Spm. nr. US 36

Spm. nr. US 36

Tak for det. Forsvarets Efterretningstjeneste har her for nylig advaret om, at Rusland om 2 år vil udgøre en troværdig trussel imod et eller flere NATO-lande, og på sigt, altså om 5 år, vil Rusland være klar til en storskalakrig mod Europa. For nylig indgik vi en meget stor aftale i Folketinget om yderligere investeringer i forsvaret. Det er selvsagt en aftale, jeg bakker fuldt og helt op om, og derfor er Danmarksdemokraterne selvfølgelig også med. Det haster med indkøb, og det ved jeg at statsministeren er hundrede procent enig i, og godt for det.

Man for et par uger siden kunne man så læse i Jyllands-Posten, at eksperter udtaler, at det luftforsvar, der skal indkøbes nu her på kort sigt, ikke vil komme til at dække hele Danmark. Alle danskere vil ganske enkelt ikke være beskyttet af det luftforsvar, der står til at blive indkøbt. Det kan selvfølgelig ikke være sådan, at det er postnummeret, der afgør, hvorvidt man er beskyttet af et luftforsvar eller ej. Derfor er mit spørgsmål til statsministeren her i dag, om det er statsministerens ambition, at hele Danmark og alle danskere skal være beskyttet af det luftforsvar, der bliver indkøbt.

Statsministeren.

For det først vil jeg gerne have lov til at takke for det gode samarbejde, vi har på forsvarsområdet, og vi deler heldigvis analyse i forhold til både truslen fra Rusland og også, hvad det kræver herhjemme af beslutninger med meget, meget høj hastighed. Så tusind tak for at tage ansvar, også i den her situation.

Det er klart, at luftforsvar er noget, der er kommet langt højere op på vores dagsorden, fordi truslen fra øst har forandret sig så meget, som den har, og vi ser jo aktuelt nu – det gør vi faktisk både i Mellemøsten og i Ukraine – hvad et luftforsvar kan, hvis det virker. Men vi ser også, hvilke skader det kan give og koste, når et luftforsvar ikke virker.

Jeg vil meget, meget nødig her i Folketingssalen i dag gå ind i en mere sådan militærfaglig diskussion om, hvordan det danske luftforsvar skal udbygges og i hvilken takt. Der ligger nogle operationelle overvejelser bag, hvordan man bygger et luftforsvar op, og selvfølgelig også, hvad det er, der skal beskyttes.

Men det er klart, at alt det, vi arbejder med i de her år, jo har som ambition – og nu bliver der spurgt til mine ambitioner, og de er høje, også på det her område – at vi skal have et totalforsvar både af Danmark og af Europa. Derfor er jeg også glad for, at jeg har fået ind i EU's arbejde, at det er det, vi arbejder hen imod nu, også på europæisk plan, altså et totalforsvar af vores kontinent, af vores land, og at vi gerne skal have det på plads inden 2030, men jo ikke sådan, at der ikke sker noget i de mellemliggende år. Så der skal bygges op. Men det er det, der er min ambition.

Fru Inger Støjberg.

Nu bad jeg sådan set ikke om en militærfaglig diskussion her. Jeg bad om at få statsministeren til at garantere, at det luftforsvar, der skal indkøbes, dækker hele Danmark, så det ikke er postnummeret, der kommer til at afgøre, hvorvidt man er sikret mod et angreb fra Rusland – for at sige det, som det er. Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at vi i Danmarksdemokraterne står stejlt på, at det ikke skal være ideologi, men derimod et spørgsmål om fakta, der afgør, hvilket luftforsvar der skal indkøbes. Altså, pris, kvalitet og hastighed må være det, der er afgørende – og så selvfølgelig, at det er lande, som vi normalt samarbejder med.

Derfor vil jeg gerne igen bede statsministeren om at garantere her i dag, at det luftforsvar, der skal indkøbes, bliver et luftforsvar, som kommer til at dække hele Danmark, så det ikke er postnummeret, der afgør, hvorvidt man er dækket eller ej, og at det er fuldstændig renset for ideologi, hvilket luftforsvar vi køber, så det er pris, hastighed og kvalitet, det kommer til at handle om.

