Spm. nr. US 39

Spm. nr. US 39

Tak for det. Ja, det er i sandhed en alvorlig tid for verden og for rigsfællesskabet og for Danmark. Jeg må også sige, at i Det Konservative Folkeparti er vi nok sådan lidt særlig ramt, både når det gælder vores kærlighed til rigsfællesskabet og til USA. Det er voldsomt og helt uacceptabelt med en amerikansk præsident, der vil annektere Grønland, der om end kortvarigt fjernede støtten til Ukraine og nu indleder en handelskrig. Frihandelen har jo ellers gjort den vestlige verden både rig og succesfuld. Protektionisme har sjældent ført noget godt med sig, og særlig vores lille åbne økonomi er jo afhængig af at kunne handle frit til fordel for os alle sammen.

Der er dog heldigvis også allerede gode tanker og takter i gang på europæisk plan. Jeg har tilladt mig at gå skridtet lidt videre og foreslå, at vi udforsker mulighederne for at lave en ny handelsalliance mellem EU og andre frihandelsdemokratier. Det kunne være Canada, Sydkorea, Australien, Japan, New Zealand – nogle af tankerne er i gang. Helt konkret foreslår vi en musketered, der indebærer, at man selvfølgelig ikke fører handelskrig imod hinanden i sådan en alliance, men også et princip om en for alle, alle for en. Hvis et land uden for alliancen pålægger et medlemsland told, modsvares det af hele alliancen. Det er lidt som en form for artikel 5, lidt som en form for NATO-handelsalliance. Jeg har faktisk læst mig til, at den canadiske premierminister også har tanker i den retning, så jeg vil spørge statsministeren, om det også er et forslag, den danske statsminister og regeringen vil overveje at bringe videre i det internationale arbejde, der pågår.

Statsministeren.

Først vil jeg sige, at alt det, der er blevet bygget op igennem de seneste mange år på handelsområdet, har været ualmindelig vigtigt i forhold til den samlede velstandsstigning, og det er jo ikke kun i Europa og i lande, vi sådan kan sammenligne os med. Det er også en af grundene til, at vi har kunnet løfte rigtig mange mennesker ud af fattigdom på globalt plan. Så der er ikke noget godt at sige om toldkrige og om handelskrige og det, vi desværre hører fra amerikanerne lige nu. Alt det, vi arbejder på fra EU's side, er entydigt mere og tættere samarbejde med andre lande, også på handelsområdet, og senest er der jo lavet den her Mercosuraftale i forhold til Latinamerika. Det er et kæmpe fremskridt, og der har været forhandlet om den aftale i, jeg ved faktisk ikke hvor mange år, men det er virkelig, virkelig lang tid. Det er jo et kæmpe, kæmpe område, og det er i øvrigt nogle lande, mange af landene, med hvem vi deler grundlæggende værdier, herunder respekt for det internationale verdenssamfund og demokratiet.

Så fra min side kun positive takter i forhold til et endnu tættere og mere integreret samarbejde. Hvordan vi så præcis skal gøre det, kan vi jo altid diskutere, og jeg synes, at alle her og nu jo må lægge kræfter i at få overbevist amerikanerne om, at det her er en forkert vej, ikke kun for os, handelskrigen indledes imod, men faktisk også for USA. Det her kommer jo til at koste arbejdspladser i USA. Der er mennesker, der kommer til at miste deres arbejde, og hele verdensøkonomien rystes, og det er der ikke nogen, der nyder godt af. Så lad os endelig arbejde videre i det her spor.

Fru Mona Juul.

I mit andet spørgsmål har jeg også et forslag. Situationen i forhold til vores rigsfællesskab er jo også alvorlig, og i 2022 kom vi i Det Konservative Folkeparti med et udspil, der havde til formål at styrke rigsfællesskabet. Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen ved at sige, at der ikke var nogen kæmpestor interesse for vores udspil, hverken her på Christiansborg eller i medierne i det hele taget, selv om vi tog til Grønland osv. Men jeg synes, at der er kommet lidt mere interesse nu, og det er jo dejligt, og derfor lyder mit spørgsmål også: Hvilke konkrete planer har statsministeren for at styrke rigsfællesskabet, og kunne det tænkes, at regeringen kunne finde inspiration i det konservative udspil, hvor vi også gerne byder ind til en eventuelt kommende forhandling? Det kunne være i forhold til det her med, at vi jo har foreslået et selvstændigt ministerium for rigsfællesskabet, som vil få til opgave at styrke samarbejdet inden for nogle områder, men i særdeleshed inden for uddannelse, sprog og erhverv, sundhed og mobilitet imellem landene. Det kunne også være den del, der handler om at styrke vores efterskole, sprog- og kulturophold på tværs af rigsfællesskabet, og det kunne også være den del, der handler om afprøvning af, at værnepligt genoptages i Grønland. Vi er i hvert fald klar til at medvirke til at styrke rigsfællesskabet.

