Åbent samråd om lavenergistandard for nybyggede huse
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Mødedato: 19-08-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-080
Det Energipolitiske Udvalg har kaldt økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF) i samråd om en ny lav-energistandard for nybyggede huse. Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 19. august 2010 i værelse 2-080 på Christiansborg. Samrådet starter kl. 14.00.

Udvalget har bedt økonomi- og erhvervsministeren oplyse, hvornår der kommer en ny lavenergistandard, der svarer til kravet om 75 pct.s lavere energiforbrug, som varslet af tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i 2008.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Det Energipolitiske Udvalg Anne Grete Holmsgaard (SF).

Samrådet bliver transmitteret live på ft.dk og vises desuden på Folketingets tv-kanal.

Endeligt svar