Spm. nr. US 43

Spm. nr. US 43

I meget fin forlængelse af det vil jeg fortsætte spørgsmålet med at sige, at klimaforandringerne jo ikke længere bare er en trussel i horisonten. For de er her nu, vi ser tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr, og forskere advarer om, at Golfstrømmen kan kollapse og gøre Danmark lige så koldt som Alaska. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal prioritere en militæroprustning eller en klimaoprustning. For klimapolitik er sikkerhedspolitik, det er kampen for vores fødevareforsyning, rent drikkevand, vild natur og i sidste ende vores frihed, og hvis vi ignorerer varslerne og underinvesterer i klimaet, gentager vi præcis den samme fejl, som vi har begået med forsvaret, altså at vi handler for sent, og at det bliver for dyrt.

Men vi har også en kæmpe mulighed, for vi kan tage lederskab og investere massivt i den grønne omstilling, en gang for alle slippe den fossile fortid og føre Danmark sikkert ind i en bæredygtig fremtid. Vi kan skabe grønne virksomheder og løsrive os fra russisk gas, vi kan vise, at Danmark og EU går forrest. Vi kan tage ansvar for fremtiden, når USA prøver at punktere den globale klimaindsats.

Derfor vil jeg spørge, om statsministeren vil anerkende, at vi har brug for en klimaoprustning, og støtte et nyt ambitiøst klimamål på 100 pct. grøn omstilling i 2035, så vi behandler klimatruslen med den samme alvor og hastighed, som vi behandler andre sikkerhedspolitiske trusler.

Statsministeren.

Jeg er i hvert fald enig i hele indledningen om, at klimaforandringerne ikke bare er noget, vi skal frygte ude i fremtiden. For de er her, og konsekvenserne er meget målbare, både for menneskene og for naturen, men også for økonomien. Jeg er også enig i, at man ikke kan se sikkerhedspolitikken uafhængigt af klimapolitikken. For det hele smelter sammen, det er jo det, der gør det komplekst, og det er også det, der gør, at vi sådan lever i megakrisernes tid. For alting har en sammenhæng med hinanden. Jeg vil ikke stå i dag og forhandle et nyt klimamål, det er defineret i klimaloven, og tak for samarbejdet omkring den. Jeg tror, vi er det første land, der har en klimalov med bindende mål, og det er noget af det, vi har skabt sammen, så vi kommer jo til at forhandle et nyt klimamål i indeværende år. Og hvor det præcis skal ligge, vil jeg ikke forhandle på plads i dag.

Så jeg er enig i grundanalysen, og jeg er også enig i, at vi skal holde et højt ambitionsniveau i Danmark. Så er det jo også klart, at vi ved dagens afslutning skal kunne rigtig, rigtig mange ting på en og samme tid. For klimaet er vigtigt, og forsvaret er vigtigt, og hr. Alex Vanopslagh var tidligere også inde på, at konkurrenceevnen også er det, og som socialdemokrat er jeg også optaget af, at der er en social balance i tingene, og at vi har et stærkt velfærdssamfund, og vi skal jo så kunne det hele på en og samme tid. Men det må vi finde en vej igennem, og det har vi gjort før.

Fru Franciska Rosenkilde.

Men alt det, som statsministeren netop nævner, er jo det at have en ambitiøs klimapolitik, og det er jo netop derfor, at det er vigtigt, at vi får langt mere klimahandling. For alligevel fører Danmark altså en politik, som hører den fossile fortid til. Det er billigere at købe en gang hakket grisekød, end det er at købe en bakke økologiske champagner, og det er billigere at flyve til Paris, end det er at tage toget fra Aarhus til København, og så er du jo endda garanteret en pladsbillet på flyveren. Hvorfor? Det er jo ikke noget, markedet har bestemt, men det er noget, vi politisk har valgt.

