Spm. nr. US 20

Tak for det, og god bedring. Hvis nu statsministeren bliver rigtig syg i løbet af ugen, hvad jeg ikke håber, kan statsministeren måske lune sig ved, at det på søndag er 2-årsdagen for SVM-regeringen, og det er jo næsten på sin plads at lykønske statsministeren personligt med SVM-regeringen.

Det er nu noget helt andet, jeg vil tale om, nemlig den grønne omstilling og Danmarks muligheder for at blive helt fri af Putins gas og komme i mål og komme videre med opsætning af vedvarende og grøn energi i Danmark. Når man ser på udviklingen eller måske snarere den manglende udvikling på det område, bliver jeg en smule bekymret på Danmarks vegne, og jeg er noget bekymret over, at udrulningen af ny grøn energi i Danmark mere eller mindre er gået fuldstændig i stå. Vi har jo valgt – skiftende regeringer har valgt – at satse benhårdt på vedvarende energi, på sol og vind. Det er alle æg i én kurv, og så er forudsætningen for, at vi kan lykkes med den strategi, at vi virkelig får udrullet meget mere vedvarende energi. Og der går det jo mildest talt ikke særlig godt.

Når man ser på hele 2023, blev der opstillet én vindmølle på land. Energiøen, det store prestigeprojekt ude i Nordsøen, er blevet droppet. I forhold til Energiø Bornholm sejler økonomien, og det kan også være, det projekt af samme grund skal droppes. Brintrøret mellem Danmark og Tyskland er udskudt, og 14 ud af 17 af de brintfabrikker, man har planlagt at skulle lave, er enten udskudt eller droppet helt. Og så var der jo den famøse åben dør-ordning, som regeringen lukkede døren til for at beskytte de statslige havvindudbud. Nu har det statslige havvindudbud så været der, og der har været nul virksomheder, der har budt ind. Det er en bekymrende udvikling, og ja, givetvis er der noget af det, der også skyldes markedsudvikling, men der er også en del af det, der er et politisk ansvar. Der er en række beslutninger, som er truffet af regeringen, som gør det dyrere, langsommere og mere besværligt at sikre den grønne omstilling, hvad enten det er et statsligt medejerskab eller højere priser for at tilslutte sig elproduktionen eller lukningen af åben dør-ordningen osv.

Så mit spørgsmål til statsministeren er: Hvis nu statsministeren selv skulle vurdere indsatsen på området og give sig selv en karakter for regeringens indsats på energiområdet, hvilken karakter skulle det så være?

Statsministeren.

Nu var det ikke alt, der var korrekt, i det, der blev sagt. Skal jeg karaktergive os selv? Det tror jeg at jeg vil være tilbageholdende med. Jeg glæder mig generelt over, hvor godt det er gået med at bringe os i mål, hvad angår klima, og det er selvfølgelig, kan man sige, blevet endnu stærkere og bedre med den grønne trepart.

Men jeg er rigtig ærgerlig over, at der ikke var noget i kuverterne forleden dag, og det er noget, vi tager meget alvorligt, og det gør vi af hensyn til Danmark. Det er helt rigtigt, at hvis vi skal gøre alt det, vi gerne vil gøre, så har vi behov for at producere mere vedvarende energi, både på land og til vands. Men det er jo også, fordi vi har et havområde, omkring Danmark i særdeleshed Nordsøen, som skal kunne forsyne resten af Europa, hvilket er vigtigt ikke mindst sikkerhedspolitisk – også klimamæssigt, men også sikkerhedspolitisk i forhold til Rusland.

De ansvarlige myndigheder er nu gået i det, vi kalder markedsdialog med de virksomheder, der kunne have budt, og i det hele taget en markedsdialog for at finde ud af, hvad det er, der er årsagen til, at der ikke er blevet budt. Og det kommer vi selvfølgelig til at tage stilling til som regering. Jeg kommer ikke til at aflyse, at vi skal producere mere vedvarende energi, og at vi skal bruge vores havområder.

Så jeg er rigtig, rigtig ærgerlig over det, der er sket. Hr. Alex Vanopslagh får jo også sagt, at der er nogle markedsvilkår, der har ændret sig. Der er mange ting, der er blevet fordyret på grund af inflationen og energikrisen – paradoksalt nok. Så der er nogle vilkår, der er anderledes, end da man laver aftalerne med Folketinget. Men det skal vi jo kunne navigere i.

Så det bedste, jeg kan sige, hvad angår havvind, er, at der er en ærgelse, men også en opsathed på at få det her løst, så vi kan få produceret den vedvarende energi, Danmark og Europa har brug for.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jeg kan egentlig godt forstå, at statsministeren er lidt tilbageholdende med at skulle give regeringen en karakter på det her område, for når man ser på resultaterne, er det jo en bragende fiasko. I 2023 blev der igen opsat én vindmølle på land, og siden statsministeren fik magten i 2019, er der jo ikke truffet en eneste ny politisk beslutning, som i den virkelige verden har ført til ny opsætning af vindmøller til havs. Der er ikke en beslutning, en ny beslutning altså, som har ført til det. Det har heller ikke hjulpet at få en historisk og handlekraftig regering hen over midten, så hvis jeg skulle give en karakter, ville det være 03 på den gamle skala. Det ville så dog være tre gange så meget som det antal vindmøller, der bliver opsat til lands.

