historisk høje basisbevillinger til universiteterne, som er med til at sikre et godtfagligt miljø med fri forskning på landets universiteter.Og derfor vil jeg også bare understrege her, at kun 5 procent af de samlede bevil-linger til dansk forskning går gennem Det Strategiske Forskningsråd.Jeg anerkender helt behovet for altid at diskutere behovet for balancen mellemkonkurrenceudsatte midler og basismidler. Det har man også gjort masser af gangeover tiderne. Men jeg synes, at det ville være godt for debatten, hvis vi hævede oslidt over det med, om forskningen er strategisk eller ej.

Spørgsmål G:

Hvordan vil ministeren sikre forsknings- og undervisningsfriheden?

Svar:

Det er jo et stort spørgsmål, som vi kan diskutere længe. Jeg vil tage afsæt i denændring af universitetsloven i 2011, som jo er gældende ret. I den blev den enkelteforskers forskningsfrihed faktisk præciseret.Side5/10Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Ændringen kom blandt andet som følge af en del års kritik af, at forskningsfrihedenikke var sikret i universitetsloven.Det står nu eksplicit i loven, at ledelsen ikke over længere tid må pålægge forskereopgaver i hele deres arbejdstid, sådan at de reelt fratages deres forskningsfrihed.Jeg har allerede fra starten af min ministertid meldt ud, at jeg vil følge udviklingenmeget nøje i forhold til, hvordan det går med forskningsfriheden og ikke mindstmed medbestemmelsen på universiteterne.Men jeg er ikke sikker på – jeg er faktisk sikker på, at det modsatte gør sig gælden-de – nemlig at vi ikke kan sikre forskningsfrihed alene ved at definere regler.Det er ledelsens ansvar, at der er den rette balance mellem den enkelte forskersundervisningsforpligtelse, eventuelle myndighedsbetjeningsopgaver og så tiden tilfri forskning.Og det er i den henseende også vigtigt at bemærke, at udfordringen visse stedersnarere har været, at der var for lidt tid til den del af det, der handler om undervis-ning, fordi man var frikøbt eksempelvis fra sin undervisningsforpligtelse.Og derfor synes jeg, at det vil være en forkert vej at gå, hvis der blev opstillet me-get snævre definitioner for omfanget af den frie forskning, fordi det selvfølgeligvarierer over tid i forhold til områderne og den individuelle forsker.For så vidt angår undervisningsfrihed, har jeg noteret mig, at Claes Lautrups bogrefererer til flere, der mener, at undervisningsfrihed bør være indskrevet i universi-tetsloven på samme måde som forskningsfrihed.I den sammenhæng definerer bogen undervisningsfrihed som – og jeg citerer – ”atgive underviserne frihed til at udbyde forelæsninger, seminarer og kurser inden forde områder, hvor de faktisk er kompetente og kan yde forskningsbaseret undervis-ning”. Citat slut.Mit svar til de, der ønsker centrale regler på området – og jeg tør jo ikke sige, omdet gør sig gældende for spørgerne i dag, men dem der måtte sidde med tanke om,at der skal reguleres centralt for det – er:De krav, jeg stiller, det er om høj kvalitet i undervisningen. Høj kvalitet indebærer,at de kurser, der udbydes på uddannelsen, er undervist af de forskere på instituttet,der er bedst egnet til at undervise i de pågældende fag.Det er udtryk for god ledelse og høj kvalitet, når undervisningsfagene og de forske-re, der underviser i dem, er sammensat på den mest optimale måde i forhold tiluddannelsens læringsmål.De studerende skal møde de dygtigste forskere i undervisningen – også på 1. seme-ster.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Jeg mener derfor, at institutledelsen og studienævnet har et klart incitament til atsikre, at forskernes kompetencer på bedste vis kommer i spil i undervisningen ogkommer de studerende til gavn.Men det er klart, at der er forskellige hensyn, der skal balanceres, når studienævnetog ledelsen planlægger, hvilke fag der udbydes.Det er min holdning, at uddannelsernes konkrete indhold udformes bedst i dialogmellem underviserne, studienævn, institutledelsen og i øvrigt de studerende.Jeg mener ikke, at centralt fastsatte regler for undervisningsfrihed vil gøre gavn iden henseende.

Spørgsmål H:

Hvad vil ministeren gøre for at sikre et højt fagligt niveau på universiteterne, nåroptaget fortsat øges?

