Spm. nr. S 294

3) Til finansministeren af:

Trine Pertou Mach (EL) (medspørger: Leila Stockmarr (EL)):

Mener ministeren, at de bagvedliggende økonomiske rammer er tilstrækkelige til at sørge for, at regeringens kommende klimatilpasningsplan 2 kan imødekomme den milliardstore regning, som en ny DTU-rapport peger på vil opstå på grund af oversvømmelser som konsekvens af den eskalerende klimakrise?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til Berlingskes artikel om den nye DTU-rapport: »Nu er tallene her: Danskerne står over for gigantisk regning til sikring mod oversvømmelse« fra den 13. november, hvoraf det fremgår, at »DTU har i den nye rapport »Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser, Nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimasikring«, beregnet, at det vil kræve investeringer til klimasikring for omkring 130 milliarder kroner i den nærmeste fremtid, hvis størstedelen af skaderne skal undgås.«

Værsgo.

Mener ministeren, at de bagvedliggende økonomiske rammer er tilstrækkelige til at sørge for, at regeringens kommende klimatilpasningsplan 2 kan imødekomme den milliardstore regning, som en ny DTU-rapport peger på vil opstå på grund af oversvømmelser som konsekvens af den eskalerende klimakrise?

Finansministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at kvittere for, at spørgeren sætter fokus på den meget vigtige opgave med klimatilpasning, som vi står over for. Jeg vil samtidig også bemærke, at der er tale om et område, der hører under miljøministerens ressort, så jeg vil forholde mig overordnet til spørgsmålet.

Vi har set eksempler på, hvordan klimaet kan medføre store ødelæggelser. Det så vi med stormfloden i Danmark i oktober 2023, og det har vi set med de ekstreme oversvømmelser, som har ramt Spanien i den forgangne måned. Det er rystende billeder, som jeg tror har gjort et stort indtryk på os alle sammen.

I regeringen ser vi med stor alvor på udfordringerne. Det gælder både i forhold til at modvirke klimaforandringerne gennem den grønne omstilling, og det gælder i forhold til at kunne modstå udfordringen med konsekvenserne gennem tilpasning. Begge dele har vi fuldt fokus på, og vi sætter også handling bag ordene.

Med klimatilpasningsplan 1 fra sidste år har vi udvidet statens hjælp til kommunernes kystbeskyttelse. Det gælder både faglig bistand til tekniske beskyttelsesprojekter, og så har vi også afsat 1,3 mia. kr. til at understøtte kystbeskyttelsesindsatsen.

Men vi er ikke i mål, og vi skal beskytte os bedre mod fremtidens vejr og klima. Derfor tilkendegav vi allerede med den første klimatilpasningsplan, at vi ville se nærmere på mulige veje til at forbedre rammerne for kystbeskyttelsen. Det arbejde er vi i gang med i den kommende klimatilpasningsplan 2, og det ligger som sagt hos miljøministeren.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at udformningen af en klimatilpasningsplan ligger i et andet ressort. Men ikke desto mindre er den her tilstedeværende minister jo minister for finans og dermed også for den samlede økonomiske plan, der skal kunne rumme også den her diskussion og rumme de løsninger, der skal til, og derfor er spørgsmålet rejst til finansministeren. For det handler jo grundlæggende om, hvad det er for nogle store tandhjul, vi skruer på i samfundsøkonomien, og hvordan vi laver de helt store prioriteringer.

Grunden til, at vi stiller det her spørgsmål i dag, er, at den rapport fra DTU viser, at det vil koste et trecifret milliardbeløb at håndtere de skader, der kommer, hvis ikke vi får investeret rigtigt. Det, som rapporten bl.a. peger på, er jo, at hvis man investerer i klimasikring, men med en stor investering, så vil man faktisk kunne begrænse skaderne og dermed også udgifterne til at skulle rydde op efter de skader, der måtte eller kommer helt uvilkårligt.

