Spm. nr. S 285 (omtrykt)

10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mette Thiesen (DF):

Er ministeren tilfreds med, at man som bandemedlem kan blive idømt 15 års fængsel, men ikke samtidig får frataget sit danske statsborgerskab?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Bandefigur fra Brabrand beholder sit danske pas i kæmpe våbensag« bragt på tv2.dk den 12. november 2024.

Værsgo.

Tusind tak, formand.

Er ministeren tilfreds med, at man som bandemedlem kan blive idømt 15 års fængsel, men ikke samtidig får frataget sit danske statsborgerskab?

Ministeren.

Det er jo også i igen i den her sag svært mere konkret at sagsbehandle, for jeg ved jo godt, hvad spørgsmålet kommer på baggrund af. Men jeg vil sige, at jeg udmærket godt forstår den frustration og den forargelse, som det også vækker – og det gør det sådan set også hos mig selv – at folk, der begår meget grov kriminalitet, alligevel har mulighed for at blive i Danmark, selv om man kommer fra et andet land. Den form for kriminalitet, hører jo ikke til her i Danmark.

Når det er en dansk statsborger, der er blevet tildelt dansk statsborgerskab, der begår det, ændrer det selvfølgelig ved, hvad mulighederne er for at smide vedkommende ud af landet. Men man kan sige, at den nuværende aftale, som vi lavede i 2021 med henblik på at udnytte mulighederne for at fratage statsborgerskab fuldt ud inden for rammen af vores internationale forpligtelser, er den, jeg henholder mig til. Og der er formuleringen, at hvis man er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, vil man kunne blive omfattet af reglerne, og så vil der kunne rejses sager. Det sker også i flere tilfælde, at man rejser påstand om udvisning for bandemedlemmer og fratagelse af statsborgerskab, men det er noget, der kræver en ret stor bevisbyrde at løfte.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Ja, og i den konkrete sag var der nedlagt påstand om lige præcis det her at benytte lige præcis den paragraf, så det undrer mig meget, at ministeren tager så let på det. For i min optik – og jeg ved ikke, om ministeren har noget noget kendskab til det, som jeg ikke har – er det sådan, at jeg kan huske, at da vi behandlede det lovforslag hernede i salen, satte jeg spørgsmålstegn ved, hvor mange det overhovedet kom til at omfatte, fordi det simpelt hen var så nicheagtigt, det her med, hvad skal man sige, statens vitale interesser osv.

Nu kan vi jo se igen, at et bandemedlem, som i øvrigt har dobbelt statsborgerskab, heller ikke får det frataget, på trods af at han får en meget, meget hård dom for noget meget, meget voldsom kriminalitet, der nærmest går ud i noget terroragtigt med den måde, det i hvert fald var opstillet. Så det undrer mig meget, at man kan tage så let på det, for så er loven jo ikke det papir værd, som den er skrevet på, hvis den ikke bliver brugt. Men det kan være, ministeren kender til andre tilfælde, hvor den er blevet brugt, og hvor folk faktisk har fået frakendt deres statsborgerskab. Det er i hvert fald ekstremt sjældent, og jeg undrer mig bare over det. Og det var derfor, jeg spurgte ministeren om, hvorfor man ikke i den her konkrete sag, når det er så groft og manden faktisk har dobbelt statsborgerskab, vælger at fratage statsborgerskabet. Og så vil jeg høre ministeren, om ministeren så mener, at loven reelt ser er det papir værd, den er skrevet på.

Ministeren.

Jeg mener ikke i udgangspunktet, der er noget galt med loven, og vi har sådan set også frataget statsborgerskabet fra en række, bl.a. folk, der har været i Syrien. Jeg tror, det er 14-16 mennesker, som har fået frataget et tildelt dansk statsborgerskab, netop fordi de begår kriminalitet, som er til fare for vores vitale interesser. Jeg mener også, at vi for nuværende i lovgivningen og ved domstolene går til kanten af det, og det er jo derfor, vi bliver underkendt af Menneskerettighedsdomstolen. Det er, fordi vi går til kanten. Det er cirka to tredjedele af de sager, der bliver løftet, som vi får medhold i, og cirka en tredjedel af dem, hvor vi bliver underkendt. Det viser jo, at vi hele tiden går til grænsen af, hvor langt vi kan gå for at udvise folk.

