Spm. nr. US 31

Spm. nr. US 31

Man siger vist, at der er årtier, hvor intet sker, og at der så er uger, hvor årtier sker, og det må vel siges at være det, vi oplever lige nu, ikke mindst efter den weekend, vi har set i München. For tre ting står vel nu sådan relativt klart. Det er for det første, at vi ikke kan regne med Trumps USA som en troværdig allieret for Europa og Danmark, for det andet, at Trump vil gennemtvinge en beskidt fred hen over hovedet på ukrainerne, hvor de skal afgive land til Putin og deres naturressourcer til USA, og det tredje, at Trump åbenlyst – det viste Vances tale vel med al tydelighed – har en plan om at underminere europæiske retsstater og demokratier og fremme autoritære kræfter, Putinvenlige kræfter, i Europa. Det er jo alt sammen ekstremt alvorligt, og jeg synes, det er tydeligt, at vi er nødt til at vikle os ud af den afhængighed af USA med Trump i spidsen, og det vil helt sikkert kræve investeringer, både i forhold til at kunne støtte Ukraine der, hvor USA svigter, men også at kunne forsvare vores demokratier i bredeste forstand.

Men der er i mine øjne så også en helt afgørende ting, vi ikke må glemme, og det er, at forsvaret for demokratier ikke kun handler om militæret, men også om en stærk velfærd og om social tryghed og tillid. For vi ved, at autoritære kræfter – det har vi set med Trump og mange andre steder – næres af social utryghed og af mennesker, der føler sig svigtet og sat af. Derfor bliver jeg også bekymret, når jeg hører politikere, også fra regeringen, der taler om, at investeringer i vores sikkerhed skal betales med nedskæringer på velfærden. Det mener jeg er ekstremt farligt, og jeg er sikker på, at det vil være den største gave, vi kan give til de antidemokratiske kræfter, der truer os både fra øst og fra vest.

Er statsministeren enig i, at en stærk velfærd også er en del af det, jeg tror statsministeren kaldte demokratisk oprustning?

Statsministeren.

Ja, det er jeg faktisk enig i. Jeg er ikke nødvendigvis enig i alt, hvad der blev sagt i de 2 minutter, men i konklusionen eller den sidste sætning om, at det at have en social balance i tingene og et stærkt velfærdssamfund er en lige så vigtig del som de andre elementer. Lige nu bruger jeg selvfølgelig mange kræfter på at tænke i, at okay, vi er blevet bragt i og vi er i en meget, meget svær situation, og hvad der er det rigtige at gøre, både konkret handlingsmæssigt, men også for at udvikle os. En krise skal jo bruges til noget, og vi skal ikke bare igennem den, vi skal ikke bare overleve, men vi skal komme stærkere ud på den anden side.

Hvis jeg sådan kigger på både Danmark og Europa, ser jeg jo behovet for oprustning, forsvar og sikkerhed og Ukraine, som ligesom er én kategori, arbejdspladser, konkurrenceevne og vækst, som er en anden kategori, grøn omstilling og god energi, som er en tredje kategori, velfærd og en social balance, som er en fjerde kategori, og så som en femte kategori, der er mindst lige så vigtig, altså at få styr på migrationen. For hvis man er optaget af, hvad der måtte få nogen til at stemme på meget yderliggående partier, så er jeg ikke i tvivl om, at mangel på social balance og muligheder er noget, der fylder, men der er noget, der fylder mindst lige så meget, og jeg tror egentlig også mere, og det er, hvis ikke vi har styr på vores grænser, og hvis ikke vi snart får fundet en europæisk vej til at sikre, at vi kan få sendt de mennesker, der kommer til Europa og ikke opfører sig ordentligt og ødelægger vores samfund, ud af Europa igen.

Så det er i mine øjne de fem kategorier, og midt inde i det er der så forsvaret for vores demokrati, og min bedste vurdering er, at vi stadig væk helt undervurderer det. Jeg har selv kigget meget på det rumænske valg, og det tog ingen tid, før der nærmest var et russisk statskup af et europæisk valg. Så hurtigt kan tingene gå, og der er stærke kræfter, som ikke mindst benytter sig af sociale medier til at underminere vores demokratier. Vi ser det jo alle steder nu, altså fake news, påvirkningskampagner, algoritmer. Så de her seks kategorier hænger helt sammen, og vi skal levere på dem alle sammen for at komme stærkt ud på den anden side af, hvad det så end er, vi nu er i gang med.

Hr. Pelle Dragsted.

Det er jeg glad for at statsministeren siger. Det er selvfølgelig lidt uklart, præcis hvor tungt spørgsmålet om velfærd og social tryghed vejer i den her femsidede ting. Men når jeg spørger om det her, er det jo, fordi den analyse, som jeg oplever det, ikke deles af alle i regeringen. Udenrigsministeren har jo kaldt på, at vi i en situation, hvor vi skal bruge rigtig mange penge på rigtig meget, skal sænke selskabsskatten for milliarder kroner og så effektivisere velfærden. Sådan tror jeg han kalder det, og det vil sige flere penge til store selskabers aktionærer og færre til ældre og børn og andre, der er afhængige af vores velfærd. Forsvarsministeren kan ikke se for sig, at vi får råd til en retfærdig pension, når vi skal investere i vores forsvar.