Så det helt store spørgsmål er jo, og derfor er det finansministerens bord, hvordan man vil skrue fremtidens samfundsøkonomi med de helt nødvendige investeringer, som bliver store, og som er store, sammen på en måde, så vi faktisk får løst de her problemer med den klimaskade, der allerede er. Én ting er, hvordan vi arbejder på at begrænse klimaforandringerne; en anden ting er, at vi håndterer det, der allerede kommer til at ske, fordi vi ikke har fået det bremset noget før, og der er jo endnu ikke rigtig nogen plan for det.

Så det store spørgsmål er, hvordan man gør. Hvad tænker regeringen, hvad tænker ministeren om hele den måde at skrue samfundsøkonomien sammen på? Hvis man spørger kommunerne, er det jo ret åbenlyst, at de mener, at der er behov for noget mere til dem, fordi de vil komme til konkret at stå med mange af opgaverne derude. Hvis jeg blot må citere en enkelt ting fra et tidligere papir fra Kommunernes Landsforening, som faktisk handler om den nationale klimatilpasningsplan, så siger de bl.a.: »Budgetloven er en hæmsko for klimatilpasning, fordi reglerne kan begrænse samfundsøkonomisk fornuftige investeringer i klimatilpasningen.«

Så et spørgsmål er, om det også er noget, regeringen vil være villig til at kigge på, altså de rammer, som budgetloven lægger ned over bl.a. kommunerne?

Finansministeren.

Der er ingen tvivl om, at hele den udfordring, vi har i forhold til klimatilpasning, bliver en af de største opgaver, vi kommer til at stå med som samfund i de kommende år. Jeg tror, at man vil se, at både staten og kommunerne og også private kommer til at skulle fokusere endnu mere på det her og også investere endnu mere. Det er jo rigtigt, at ved at lave investeringer kan man forebygge skader, som ellers vil kunne blive endnu dyrere end de investeringer, man har lavet.

Når det er sagt, er det jo så også vigtigt at sige, at vi har gjort en hel del med klimatilpasningsplan 1, og klimatilpasningsplan 2 er på vej. Det er en opgave, som min gode kollega miljøministeren sidder med, og økonomien vil så være en integreret del af det, der vil blive lagt frem fra regeringens side.

Fru Trine Pertou Mach.

Jeg vil egentlig gerne spørge finansministeren, om den rapport fra DTU ikke gør indtryk, ikke bare i forhold til omfanget af skader på grund af klimaforandringerne, men også i forhold til den økonomi, som Danmark har. Den investering, der er brug for, er jo stor, men den er også ifølge rapporten ganske nødvendig, bl.a. for at undgå, at udgifterne bliver endnu større i fremtiden. Så spørgsmålet er egentlig, om det er noget, man overvejer i regeringen. Hvad betyder det her? Når man skal lægge prioriteringsbilledet, er det her så en reel brik? For det er jo ikke, fordi vi har set nogen enkelt strategisk handlingsplan på klimatilpasning og klimasikring endnu.

Finansministeren.

Som jeg sagde for et øjeblik siden, anser både jeg selv og den samlede regering klimatilpasningen som en af de allervigtigste opgaver, vi står med. Dermed ser vi også en økonomisk dimension af det.

Der bliver spurgt til, om den rapport, der for nylig er kommet, gør indtryk. Ja, det gør den naturligvis. Der er mange ting, der gør indtryk – det, vi har set herhjemme; det, vi har set i Spanien for nylig; det, vi har set i Tyskland tidligere. Samlet set gør det jo, at der er brug for, at vi gør mere, end der hidtil er sket, og det er så også det, regeringen arbejder meget seriøst med at kunne præsentere sine planer for.

Tak, og jeg byder nu velkommen til medspørgeren, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ministeren for at svare på vores spørgsmål. Først vil jeg gerne sige, at det tragiske udgangspunkt for det her spørgsmål er, at vi står i en situation, hvor klimaforandringerne ikke længere kan afværges. DTU-rapporten, som vi har talt om i dag, tager udgangspunkt i en temperaturstigning på 3 grader. Som ministeren også selv har fremhævet, er katastrofen i Spanien et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke klimasikrer i tide.