Når jeg ser på regeringens politik, og ja, når man har besluttet sig for, at det skal være en forudsætning for at byde ind på havvind, at man skal acceptere et statsligt medejerskab, siger Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet selv, at det forsinker processen med et halvt år. Branchen siger, at det gør det dyrere, mere bureaukratisk og mere besværligt. Når man ser på regeringens beslutning om, at udviklere, der vil opstille VE på land, nu skal betale 150 pct. mere til kommunen for at få lov til det, og at man har opfundet Europas måske dyreste tilslutningsbidrag, må det da give anledning til eftertanke hos statsministeren om, hvorvidt regeringen fører en politik, der aktivt bidrager til at gøre den grønne omstilling langsommere og dyrere.

Statsministeren.

Altså, først og fremmest synes jeg, det er værd at se, at det ikke kun er i Danmark, vi er udfordret på nogle af de her parametre. Det er, fordi markedet har ændret sig. Når markedet ændrer sig, skal vi selvfølgelig tage bestik af det. Det er vi nu i fuld gang med at gøre i den rækkefølge, at vi selvfølgelig bliver nødt til at blive klogere på, hvorfor der ikke er de bud, vi ønskede os der var, i de pågældende kuverter.

Jeg er samme sted, som jeg hele tiden har været. Danmark skal omstille sig grønt. Vi har brug for mere vedvarende energi. Vi skal, fordi vi har det havområde, vi har – vi har så utrolig god vind – kunne levere energi til andre lande, f.eks. til vores naboland Tyskland, hvis økonomi lige nu er i bakgear modsat vores egen, og som ikke er i nærheden af at have den energiforsyning, som de har behov for. Så på alle mulige måder har vi behov for at få ændret konditionerne for det, vi taler om her, og det er vi villige til at gøre som regering.

Hr. Alex Vanopslagh med et afsluttende spørgsmål.

Jeg synes egentlig, svarene her er meget symbolske og sigende for regeringen. Altså, jeg spørger jo ind til en række politiske beslutninger, regeringen har truffet, og som er med til at gøre det dyrere og langsommere og måske er medskyldige i, at den grønne omstilling er gået i stå i forhold til opsætning af nye energianlæg, og så får jeg en sang fra de varme lande om, at regeringen gerne vil gøre det her, og at det er vigtigt for os. Der er ingen forholden sig til, hvorvidt regeringens beslutninger har været med til at bremse den grønne omstilling, så jeg må prøve med et nyt spørgsmål her til sidst.

En udfordring er jo, at vi har et energinet, som er præget af meget ustabil energi; vedvarende energi er ustabil. Det betyder så, at der er voldsomme prissvingninger, og det betyder også, at vi ser ind i en fremtid, hvor de fleste eksperter siger vi nok vil få sådan nogle blackouts i energinettet, altså at vi vil have perioder, hvor vi slet ikke kan få strøm i stikkontakterne, når vejret ikke er til det. Der har vi jo lagt alle æg i én kurv, der hedder vind og sol, og alle æggene er desværre ved at ryge ud på jorden og er helt smattet ud. Er det ikke nu, tiden er inde til at se mere fordomsfrit på kernekraft som en måde at sikre grøn og stabil energi på? Vi har endda to danske startupvirksomheder, der forsker i og udvikler på det her område.

Statsministeren.

Jeg mener simpelt hen ikke, at Danmark kan, må eller skal opgive den position, vi har på vedvarende energi. Jeg synes, det ville være forkert af en række forskellige forklaringer. Jeg ser det nok en lille smule anderledes. Jeg ser nemlig med meget stor bekymring på, at kineserne er ved at overtage store dele af den grønne omstilling, inklusive på offshorevind. Man er langt fremme i Kina på solceller og på elbiler, og det er ikke en udvikling, der er god for os i Europa og i Vesten, så jeg ser det modsat.

Når jeg så kigger på kernekraft, som jeg ikke mener er oplagt for Danmark, har jeg det anderledes, når jeg kigger på det med europæiske briller. For når vi kigger på den samlede europæiske energiforsyning, indgår kernekraft som et delelement for en række lande, og i og med at jeg er mest optaget af at blive fri af fossile brændstoffer fra Rusland, bifalder jeg alt, hvad vi kan producere selv eller købe fra lande, med hvem vi deler sikkerhedspolitiske interesser. Men sådan set med snævre danske briller mener jeg stadig væk, der er flest argumenter, der taler for den vedvarende energi.

Tak for det. Vi siger tak til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.