Spm. nr. US 38

Spm. nr. US 38

Tak for det. Vi står i en verden, som er mere urolig og usikker, end den har været i mange år, og det kræver, at Europa kommer til at stå stærkere. Vi skal stå stærkere værdimæssigt og militært, men også økonomisk. Der er jo en sammenhæng mellem sikkerhedspolitik og den økonomiske politik. Jeg har tidligere sagt, at uden de økonomiske proteiner, er der ingen militære muskler. Derfor er det en bunden opgave, at vi i Danmark ser på, hvordan vi kan opruste ikke bare forsvaret, men også vores samfundsøkonomi og styrke vores konkurrenceevne. Der har vi jo, som det er blevet nævnt herinde, fremlagt en fuldt ud finansieret plan for, hvordan vi kan gennemføre nogle reformer, der styrker dansk konkurrenceevne og gør vores samfundsøkonomi mere robust.

Der har reaktionen fra statsministerens parti, Socialdemokratiet, været, at man sådan fjoller lidt rundt og giver det forskellige barnlige øgenavne – en Rolexreform, og tidligere har man talt om rødvinsreformer – alt imens, som fru Pia Olsen Dyhr påpegede, regeringens skattelettelser er 22 gange større for overklassen så at sige, for de rigeste danskere, end de er for de fattigste danskere: 22 gange større! Der er det noget finurligt noget, at når Socialdemokratiet laver skæve skattelettelser, kan det gå fint hånd i hånd med velfærd, men hvis Liberal Alliance gør det, er det Rolexreformer, og så er det næsten enden på selveste velfærdssamfundet.

Det er et mageløst hykleri, og hvad værre er, så viser det også en mangel på seriøsitet fra statsministerens side, og det bekymrer mig på vegne af Danmark, fordi vi står i en kritisk tid, hvor vi skal opruste vores økonomi og vi skal gøre noget yderligere ved vores konkurrenceevne, så vi står endnu stærkere i fremtiden. Der må man da kunne forvente fra statsministerpartiet, at man ikke bare affejer ethvert sagligt forslag med barnlige øgenavne og kalder det rødvinsreformer eller Rolexreformer. Så kan vi forvente fremover, at vi fra statsministeren ser en lidt mere sådan seriøs tilgang til spørgsmålet om sikkerhed og konkurrenceevne?

Statsministeren.

Jeg tror ikke, der har været nogen afvisninger af saglige politiske oplæg, og det kommer der heller ikke til at være fremadrettet. Jeg er sådan set enig i grundanalysen, at den militære oprustning af Danmark og Europa skal gå hånd i hånd med to andre oprustningsindsatser. Den ene er den økonomiske og vores konkurrencedygtighed. I mine øjne er det tredje ben det, vi måske kunne kalde den åndelige oprustning, for det kommer til at kræve ganske meget modstandskraft af os alle sammen at stå imod i en verden, hvor fakta ikke længere trumfer holdninger, hvor der sættes spørgsmålstegn ved videnskab, og hvor fake news og lige om lidt kunstig intelligens-produceret materiale kommer til at være ligeså autentisk, som noget, mennesker har lavet. Det kommer til at kræve rigtig meget af os.

Det gør det også, hvad angår økonomien, og Europa er udfordret. Det er helt rigtigt. Det viser Draghirapporten, og vi kan se det. Og en toldkrig med toldsatser kommer ikke til at gøre situationen bedre for nogen. De spor, vi forfølger i Europa lige nu, og som jo også i høj grad gælder i Danmark, er faktisk nogle af de ting, som partilederen er inde på: Det er energipolitikken; det er at få afbureaukratisering og få løftet byrder af dansk erhvervsliv; det er at sikre, at vi har en arbejdsstyrke, som er dygtig nok til de opgaver, som også kommer i fremtiden; og så er det jo i det hele taget at sikre, at nogle af de rigtig, rigtig gode små og mellemstore virksomheder, vi har i Danmark, kan få lov til at vokse sig større og stærkere.

Lige nu skal vi håndtere handelskrigen, men sideløbende med det skal vi have lagt grundlaget for en stærkere europæisk økonomi. Det tror jeg faktisk vi er enige om, og heldigvis klarer vi os også rigtig, rigtig godt i Danmark. Vi er et af de lande, der har en stærk økonomi, fordi vi har dygtige lønmodtagere og et meget, meget stærkt dansk erhvervsliv. Men lad os endelig samarbejde om at gøre os endnu dygtigere og endnu rigere.

Hr. Alex Vanopslagh.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi deler analysen. I talerne er vi jo enige om, at konkurrenceevnen er afgørende. Det er vores konkurrenceevne, der er forudsætningen for, at vi har råd til forsvaret, at vi har råd til at have et velfærdssamfund, og det er vores konkurrenceevne, der påvirker, om det er i Danmark og Europa, vi udvikler de kritiske teknologier, fremtidens teknologier, eller om det er noget, vi skal være afhængige af andre stater for at udvikle.

