Tusind tak. Ja, og i den konkrete sag var der nedlagt påstand om lige præcis det her at benytte lige præcis den paragraf, så det undrer mig meget, at ministeren tager så let på det. For i min optik – og jeg ved ikke, om ministeren har noget noget kendskab til det, som jeg ikke har – er det sådan, at jeg kan huske, at da vi behandlede det lovforslag hernede i salen, satte jeg spørgsmålstegn ved, hvor mange det overhovedet kom til at omfatte, fordi det simpelt hen var så nicheagtigt, det her med, hvad skal man sige, statens vitale interesser osv.
Nu kan vi jo se igen, at et bandemedlem, som i øvrigt har dobbelt statsborgerskab, heller ikke får det frataget, på trods af at han får en meget, meget hård dom for noget meget, meget voldsom kriminalitet, der nærmest går ud i noget terroragtigt med den måde, det i hvert fald var opstillet. Så det undrer mig meget, at man kan tage så let på det, for så er loven jo ikke det papir værd, som den er skrevet på, hvis den ikke bliver brugt. Men det kan være, ministeren kender til andre tilfælde, hvor den er blevet brugt, og hvor folk faktisk har fået frakendt deres statsborgerskab. Det er i hvert fald ekstremt sjældent, og jeg undrer mig bare over det. Og det var derfor, jeg spurgte ministeren om, hvorfor man ikke i den her konkrete sag, når det er så groft og manden faktisk har dobbelt statsborgerskab, vælger at fratage statsborgerskabet. Og så vil jeg høre ministeren, om ministeren så mener, at loven reelt ser er det papir værd, den er skrevet på.