Tror statsministeren, at det vil være muligt her i Danmark at føre en politik, som beskytter velfærden, skaber tryghed for de mennesker, der har de hårdeste arbejdsliv, samtidig med at der investeres i forsvaret, og kan den balance findes sammen med Moderaterne og Venstre i den regeringskonstellation, der er nu?

Statsministeren.

For det første tror jeg, at vi lige skal have fortalt lyttere og seere derude, at Enhedslisten og Socialdemokratiet og regeringen nok ikke ser helt ens på behovet for at opruste, og jeg er ikke sikker på, at Enhedslisten er med hele vejen i at sikre det, der i vores øjne er det nødvendige for at stå op for vores land i den her situation. Sådan har det i hvert fald været historisk, og sådan tror jeg desværre også det er i fremtiden, ligesom Enhedslisten ikke altid er med til at træffe de nødvendige retspolitiske beslutninger, så vi kan passe bedre på vores befolkning både dag og nat. Så der er nogle uenigheder her om sikkerhed og tryghed.

Tror jeg på, at det kan lade sig gøre at komme igennem de kommende år og stadig væk have et stærkt velfærdssamfund? Det ikke alene tror jeg på; det vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for. Det er derfor, jeg kaster mig ind i kampen hver eneste dag. Jeg tror virkelig på det danske velfærdssamfund, og jeg kommer ikke til at ofre det danske velfærdssamfund, men jeg kommer heller ikke til at stikke nogen blår i øjnene. Det her bliver nogle svære år. Det er klart, at når vi skal opruste for et kæmpe milliardbeløb, kommer det til at tage penge fra andre formål – noget, vi kunne have gjort anderledes, noget, vi kunne have gjort bedre – og i det skal vi så have fundet en ordentlig social balance.

Tror jeg på, at jeg kan gøre det med de regeringsparter, jeg har? Ja, det tror jeg. Ellers ville jeg ikke sidde i den her regering. Selvfølgelig er der beslutninger, der er truffet igennem de senere år, som forskellige partier kan være uenige i, men kigger man på de samlede resultater for denne regering, står jeg ikke bare på mål for dem; jeg er glad for dem. Jeg er i øvrigt også glad for, at vi har en bred regering i Danmark i dag i den situation, verden befinder sig i.

Hr. Pelle Dragsted for et afsluttende spørgsmål.

Der er givetvis ting, som vi er uenige om. En ting, vi er enige om, er dog, at vi skal have et forsvar, som fungerer.

Statsministeren har ret i, at der er nogle andre ting, der skal vælges fra. Det siger sig selv. Hvis man skal bruge flere penge på noget, skal man bruge mindre på noget andet, men spørgsmålet er, hvad det er, der skal vælges fra, og der kommer spørgsmålet jo: Er det velfærden, eller kunne det f.eks. være de 13 mia. kr., som regeringen har valgt at give i skattelettelser til LEGO-familien, eller nogle af de andre store skattelettelser, der er blevet givet gennem mange år?

Det er jo i den her situation, når økonomien bliver stram, at prioriteringerne bliver vigtige, og der er mit spørgsmål til statsministeren bare: Tror statsministeren, at de prioriteringer, hvis der skal være en social balance i dem, er mulige at foretage sammen med højrefløjen her i Folketinget, altså sammen med de to partier fra højrefløjen, som sidder i regeringen, eller ville det være nemmere at få den rigtige sociale balance sammen med partier, som man historisk har samarbejdet med?

Statsministeren.

Men udfordringen er bare, at vi ikke historisk har samarbejdet med Enhedslisten på forsvarspolitikken, fordi Enhedslisten aldrig har villet tage ansvar på det her område. Jeg er i øvrigt meget, meget glad for samarbejdet med Enhedslisten, jeg er også glad for den måde, Enhedslisten har håndteret de seneste par uger på, men tillad mig at være lidt direkte: Enhedslisten har jo aldrig været et parti, der er gået ind i det forsvarslokale og sagt: Vi skal gøre det, der skal til for at forsvare Danmark. Det har Enhedslisten simpelt hen ikke gjort, og det tror jeg heller ikke kommer til at ske fremadrettet, og derfor foretrækker jeg egentlig at have den her diskussion med de partier, der kommer til at tage det ansvar.

Der er kun dilemmaer foran os. Der er kun svære beslutninger foran os nu. Men kan vi gøre det i Danmark? Selvfølgelig! Det har vi vist masser af gange før – masser af gange på tværs af generationer og på tværs af tid – og det kommer vi også til nu, men det bliver svært. Men den her diskussion foretrækker jeg at have med de partier, der tør gå ind ad den første dør og sige: Vi skal ikke bare have et forsvar, der fungerer; vi skal have et forsvar, der kan forsvare Danmark, og gøre det, vi skal gøre i NATO-sammenhæng. Og så kommer der en prioriteringsdiskussion derefter.

Tak for det. Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted. Spørgsmålet er afsluttet.

Nu siger vi velkommen til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.