Vi giver milliarder i støtte til den industrielle kødproduktion og fossile brændsler, mens vi gør det grønne liv meget dyrt og meget besværligt. Det er fortidens logik i en nutid, der skriger på forandring. Hvis vi virkelig mener, at det bæredygtige er vigtigst, så skal det kunne mærkes i danskernes hverdag, og det skal være billigst at være grønnest. Vil statsministeren være med til at fjerne de tilskud, der fastholder det fossile samfund, og sikre, at det bliver billigst og lettest at tage det grønne valg?

Statsministeren.

Jeg er ikke enig i, at det grønne valg er meget besværligt. Det er jeg faktisk sådan helt generelt ikke enig i. Det korte svar på spørgsmålet er, at jeg synes, at vi skal fortsætte den danske strategi, og her er vi nok ikke helt enige med hinanden. Men det er da bare ret godt gået at være et af de lande, der reducerer allermest, og som når i mål med rigtig meget, og som spørgeren også ved, elsker jeg den grønne trepart. For lige om lidt begynder der dér, hvor der tidligere var landbrugsland, som forurendede, at være natur og miljø, og omvendt får landbruget en mulighed for at producere nogle steder, hvor de i dag ikke kan producere.

Jeg elsker den grønne trepart, men det er da også ret godt gået, at vi i de relativt bøvlede år, vi har været igennem som land, både har høje klimaambitioner og et velfungerende samfund, hvor uligheden ikke bare har fået lov til at stige, og hvor arbejdsløsheden ikke er eksploderet. Så vi lykkes jo med rigtig meget. Så jeg synes i virkeligheden, vi skal fortsætte ad den vej, vi allerede har valgt.

Fru Franciska Rosenkilde med et afsluttende spørgsmål.

Det tredje spørgsmål kommer jo som regel udefra, og i dag kommer det også fra Alternativets unge, og det er Anton på 19 år, som kommer fra Lejre. Det var Alternativet, der i 2018 foreslog, at borgerne skulle have mulighed for at stille borgerforslag i Folketinget, og siden da har borgerne haft en klar stemme på Christiansborg, og borgerforslag om bl.a. klimalov, kræftbehandling, sorgorlov og rettigheder til fødende er blevet gennemført. Nu er der et nyt forslag, der har opnået over 50.000 stemmer, og det skal derfor til afstemning i Folketinget. Over 53.000 borgere beder os politikere om, at Danmark skal stoppe al direkte og indirekte våbenhandel med Israel. Det er teknologi, der bidrager til overgreb og til krigsforbrydelser og til at slå uskyldige børn ihjel. Bare på de 2 uger, siden våbenhvilen den 18. marts blev brudt, er flere end 300 palæstinensiske børn blevet dræbt, al madforsyning er lukket, og senest er 15 humanitære redningsfolk blevet dræbt, mens de forsøgte at redde andres liv.

Hvornår er nok nok for statsministeren? Og hvornår vil statsministeren sætte foden ned og stoppe den militære støtte til folkemordet i Gaza?

Statsministeren.

For det første vil jeg sige, at den humanitære situation i Gaza er meget, meget alvorlig, og jeg vil i den sammenhæng også sige, at der allerede i dag er meget restriktive regler for eksport af våben i konfliktsituationer og krige i det hele taget.

Så vil jeg omkring borgerforslag som sådan en institution sige, at det har kastet nogle meget fine diskussioner af sig her i Folketingssalen, men at jeg helt generelt til Anton og til spørgeren og alle andre vil sige, at vi skal passe på med ikke at tro på vores repræsentative demokrati. For folket, danskerne, har ikke en stemme med borgerforslagene, det er der nogle tusinde der har, men det er, når vi har folketingsvalg, og man går hen og stemmer, man har sin stemme. For der er alle med, også dem, der ikke ved, at der er et borgerforslag. Lige præcis på valgdagen er vi alle sammen lige, ligegyldigt hvor mange penge vi har, om vi ikke har nogen penge, om vi er gamle eller vi er unge, eller hvor i Danmark vi bor, det er, når man går hen og sætter sit kryds, der er lighed for loven, og det er altså ikke med borgerforslaget.

Tak for det, og vi siger tak til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet.

Jeg byder nu velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti. Værsgo.