Statsministeren.

Måske skal det bare være i den anden rækkefølge, så vi starter med hastigheden. Og så kigger vi selvfølgelig også på kvaliteten, det siger sig selv, men med det meget klare afsæt – det har vi også sagt direkte på et pressemøde fra regeringens side – at hvis man ikke kan få det allerbedste, man gerne vil have, så må man købe det næstbedste. For lige nu handler det om at få kampkraften op før noget andet. Så lad os lige vende det rundt, så vi siger, at det er hastighed først, og så er det kvalitet, og så er det pris. Det bliver i mine øjne nødt til at være i den rækkefølge. Det tror jeg egentlig ikke at vi er uenige om.

Jeg mener faktisk heller ikke, at vi skal være ideologiske på det her område. Eller det kommer an på, hvad man mener med ideologisk. Jeg ville da egentlig mene, at det er ideologisk forankret, når jeg gerne vil kunne forsvare Danmark, men det er jo så en ideologi, vi deler, fordi vi er patrioter, fordi vi elsker vores fædreland, og fordi man kan spørge: Hvad er et Europa, der ikke er villig til at forsvare sig selv, egentlig? Hvad er Danmark og Europa, hvis ikke vi er villige til også at gøre det ultimative, herunder i den situation, vi er i nu, at gøre alt, hvad vi kan, for et forsvar? Så jeg tror ikke, at vi har en uenighed på det her område. Når vi taler om et totalforsvar, gælder det selvfølgelig hele landet.

Fru Inger Støjberg med et afsluttende spørgsmål.

Jeg er glad for en lille del af svaret, men jeg tror godt, at statsministeren ved, at når vi taler ideologi, handler det om, hvorvidt Israel er inde i billedet eller ej.

Jeg vil egentlig gerne fortsætte i forsvarssporet og spørgsmålet om at være dækket i hele Danmark. For beskyttelsesrum er jo noget andet, der fylder rigtig meget lige nu. Nu taler jeg jo erfaring, når jeg siger, at instrukser kan være noget, der er farligt at give, men jeg synes alligevel, at det er lidt underligt, at vi har en minister for samfundssikkerhed og beredskab, der afviser at give en instruks i forhold til at sige til kommunerne, at de selvfølgelig skal stoppe med at nedlægge beskyttelsesrum. Vi har fra den borgerlige opposition været meget klare i forhold til at sige, at vi synes, at det er på tide, at ministeren kommer i gang. Ministeren svar er, at han ikke har fantasi til at tænke, at der er kommuner, der nedlægger beskyttelsesrum. På trods af det har vi jo kunnet se, at det rent faktisk sker. Derfor er mit spørgsmål til statsministeren, om statsministeren vil se at få ministeren for samfundssikkerhed og beredskab op i gear – for at sige det, som det er – og garantere, at der ikke er beskyttelsesrum i Danmark, der bliver nedlagt, som situationen er nu.

Statsministeren.

Jeg vil sige, at vi helt generelt har behov for at forstærke det danske beredskab. Der er områder, jeg selv mener er mere oplagte at kigge på end lige præcis beskyttelsesrum. For risikoen for cyberangreb, for hybridangreb og for sabotage er større end for et direkte militært angreb, fordi vi er i gang med den store oprustning, vi er. Men selvfølgelig kommer vi også til at diskutere beskyttelsesrum.

Vi skal lige blive et øjeblik ved det der med ideologien. For er det egentlig ikke ideologi, der gør, at Danmarksdemokraterne står fast på, at der ikke må være kvindelig værnepligt? Så hvis vi skal prøve at lægge ideologien væk, skulle vi så ikke gøre det på alle områder? Jeg vil bare sige som kvinde, at jeg synes, det er mærkeligt, når vi står over for en oprustning og en ydre fjende, at vi ikke bruger alle de kompetencer, der er i vores samfund. Og kvinder er fremragende soldater også.

Tak for det. Vi siger tak til fru Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.