Men det er klart, at hvis man står på vores konventioner og det, som vi har tilsluttet os – og det gør flertallet i Folketinget, men jeg ved godt, at Dansk Folkeparti ikke gør – må vi også arbejde inden for dem. Og der er de rammer, som der er. Det prøver vi at ændre, men vi bliver nødt til overordnet at respektere dem.

Fru Mette Thiesen.

Nu skal vi ikke komme ind på dem fra Syrien. Mange af dem endte regeringen jo med at slæbe hjem alligevel, men vi kan så lige lade det ligge. Helt konkret er den her lovgivning jo baseret på bl.a. det med bandemedlemmer og det at være til fare for statens vitale interesser osv. Derfor undrer det mig rigtig meget, når vi så har en sag, som er så klokkeklar, om en, som har dobbelt statsborgerskab, og som får en meget, meget hård dom – velfortjent i øvrigt – at man så simpelt hen ikke kan bruge den her heller. Mener ministeren så, at loven er god nok?

Ministeren.

Jeg mener, de konventioner, vi har, er for stramme, og jeg mener, man skal gøre mere. Det er det vi også prøver fra regeringens side nu for at skubbe til den måde, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker konventionerne på, og den måde, som man sætter rammerne op for staterne på, i forhold til hvor mange man kan udvise. Det er det, der er det centrale problem her.

Den lovgivning, vi har, går til grænsen i en grad, så vi bliver underkendt i cirka en tredjedel af de sager, som bliver rejst ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er den ramme, som vi bliver nødt til at være inden for, og der har vi kørt det så langt, vi kan, til kanten, og det, der er den næste opgave, er at sørge for, at kanten bliver skubbet, sådan at vi kan få flere, som laver den her type af kriminalitet, udvist.

Fru Mette Thiesen med et afsluttende spørgsmål.

Jeg glæder mig stilfærdigt over, at jeg er i et parti, som sætter danskerne først, og som er ligeglad med, hvad man mener andre steder, i forhold til hvilke folk der skal være i vores eget land, danskernes eget land.

Men jeg er simpelt hen nødt til at spørge ministeren igen, om ministeren mener, at det her er en effektiv lov, når den tilsyneladende ikke virker. Det her burde være et klokkeklart eksempel på en, som skal have frataget sit statsborgerskab. Han har oven i købet dobbelt statsborgerskab. Det her er så grotesk en sag. Jeg kan godt forstå, der sidder rigtig mange danskere derude og tænker: Jamen hvis han skal have lov til at blive i Danmark, hvem skal så ikke også have lov til det? Så virker loven jo ikke. Retsfølelsen er der åbenbart et flertal i Folketinget som er forholdsvis ligeglade med, kan man så forstå.

Ministeren.

Vi kommer til at tage initiativer for at skærpe, hvor mange der bliver udvist, og hvad man kan blive udvist for. Og vi kommer til at lægge et seriøst arbejde i at sikre, at vi får ændret de konventioner, så vi også kan udvise flere. Det er det, som vi har skrevet i vores regeringsgrundlag, og det er det, som vi sidder og arbejder på nu. Det kommer vi til at levere på.

Så vil jeg bare sige – og nu er jeg glad for, at jeg ikke er medlem af Dansk Folkeparti – at jeg gerne vil rose Dansk Folkeparti for det store parlamentariske arbejde, man laver for også at kontrollere, at den lovgivning, som bliver lavet bl.a. på det her område, fungerer, som det er blevet lovet. Det synes jeg er meget respekt værd at man bruger så meget energi på.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, så vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udlændinge- og integrationsministeren. Jeg byder velkommen til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.