Spm. nr. US 26

Tak for ordet. Jeg vil faktisk gerne starte i dag med at give ros til statsministeren og regeringen for håndteringen af den her alvorlige situation, vi er kommet i i kongeriget. Det er en situation, som vi bliver nødt til at agere i sammen. Der er selvfølgelig rigtig meget, der handler om Grønland-Danmark-relationen i de her dage, og det er jo også selvklart, at det skal det selvfølgelig gøre. Men der sker jo også rigtig mange ting på Færøerne som en ringvirkning af den diskussion, der foregår mellem Danmark og Grønland, og det er rigtig vigtigt, at vi navigerer sammen i den her situation. Som statsministeren sagde lige før, sker der nogle ting uden for vores rigsfællesskab, som skaber nogle spændinger internt, og det er måske de her interne relationer, jeg gerne vil sætte fokus på i dag.

Jeg vil gerne, som jeg har gjort før, tage fat på den tale, statsministeren holdt tilbage i 2023, hvor statsministeren siger, at vi har et rigsfællesskab, og det håber statsministeren at vi har i mange år endnu, og at der skal være et ligeværdigt samarbejde mellem de tre lande, tre folk og tre nationer. Det her er en udtalelse, som har ført til rigtig mange gisninger på Færøerne om, hvad statsministeren egentlig mente med det her udsagn, og især i disse dage, hvor den færøske regering faktisk forbereder og sidder til forhandlinger med de færøske partier om en reform af forbindelsen mellem Danmark og Færøerne. Nogle udlægger teksten som, at statsministeren lægger op til et samarbejde uden for grundloven og dermed gør op med den enhedsstat, der har været. Og andre fortolker ordene som, at samarbejdet stadig væk skal være i én grundlov.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre statsministeren: Skal et fremtidigt samarbejde mellem Færøerne og Danmark ske inden for eller uden for grundlovens rammer?

Statsministeren.

Helt grundlæggende skal vi overholde grundloven i alt, hvad vi gør. Jeg havde et møde så sent som i den her weekend med lagmanden og har i det hele taget bestræbt mig på at have en meget, meget tæt, ikke bare dialog, men koordination og et meget, meget tæt samarbejde både med naalakkersuisut og lagmanden i den situation, vi befinder os i. Og jeg har en fortløbende diskussion også med lagmanden omkring det dansk-færøske forhold.

Jeg synes, vi er i gang med noget lige nu, som potentielt har en rigtig, rigtig interessant rækkevidde, og det er jo etableringen af det her tvistløsningsnævn i forhold til færøsk medlemskab af WTO. Og jeg håber, at det, at den procedure er blevet sat i gang, understreger, at der ikke er en politisk uenighed mellem Færøerne og Danmark. Så når skiftende i øvrigt færøske regeringer og mange færøske politikere og andre har sagt, at de ønsker større selvstændighed på f.eks. WTO-spørgsmålet, eget medlemskab, og det kan også være spørgsmål omkring Nordisk Råd, så er der ikke en politisk modstand hos den siddende danske regering. Tværtimod. Hvad angår Nordisk Råd, har jeg skrevet et brev til mine nordiske kollegaer og sagt: Vi støtter Grønland og Færøerne, hvad angår medlemskab og dermed ligeværdighed i forhold til Nordisk Råd, og vi har nu igangsat det her § 6-udvalg, altså tvistløsningsnævnet.

Vi har også hele tiden sagt fra den her regerings side, og det gælder også mig selv som statsminister, at vi jo godt kan lide det rigsfællesskab, vi har. Vi sætter det højt. Jeg tror selv mere på alliancer, end jeg nogen sinde har troet på det før. Altså, lad os forestille os, at Danmark – nu tager jeg bare Danmark – ikke var med i EU og NATO i den her verden, og det er også en hilsen til alle jer, der stadig væk går og drømmer om, at vi skal melde os ud af de internationale fora. Det ville være en kæmpe fejl – en kæmpe fejl! Så jeg tror på værdien af alliancer og på sammenhold på tværs af landegrænser, og det gør jeg faktisk også, hvad angår rigsfællesskabet. Men vi har jo valgt at have en åbenhed i forhold til ønsker, der er, og politiske krav om forandring og modernisering, og det diskuterer vi så, for mit vedkommende direkte med lagmanden, men selvfølgelig også gerne med spørgeren.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg deler en til en statsministerens analyse af, hvor vigtige alliancer og samarbejde med allierede og med demokratier er i de her dage. Jeg tilhører selvfølgelig et parti, der ønsker det her samarbejde, og vi ønsker virkelig et styrket rigsfællesskab, og vi ønsker også, at vi får formaliseret det samarbejde, vi har i dag, for det mangler på nogle områder. Statsministeren tager selv fat i det her med WTO og tvistløsningsnævnet. Men har man gjort sig nogen tanker om det, hvis nævnets afgørelse bliver, at det ikke kan lade sig gøre? Så har vi nogle konkrete juridiske forhindringer, som bunder i grundloven i sidste ende. Hvad vil man så gøre ved det? Er man villig fra dansk side til at gå ind og ændre grundloven for at gøre rigsfællesskabet mere rummeligt?