De tal, ministeren kommer ind på i dag, og de handlingsplaner, der bliver fremhævet, beror på et skøn af nogle beløb, der groft sagt er en dråbe i havet i forhold til de beløb, som DTU-rapporten og de anerkendte danske forskere anslår skal til, for at vi overhovedet kan komme i mål med en forsvarlig klimasikring af vores land. De anslår, at der vil være skader for omkring 157 mia. kr. fra skybrud, mens stormfloder forventes at koste omkring 249 mia. kr. de næste årtier. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få finansministerens reaktion på det beløb og høre, hvorvidt ministeren anerkender, at udfordringen faktisk er i den størrelsesorden.

Finansministeren.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi står over for en meget, meget stor udfordring. Det gælder klimamæssigt og økonomisk, og det er også derfor, vi fra regeringens side, allerede da vi præsenterede klimatilpasningsplan 1, sagde, at det var første skridt på vejen. Vi har ikke på nogen måde givet indtryk af, at alt dermed så også var på plads, og at der ikke var behov for yderligere tiltag. Det er præcis årsagen til, at vi er i gang med klimatilpasningsplan 2, hvor vi vil komme med de næste skridt til, hvordan vi kan beskytte Danmark og danskerne bedst muligt i forhold til de kæmpe udfordringer, vi står med i de kommende år. Det gælder både de fysiske, de vejrmæssige og selvfølgelig også de økonomiske udfordringer, vi vil være stillet over for.

Fru Leila Stockmarr.

Det andet, rapporten påpeger, er, at ulighed kommer til at spille en rigtig stor rolle for, hvordan klimaforandringerne vil ramme det danske samfund. Det gælder i spørgsmålet om land og by, og det gælder, i forhold til hvordan klimakrisen vil ramme fordelt på indkomst. Hvordan indtænker regeringen det her hensyn til ulighed? Hvordan vil regeringen arbejde proaktivt for at sikre, at dem, der har mindst og er mest sårbare over for klimaforandringerne i vores samfund, vil få den bedst mulige hjælp?

Finansministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi også skal have tænkt den dimension ind, at vi både har land og by, og at vi har mennesker i det her land med et forskelligt økonomisk udgangspunkt. Nu har vi, da spørgsmålet blev stillet til mig som finansminister, i mit ministerium sagt, at de spørgsmål – bl.a. det, der kom nu – hører hjemme hos miljøministeren. Derfor bliver det, jeg vil svare her, meget overordnet, og det er, at det er miljøministerens ressort. Derfor synes jeg, det er en diskussion, man med fordel kan tage der.

Tak for det. Det afsluttende spørgsmål bliver stillet af fru Trine Pertou Mach. Værsgo.

Tak. Ministeren anerkender, at det her er ganske bekymrende og anerkender, at der skal gøres mere, end der gøres, og at man ser med stor alvor på de tal, der kommer fra rapporten her. Man anerkender også, at konsekvenserne her kan blive meget skævt fordelt, både mellem land og by og mellem samfundsklasser. Derfor er der jo grundlæggende brug for et sporskifte, og mit spørgsmål til finansministeren er derfor, om finansministeren vil lytte til det, som Kommunernes Landsforening beder om, nemlig at man holder store ekstraordinære samfundsrelevante investeringer uden for loftet over kommunernes anlægsudgifter og i øvrigt lemper budgetloven.

Finansministeren.

Der er ingen tvivl om, at også kommunerne kommer til at skulle lave nogle store investeringer i de kommende år. Det har vi på forskellig vis allerede givet bedre mulighed for, end der har været tidligere. Vi vil løbende have en dialog med kommunerne om, hvordan vi gør det her bedst, samtidig med at vi fører en ansvarlig økonomisk politik for landet. Det er jeg sikker på at vi kan gøre på fornuftig vis, også fremadrettet.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til finansministeren og til fru Trine Pertou Mach og medspørgeren, fru Leila Stockmarr.

Jeg byder nu velkommen til miljøministeren og fru Sascha Faxe fra Alternativet, som stiller spørgsmålet (spm. nr. S 290).