Derfor undrer det mig bare, at man fra regeringens side ikke ser mere på afbureaukratisering eksempelvis, hvor det er gået den stik modsatte vej under statsministeren i forhold til antallet af bureaukrater og mængden af lovgivning, men det undrer mig også, at Liberal Alliance kommer med en fuldt ud gennemregnet plan for, hvordan vi kan styrke dansk konkurrenceevne yderligere ved bl.a. at sænke skatten på virksomheder og på investeringer, så fordummer man debatten. Det mener jeg man gør, når man siger, at det er helt forfærdeligt, at skattelettelsen er endnu større i Nordsjælland, end den er i Vestjylland, som om det skulle være et argument i sig selv imod at styrke dansk konkurrenceevne, at skattelettelser, der skaber glæde og gavn i Vestjylland ikke skal indføres, fordi de skaber endnu mere glæde og gavn i Nordsjælland. For mig at se er det jo en smålig tilgang, og der har jeg det sådan, at det da ikke skal være smålighed, der står i vejen for, at vi gør, hvad der skal til for at styrke dansk konkurrenceevne. Det er da en fordummelse af debatten.

Statsministeren.

Jeg bliver så nødt til tilsvarende at sige, at jeg simpelt hen ikke er enig i, at man skal tro på, det er skattelettelser, der får Europa igennem den her ekstremt kritiske situation. Det er ikke, fordi skattelettelser og skatteomlægninger fra tid til anden ikke kan bruges, men udfordringen er jo langt, langt større end det, og det er samspillet ikke mindst mellem energipolitikken, og at vi er udfordret i Europa af rammerne for vores erhvervsliv. Jeg mener, vi har brug for et kapitalmarked i Europa på tværs af landegrænserne, som fungerer godt. Det har vi ikke endnu fået etableret. Så det er mange forskellige ting, der skal til.

Hvis vi både skal have Danmark solidt igennem det her og Europa igennem det her, skal alle brikkerne ind på bordet. Jeg tror generelt, jeg vil advare mod det der med, at man tager en enkelt brik og tror, det er det, der skal til for at løse problemet, for så kan det være, vi kan løse ét hjørne af problemet, hvis man overhovedet kan det, med det redskab, men man kan i hvert fald ikke løse det samlede udfordringsbillede.

Hr. Alex Vanopslagh med et afsluttende spørgsmål.

Det er rigtigt. Vi slår også flere fluer med ét smæk med vores økonomiske plan, for den største finansieringskilde, vi har i vores økonomiske plan, er en gennemgribende afbureaukratisering gennem en bindende bureaukratilov, der skal tilbagerulle de stigninger, der har været i bureaukratiet i statsministerens tid. Det vil vi så bruge på os sænke skatterne. Skattelettelser er jo ikke det eneste, men det betyder også noget både i Europa og i Danmark, om der er en høj skat på investeringer, om der er en høj skat på arbejde, om der er en høj skat på virksomheder. Det vil vi gerne tage fat i, ligesom vi også gerne vil se på arbejdsudbudsreformer og en reel afbureaukratisering.

Når nu statsministeren anerkender, at man skal tage fat i flere brikker, herunder skattelettelser, og når statsministeren bare i den her valgperiode har givet skattelettelser, der er 22 gange større for de rigeste, end de er for de fattigste, kan vi så få et tilsagn fra statsministeren om, at vi fremover ikke skal benævne hinandens økonomiske politik med øgenavne og andet, som er med til at sænke debatten ned til et niveau, den ikke behøver at være på?

Statsministeren.

Kunne spørgeren så ikke starte med selv at lade være med at forenkle? Mig bekendt er spørgeren imod den toptopskat, som vi har indført som regering. Jeg tror, man nærmest har været sådan harmdirrende imod den. Jeg tror også, man var imod lønløftet i den offentlige sektor. Jeg tror faktisk, man var harmdirrende imod det.

Med i al respekt for Liberal Alliances økonomiske politik er det jo det, der er forskellen. Jeg kan ikke se noget nyt i den økonomiske plan. Jeg kan se borgerlige tanker, som jeg har hørt igen og igen. Ligegyldig hvilken situation Danmark har stået i, og ligegyldig hvilket udfordringsbillede, vi skulle forsøge at løse, er I kommet med præcis det samme svar. Så i al beskedenhed er det jo der, vi adskiller os, for vi forsøger at håndtere den situation, vi er i nu, med de redskaber, vi mener er de bedste her og nu, og ikke bare nogle, som vi trækker i vores egen ideologiske automat. Det kan nogle gange være fint, men det kommer ikke til at kunne dække hele billedet.

Derfor kan de skattelettelser, der er givet den her valgperiode, ikke ses isoleret fra de massive investeringer, vi har evnet at lave både i den offentlige sektor, i form af en forhøjelse af ældrechecken og i form af et lønløft i den offentlige sektor og i øvrigt mange andre ting også.

Tak for det. Vi siger tak til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til fru Mona Juul, fra Det Konservative Folkeparti.