Spm. nr. US 17

Hvorfor er der ingen, der gør noget? Det er der rigtig mange, der skriver til mig og spørger om, og det er, fordi de følger med i krigen i Gaza, hvor næsten 2 millioner palæstinensere er blevet fordrevet fra deres hjem, og hvor langt over 10.000 børn er blevet slået ihjel – mere end i nogen anden konflikt.

Men i sidste uge skete der noget. Nogen gjorde noget. Den Internationale Straffedomstol udstedte en arrestordre på bl.a. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Arrestordren bekræfter, hvad ngo'er, aktivister og nogle politikere har sagt i lang tid: at der er god grund til at tro, at Netanyahu har begået krigsforbrydelser mod den palæstinensiske befolkning. Det er sket, når han har brugt sult som våben mod civile, når han systematisk har slået civile ihjel, og når han har forfulgt og fordrevet palæstinensere i Gaza, i Østjerusalem og på Vestbredden. Derfor skal han arresteres og retsforfølges.

Over hele verden fylder krigen i Palæstina, også herhjemme, og vi har utallige gange set og hørt statsministeren udtale en ufravigelig støtte til det israelske regime og til premierminister Benjamin Netanyahu. Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren i dag: Får arrestordren statsministeren til at ændre sit syn på Benjamin Netanyahu og hans regime?

Statsministeren.

Først vil jeg gerne sige, at det ikke er et politisk anliggende, hverken for politikere eller for ngo'er, at definere, hvad ICC eller andre domstole skal gøre. Altså, her er vi faktisk inde i noget, der er meget fundamentalt. Domstolene er uafhængige. Så der var en præmis for det her spørgsmål, som er farlig, for hvis det pludselig bliver en folkestemning, der afgør, hvad ICC siger, så har vi ikke længere en uafhængig domstol. Så domstolene skal arbejde, vi skal leve op til vores internationale forpligtelser.

Hvorfor forsvarer jeg Israels ret til at forsvare sig selv? Ja, det gør jeg, fordi et demokrati skal kunne forsvare sig selv. Jeg mener faktisk også, at et demokrati har en forpligtelse til at forsvare sig selv. Og var Danmark blevet angrebet af Hamas, som vi så, Israel blev angrebet den 7. oktober, så vil jeg love jer, at jeg ville kæmpe med næb og kløer for at passe på Danmark og forsvare Danmark. Men et demokrati har en forpligtelse, som terrororganisationerne – man glemte lidt Hamas i indledningen – jo ikke lever op til, og det er, at man selvfølgelig skal passe på civilbefolkningen, og jeg synes, Israel skal gøre mere for civilbefolkningen.

Det er i øvrigt ikke rigtigt, at vi ikke gør noget for børnene i Gaza. Vi er mange, inklusive Danmark, der gør, hvad vi kan for at få nødhjælpen ind og afhjælpe den forfærdelige humanitære situation, der er, ligesom vi presser på for, at Israel skal gøre mere. Men vi må ikke afvige fra demokratiets ret til at forsvare sig mod terroren, for så er vi færdige, og det gælder ikke kun Israel, for man skal nok huske på, at det had, Hamas har over for Israel, har de også over for Danmark.

Spørgeren.

Vi har de seneste år set det israelske militær tæppebombe Gaza. Det har udraderet stort set al infrastruktur i Gazastriben. Det har slået tusinder ihjel og skabt ekstremt store flygtningestrømme. Det israelske militær har på et år kastet 25.000 t sprængstoffer over Gaza. Det svarer til to atombomber, og danskproduceret våbenteknologi har bidraget til den bombning; danske virksomheder har bidraget til det, Den Internationale Straffedomstol mistænker er krigsforbrydelser.

På den baggrund vil jeg spørge: Får straffedomstolens anklager og mistanke om krigsforbrydelser statsministeren til at genoverveje, om danske virksomheder fortsat skal levere våbenteknologi til Netanyahus militær?

Statsministeren.

Vi har en restriktiv tilgang i Danmark til salg af våben, og vi har en særlig restriktiv tilgang, og myndighederne har en særlig restriktiv tilgang, når der er en konfliktsituation, og når der kan være krænkelser af den ene, den anden eller den tredje karakter. Sådan har det været, og sådan skal det også være i fremtiden.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at den humanitære situation, vi ser i Gaza, er forfærdelig. Den er forfærdelig, og alle, og det gælder selvfølgelig i særdeleshed Israel, har en kæmpe forpligtelse til at gøre mere, ikke mindst for alle de børn, som er fuldstændig uskyldige ofre i det her. Den dobbelthed i demokratiets ret til at forsvare sig mod terrororganisationerne og samtidig en meget, meget stor forpligtelse til at passe på civilbefolkningen skal ethvert demokrati kunne leve op til.

Fru Franciska Rosenkilde med et afsluttende spørgsmål.

Som vi plejer at gøre det, kommer det sidste af mine spørgsmål udefra, og på baggrund af det netop overståede klimatopmøde, COP 29, er spørgsmålet i dag stillet af klimaaktivister fra organisationen Nødbremsen, og det lyder sådan her:

Den 24. oktober udgav FN's miljøprogram den årlige Emissions Gap Report. Rapporten viser, at selv om den eksisterende klimapolitik blev efterlevet, så har vi kurs mod en temperaturstigning på mindst 2,6 grader. Det vil få fatale konsekvenser for mennesker, økonomier og planeten. Rapporten udkommer efter det varmeste år målt nogen sinde, et år, hvor vi har set voldsomme konsekvenser af klimakrisen på tværs af kloden: dødelige hedebølger, bl.a. i Sydeuropa og Indien, katastrofale oversvømmelser i Centraleuropa og Spanien og mange andre steder. I en nødsituation, hvor vi hurtigst muligt skal reducere vores CO2-udledninger for at undgå et kollaps af vores økosystemer, hvordan kan regeringen så retfærdiggøre anlægsprojekter som de 15 motorvejsprojekter i infrastrukturaftalen frem mod 2035?

Statsministeren.

Ja, og jeg har lyst til at spørge: Hvordan kan Alternativet, som siger, at man går op i klima, forsvare ikke at være med i en aftale omkring den grønne trepart, hvor vi gør ting? Det er jo det, vi sidder og forhandler om, når vi indfører en CO2-afgift på landbruget, og der er alle de ting, vi har lavet igennem de senere år. Altså, er vi ikke lige igen faktisk blevet kåret til at være det land, der gør mest for klimaet? Så vi er i gang med at gøre en masse ting, men vi skal jo ikke derhen, hvor folk ikke kan passe deres arbejde. Vi skal faktisk hellere derhen, hvor de biler, der kører på vejene, sviner mindre. Det er vi jo så i øvrigt også i fuld gang med i omlægningen af vores bilpark.

Så jeg deler til fulde analysen af, at det er vigtigt, at vi gør mere for at bremse klimaforandringerne. Jeg var selv til COP'en. Der var ikke så mange med til den her COP, som der plejer. Vi arbejder nu målrettet hen imod den næste, og sideløbende med det gør vi jo alt, hvad vi kan, for at leve op til det mål, vi har sat os som land, og det går faktisk rigtig, rigtig godt. Så en gang imellem ville jeg ønske, at man, når man er så optaget af det her spørgsmål, gik med ind i forhandlingerne og var med til at tage ansvar. For Danmark er et af de lande, der lige nu viser, hvordan vi skal gøre det.

Vi siger tak til spørgeren og tak til statsministeren. Herefter er spørgetimen slut.