Statsministeren.

Her er det vigtigt for mig at sige, at når vi igangsætter det her tvistløsningsnævn – det er første gang, vi har gjort det, så i sig selv er det jo et skridt fremad – så er det faktisk ikke med henblik på bare at få en afklaring, en juridisk afklaring. Mandatet er stærkere. Altså, mandatet er jo at finde en vej til at sikre det færøske ønske om medlemskab af WTO. Jeg synes, det er det, der er styrken ved det her og i virkeligheden skønheden ved det, altså at det ikke bare er, at okay, nu nedsætter man et nævn, og så venter man på det. Nej, man nedsætter et nævn med henblik på at kunne skabe et nyt fundament for Færøerne. Og som statsminister anerkender jeg det færøske ønske, jeg forstår det, og jeg bakker også op om det.

Jeg vil meget, meget nødig springe nogle mellemstationer over i det her. Altså, nu skal vi have nævnet til at arbejde, så færdiggør de deres arbejde, og så vil jeg gerne have lejlighed til at diskutere direkte med lagmanden og Færøerne, hvad der er de næste skridt. Og uanset hvad udfaldet måtte være, er der et meget stort stykke arbejde foran os.

Fru Anna Falkenberg med et afsluttende spørgsmål.

Tak, og særlig tak for den del, der handler om, at vi jo gør det her for at forsøge at finde en løsning. Altså, det er vores intentioner fra begge lande af. Men når vi så kommer til den anden side, uanset hvad afgørelsen bliver, så er der et behov for det, jeg var inde på før, med de her ændringer, vi skal lave. Og debatten, der foregår på Færøerne nu, ville jeg ønske blev transmitteret til danske politikere dagligt. Den er nemlig meget interessant, fordi det, der bliver fortalt på Færøerne, er, at de ting, de forhold og de rettigheder, vi har i dag på Færøerne, kan vi beholde i en ny konstellation, og det er også det, jeg ønsker. Men vi bliver bare nødt til at have svesken på disken, havde jeg nær sagt. Vi bliver nødt til at vide, hvad det er for nogle forhold, vi egentlig diskuterer. Kan vi lave en ny statsdannelse, en grundlov, og stadig beholde de rettigheder og de sikkerhedsnet, der er ved at være en del af det danske rige i dag? Det ønsker jeg at man gør sig lidt klart, og det tror jeg måske ikke så meget er et spørgsmål, men mere en bemærkning i det hele taget. For der er virkelig behov for, at vi laver nogle aftaler på et oplyst grundlag.

Statsministeren.

Ja, det er taget ad notam, at det er synspunktet, men jeg må sige for mit eget vedkommende, at enhver form for drøftelse af en ændring i rigsfællesskabet foretrækker jeg at tage i rigsfællesskabet. Det her bærer uendelig mange ting med sig og i sig. Jeg håber, at alle kan se, og det gælder både på Færøerne og i Grønland, at jeg har viljen, og at vi har en regering i Danmark i dag, der gør, hvad vi kan for at understøtte en god udvikling af rigsfællesskabet og skabe de bedste betingelser for alle tre lande, for vi har ikke ønske om noget som helst andet. Og jeg har i hvert fald selv fra starten som statsminister haft den tilgang, at et rigsfællesskab jo ikke er en statisk størrelse. Det skal udvikle sig i takt med tiden, med de befolkninger, vi er, og med den politiske retning, der er i alle tre hovedstæder og for alle tre lande. Og jeg tror på, at vi kan komme langt i det her samarbejde, men jeg vil foretrække at gøre tingene i det, jeg mener er den rigtige rækkefølge, og det er i hvert fald at afvente nu, hvad det her § 6-udvalg kommer med.

Så siger vi tak til fru Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin. Jeg byder nu velkommen til hr. syv Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin. Værsgo.