Spm. nr. S 124
18) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Mikkel Bjørn (DF):
Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved, at jødiske studerende på Roskilde Universitet skal leve i konstant frygt og utryghed, mens radikale grupper som RUC Intifada intimiderer, truer og spreder had og antisemitisme, og hvor længe vil ministeren acceptere, at ledelsen på RUC forholder sig passiv, mens vold, trusler og kaos får lov at dominere et dansk universitet uden konsekvenser?
Skriftlig begrundelse
Spørgeren henviser til artiklen ”Studerende revser RUC-ledelse: Halvsløve e-mails om RUC Intifada er ikke nok til at sikre vores tryghed” af 15. oktober 2024 fra B.dk og artiklen ”Demonstranter overtrådte universitetets ordensregler, men de er ikke blevet mødt af sanktioner. I stedet har ledelsen sendt et brev” af 15. oktober 2024 fra Kristeligt-dagblad.dk.