Statsministeren.

Jeg har mange idéer til, hvordan vi styrker vores rigsfællesskab, men jeg vil gerne have lov til at udtænke dem, kvalificere dem, forankre dem og efterfølgende kommunikere dem sammen med vores parter og partnere i rigsfællesskabet, nemlig både Grønland og Færøerne. Jeg tror, at det i den situation, vi er i lige nu, er selvstændigt vigtigt, at det ikke er et dansk udspil, henholdsvis grønlandsk og færøsk udspil, men at vi arbejder sammen. Vi har selvfølgelig afventet valgkampen i Grønland og efterfølgende regeringsdannelse, og nu er der en ny regering i Grønland, et nyt naalakkersuisut, og nu kan vi så begynde at gå ned i de konkrete områder. Så ja, jeg har masser af idéer, og det er selvfølgelig noget, vi gerne vil samarbejde med alle Folketingets partier om, men vi vil også meget, meget gerne have lov til at samarbejde med de to andre lande.

Fru Mona Juul med et afsluttende spørgsmål.

Det gjorde vi også i forbindelse med vores udspil der i 2022, og det er rigtig godt at gøre det. I forbindelse med mit tredje forslag nu, hvor jeg har tre spørgsmål, kunne jeg godt lige tænke mig at tale om vores forsvar. Vi er jo meget bekymrede for fastholdelsen i forsvaret, for vi ser desværre rigtig mange gode soldater forlade forsvaret, fordi de oplever, at deres vilkår simpelt hen er for ringe, og jeg kan sådan set også godt forstå dem. Når man drøner rundt på øvelser og siger bang, fordi der ikke er ammunition og man samtidig skal forklare, at ens løn måske ikke helt matcher det her med at risikere liv og lemmer, så er det bare rigtig svært.

Derfor har vi foreslået, at man skal se på løn- og arbejdsvilkår for vores soldater, for det nytter ikke, at vi køber en hel masse materiel ind, hvis ikke der er nogen til at betjene dem. Jeg husker også, at statsministeren har udtalt, og jeg har prøvet at skrive det ned her, så citatet starter nu: »Det er klart, at løn og arbejdsvilkår skal vi have med ind i vores overvejelser også.« Jeg formoder, at statsministeren ligesom os andre i Det Konservative Folkeparti mener, at det kan lade sig gøre inden for den danske model, for vi mener selvfølgelig, at det er vigtigt. Men hvad sker der helt konkret på den front? Ser vi noget action, eller er det bare snak?

Statsministeren.

Der er sat noget arbejde i gang, som skal være færdig i efteråret, og så kan vi diskutere det videre. Det er klart, at selvfølgelig spiller de her ting også ind på både rekruttering og fastholdelse. Der er forskellige forklaringer på, at der er gode soldater, der har forladt vores forsvar. Det her spiller en rolle, men mon ikke også nedskæringerne igennem mange år har haft en betydning? Jeg håber, at vi kan love hinanden, at man, når vi engang, og den dag skal nok komme, ser ind i en fredelig verden, så ikke begynder at skære ned i det danske forsvar igen. For jeg må bare sige, at da jeg blev statsminister, brugte vi i Danmark 1,3 pct. af bnp på forsvaret, og bl.a. De Konservative har været med til at skære meget ned, og det har mange partier, og nu kommer vi op over 3 pct. Det er den helt, helt rigtige og nødvendige vej at gå. Men vi må ikke igen, selv hvis tingene bliver fredelige, skære så langt ned, for så er opgaven unødvendig svær for os alle sammen i forhold til den kampkraft, vi skal have i Danmark og i Europa.

Tak for det. Vi siger tak til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.