Svar:

Vi har fra første dag i den nye regering sat uddannelseskvalitet på dagsordenen.Det er helt centralt, hvis vi fortsat skal sikre en veluddannet arbejdsstyrke.Det øgede optag på universiteterne fordrer, at uddannelserne bliver tilrettelagt så enforskelligartet gruppe studerende har gode muligheder for at gennemføre dem.Jeg køber ikke præmissen om, at et øget optag per automatik fører til lavere kvali-tet.Regeringen finansierer det øgede optag krone for krone. Sådan var det ikke før, vitiltrådte, sådan er det nu.Regeringen har på forslaget til finansloven for 2013, givet universiteterne de bedsteforudsætninger for langsigtet planlægning og øget kvalitet i undervisningen.Finanslovsforslaget indebærer:flerårlig budgetsikkerhedfortsættelse af taxameterløftet på humaniora og samfundsfag, ogfuld finansiering af det rekordoptag som har gjort sig gældende, hvor vi i århar optaget flere unge på videregående uddannelse end nogensinde tidligere.Som en betingelse har vi stillet et krav om langt mere gennemsigtighed og doku-mentation for den kvalitet, som danske universiteter skal være garanter for.Hverken det, at universitetet skal kunne rumme flere, eller at universitetets rolleændrer sig over tid, betyder, at man skal gå på kompromis med kvaliteten. Tværti-mod er det min klare opfattelse, at vi løbende skal hæve kvaliteten.Jeg mener ikke, at der er et modsætningsforhold mellem de danske universitetersmangeårige tradition for kvalitet, fordybelse og dannelse – og så det masseuniversi-tet, der de facto er en realitet i dag.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Et moderne universitet skal kunne rumme begge dele. Vi har brug for mange højt-uddannede i Danmark. Universiteterne skal uddanne de mange.Det faglige niveau skal naturligvis fastholdes, og understøttes af høj kvalitet. Dvs.god vejledning, gode studiemiljøer og ikke mindst gode og inspirerende undervise-re, som er tydeligt til stede på universiteterne, og som er tilgængelige for de stude-rende.Men kvalitet er et dynamisk begreb – foranderligt over tid. En universitetsuddan-nelse er noget andet i dag, hvor man har udsigt til at kunne uddanne 25 procent afen kommende årgang på arbejdsmarkedet, end for 30 år siden, hvor det var 10 pro-cent, man uddannede. Det stiller naturligvis andre krav til uddannelsernes kompe-tenceprofil.Jeg har sat fokus på kvalitet i uddannelserne i udviklingskontrakterne med alleuniversiteterne. Her har universiteterne forpligtet sig til at hæve kvaliteten i under-visningen ved hjælp af en række redskaber.Og jeg har sat samme krav om øget kvalitet for de øvrige videregående uddannel-sesinstitutioner, hvis kontrakter vi forhandler netop nu.Derudover har jeg lagt op til en øget frihed i optagelsessystemet, for at sikre insti-tutionerne mulighed for at skabe bedre match mellem uddannelser og de bedste ogmest motiverede studerende.Endelig har jeg den 29. oktober 2012 sendt lovforslag om et nyt akkrediteringssy-stem for de videregående uddannelsesinstitutioner i høring.Det centrale formål med forslaget er at styrke uddannelsernes kvalitet. Institutions-akkreditering indebærer skærpede krav til den enkelte institutions løbende og sy-stematiske arbejde med uddannelsernes relevans og kvalitet.Det nye akkrediteringssystem skal være mindre bureaukratisk. Men det skal væreet kvalitetsredskab, ikke et blindt kontrolredskab.Jeg ser meget frem til de politiske forhandlinger, vi skal have om forslaget.

Spørgsmål I:

Hvilke tiltag påtænker ministeren for at sikre en professionel ledelsestilgang tilarbejdsmiljøet på universiteterne?

Svar:

Claes Lautrups bog beskriver en række eksempler på det meget konkurrencepræ-gede arbejdsmiljø på universiteterne. Der refereres også til de seneste ti års debatom manglende medinddragelse af de ansatte i ledelsens beslutninger.Vi har en række regler for både universitetsområdet og offentlige institutioner ge-nerelt, der har til hensigt at fremme et godt arbejdsmiljø og sikre medarbejdernesmedinddragelse og medbestemmelse.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Men jeg vil gerne understrege, at det er min holdning, at uanset hvor mange reglerman fastsætter, så kræver et godt arbejdsmiljø en ledelse, der er sit ansvar bevidst,og som er i løbende dialog med sine medarbejdere i både formelle og uformellesammenhænge. Og for universiteternes vedkommende – også i løbende dialog medde studerende.Og det er klart, at ledelse af universitetsansatte handler om at lede og sikre et godtarbejdsmiljø i en kultur, somermeget konkurrencepræget.Jeg vil også minde om, at den enkelte forsker har selv et ansvar for ikke at begåsnyd og for at opføre sig anstændigt over for kolleger.I andre lande udgør de konkurrenceudsatte midler en langt større andel end i Dan-mark. Sådan er det fx i Sverige, og mig bekendt er der altså ikke markant meresnyd i den svenske forskningsverden.Jeg ønsker ikke at fortsætte ned af den sti af detailregulering, som var vanen inden,jeg tiltrådte. Efter min opfattelse er god ledelse inkluderende uanset vedtægter oglovgrundlag.Med ændringen af universitetsloven i 2011 blev det fremhævet, at det er bestyrel-sens ansvar at sikre medbestemmelse og medinddragelse og at de nærmere reglerherfor skal fastsættes i vedtægterne.Når der er gået tre år fra lovens vedtagelse, skal der følges op på, om universiteter-ne i tilstrækkelig grad har sikret medbestemmelse og medinddragelse.Det er derfor et område som der fortsat vil være fokus på fra centralt hold, menhvor jeg har en klar forventning til universitetsledelserne om, at de løfter den opga-ve. Og det er noget jeg vil følge med i, når vi skal evaluere.

Spørgsmål J:

Hvordan vurderer ministeren problematikken med den meget lave sandsynlighedfor at få del i konkurrenceudsatte midler, herunder konsekvenserne for arbejdsmil-jøet blandt forskerne og risikoen for uredelighed i forbindelse med ansøgninger ogforskningsresultater i den meget skarpe konkurrence, og hvilke tiltag påtænkerministeren for at imødegå disse problemer.

Svar:

Lad mig starte med at sige, at der aldrig har været flere penge til forskningsområdeti Danmark. De samlede bevillinger er på 20 milliarder kroner, hvilket svarer til1,07 % af BNP.Herudover kommer bevillinger fra erhvervslivet og private fonde.Det er regeringens målsætning at skabe større budgetsikkerhed for universiteterne,hvilket afspejles i finanslovsforslaget for 2013. Her foreslås det eksempelvis atintroducere en treårig ramme for basisbevillingerne.Jeg anerkender, at bevillingsprocenterne har været faldende i forskningsrådene. Jeglytter også til de kritiske røster, der bemærker, at der er mange forskellige kasser atsøge som forsker i Danmark.Side9/10

Til det vil jeg gerne fremhæve, at bevillingerne fra de danske forskningsråd er me-get attraktive.Der kræves maksimalt 10 % i medfinansiering, og der gives en høj finansiering afde indirekte omkostninger. Sammenlignet med andre europæiske forskningsråd ogeksempelvis EU’s nuværende forskningsprogram er det meget økonomisk attraktivtat få en bevilling fra Det Frie Forskningsråd eller Det Strategiske Forskningsråd.Det kan være medvirkende til at øge søgningen til de nationale forskningsråd.Vedrørende de mange kasser vil jeg gerne benytte lejligheden til at nævne, at ethøjt kvalificeret panel sammensat af EU netop har gennemgået Danmarks forsk-nings- og innovationssystem – den såkaldte ERAC-evaluering, som jeg har oriente-ret skriftligt om. En af anbefalingerne var, at forskningsrådssystemet kunne gøresmere enkelt.Vi ser netop nu på anbefalingerne, og jeg overvejer, hvorvidt der er behov for til-pasninger af det danske system, så det i højere er med til at understøtte forskning afden højeste kvalitet i Danmark.I forhold til relationen mellem øget snyd og lavere succesrater, er meldingen fraforskningsrådene, at de ikke har oplevet en sammenhæng. Udvalgene vedrørendeVidenskabelig Uredelighed (UVVU) har heller ikke modtaget flere sager i takt medfaldende succesrater.Og endelig skal jeg sige, at den måde, vi har disponeret årets forskningsmidler på,gør, at der vil være marginalt færre konkurrenceudsatte midler næste år i relation tildem, vi giver som basisbevillinger. Og det kan formentlig glæde spørgerne.

Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Videregå-

ende Uddannelser tirsdag den 13. november 2012 om universitetskulturen –

FIV – alm. del spm. B-J

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål B

Svar:

Spørgsmål C:

Svar:

Spørgsmål D:

Svar:

Spørgsmål E:

Svar:

Spørgsmål F:

Svar:

Spørgsmål G:

Svar:

Spørgsmål H:

Svar:

Spørgsmål I:

Svar:

Spørgsmål J:

Svar: