Spm. nr. US 25

Mange tak, tak for ordet. Bølgerne er gået højt, og der er sket meget siden sidst. Mange af demokratiets og diplomatiets spilleregler er udfordrede, og 2025 går nok over i historien som det år, hvor danskernes viden om Grønland har nået nye højder. Men vi er slet ikke i mål; vi er først lige gået i gang med at lære noget mere om hinanden, og i årevis har Inuit Ataqatigiit talt om asymmetri i vores viden om hinanden. Vi ved meget om Danmark i Grønland, men danskerne ved desværre ikke så meget om vores land. Og det er måske den ene ting, som vi trods alt har at takke Trump for. Når 2025 er ovre, ved enhver dansker nok en lille smule mere om Grønland, end de gjorde, da året startede, og det er godt.

Vi taler tit om at anerkende os fra Grønland som mennesker og som ligeværdige, men hele 82 pct. af grønlænderne oplever, at der ikke er en ligeværdighed i rigsfællesskabet. Vores egen betegnelse for os er inuk i ental og inuit i flertal. Inuk betyder menneske, og nogle kalder Grønland for Inuit Nunaat, menneskenes land. Det er det, som vi er vokset op med, og det synes jeg er ret smukt, og det er værd at ære.

Igennem generationer har vi desværre også oplevet en forskelsbehandling. Vi har oplevet, at der er blevet set ned på os, og derfor er vi også et stolt folk, som er vant til at kæmpe for vores rettigheder. Privilegier tilkæmper vi os ved at arbejde dobbelt så hårdt, og vi kæmper for vores ret til et sæde ved bordet, når vores land skal drøftes.

Respekt er en vigtig forudsætning for ligeværdigheden, og derfor vil jeg også i dag spørge statsministeren, hvordan statsministeren vil arbejde for, at flere grønlændere oplever, at der er en ligeværdighed i rigsfællesskabet, og hvilke konkrete initiativer statsministeren vil tage for at sikre det. Tak.

Statsministeren.

Tak for spørgsmålet, og først og fremmest tak for et godt samarbejde i den her meget turbulente tid, som jeg oplever at have med mange i det grønlandske samfund, men selvfølgelig i hverdagen her i København med de to folketingsmedlemmer, som er valgt i Grønland, herunder spørgeren. Det sætter jeg meget, meget stor pris på, og jeg er sikker på, at det har haft en positiv betydning for, hvor vi står nu. Og jeg siger nu, fordi tingene kan forandre sig igen.

De her tal, der er kommet frem igennem den senere tid, har selvfølgelig også gjort indtryk på mig. Jeg har altid været bekendt med, at der har været racisme mod grønlændere i Danmark, men jeg tror, at det har overrasket mange, hvor mange der har oplevet enten racisme eller en forskelsbehandling eller været i en situation, hvor man ikke har følt sig ligeværdigt behandlet. Og man må bare sige, at ethvert godt samarbejde og enhver god relation bygger på nogle meget, meget grundlæggende værdier, herunder respekt for hinanden.

Jeg synes i al beskedenhed, at det er lykkedes igennem de senere år at få opbygget et meget mere respektfuldt politisk rum i rigsfællesskabet, og det mener jeg også har båret frugt. Men det er jo helt rigtigt, at det ikke kun er i det politiske rum eller i det direkte samarbejde, men at det jo er som to lande og som to befolkninger – og hvis vi taler rigsfællesskabet er det tre lande og tre befolkninger – at vi skal kunne det.

Jeg tror sådan set, det er rigtigt, at den diskussion, der har ramt os udefra, har været med til også at skubbe på noget positivt. Der er en stigende bevidsthed, og der er en stigende opmærksomhed, og den skal vi bruge til noget positivt. Vi har i fællesskab arbejdet sådan specifikt omkring racisme. Vi har tidligere også i fællesskab arbejdet med skole, uddannelse og oplysning.

Alle gode idéer til, hvad vi kan gøre mere, vil jeg se positivt på, men jeg vil selvfølgelig lige præcis i dag være tilbageholdende med at gå ind i for mange konkrete diskussioner i respekt for, at der er udskrevet valg i Grønland, men jeg er sikker på, at vi kan fortsætte et samarbejde om at udbrede det; som spørgeren mange gange har sagt: Lad nu være med kun at have fokus på det historiske og den gamle del af det grønlandske samfund, men hav også fokus på alt det, der sker i Grønland i dag, for Grønland er også et moderne samfund, der har en masse at tilbyde resten af verden. Så lad os endelig fortsætte det samarbejde.

Spørgeren.

Mange tak. Jeg vil også gerne starte med at kvittere for det gode samarbejde og måske særlig her i den sidste tid. Det har været en meget usikker tid, og det er ekstremt vigtigt, at vi er nogle, der i begge ender har lyst til at bygge den her bro imellem landene.

En ligeværdig relation, det ses også på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, og på grund af den massive interesse, som Grønland har oplevet, er det også vigtigt, at vi investerer i forsvaret af Grønland, og det har vi gjort med en ny aftale. Ofte ser vi også, at mange udenrigspolitiske sager uden for Arktis har en spillover i Arktis. Det ser vi bl.a. også med krigen i Ukraine, som jo faktisk er årsagen til, at de syv arktiske lande står i solidaritet med Ukraine og netop har valgt at sætte arbejdet i Arktisk Råd på pause. Derfor følger vi jo også med i de udviklinger, der er, og inden længe overtager vi i fællesskab formandskabet for Arktisk Råd, hvor Grønland kommer til at spille en ledende rolle, fordi vi nu engang er det arktiske område i rigsfællesskabet.

Regeringen har også oprettet en særlig forsvarsfond, som vi kommer til at høre mere om, og jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvordan forestiller statsministeren sig at forsvaret af Grønland kommer til også at fylde i den kommende tid?

Statsministeren.

Her vil jeg i respekt for den igangværende valgkamp i Grønland være meget, meget tilbageholdende med at sige noget, men jeg kan hæfte et par ord på det, der ligesom går forud for, hvor vi er i dag. For jeg er glad for det samarbejde, der også er etableret på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Jeg er meget glad for den Arktispakke, som blev aftalt for ikke ret lang tid siden og i det, jeg forstår har været et meget, meget godt samarbejde mellem naalakkersuisut og den danske forsvarsminister og dermed Folketinget og regeringen her.

Nu kommer spørgeren ind på: Hvad sker der, når vi overtager formandskabet for Arktisk Råd? Ja, der bliver spillereglerne jo i hvert fald anderledes, fordi det er det, vi har aftalt i fællesskab, og for mig som statsminister er det helt naturligt, at det selvfølgelig er Grønland, der står i spidsen for rigsfællesskabet, når det handler om Arktisk Råd, fordi det netop er Grønland, der udgør den arktiske del af rigsfællesskabet. Så jeg håber og tror på, at det her faktisk er et eksempel på, at vi har flyttet os som rigsfællesskab og gør tingene på en anden måde, men jeg vil være tilbageholdende med at gå ind i fremtidige forsvarsdiskussioner, så længe der er valgkamp.

Fru Aaja Chemnitz med et afsluttende spørgsmål.

Mange tak. I forhold til selvstyreaftalen og selvstyreloven, som jo er ret afgørende for det samarbejde, der er mellem Grønland og Danmark i dag, er der meget fokus på ligeværdighed. Ligeværdighed er derfor også noget, som vi arbejder rigtig meget for. For at kunne have en ligeværdighed er det også vigtigt, at der er fokus på respekten, på tilliden og på dialogen mellem de to lande, og noget af det, vi ser i selvstyreloven, er også, at Grønland kun kan hjemtage store områder ad gangen.

Hvis vi ser på erfaringerne fra f.eks. Færøerne, er det en gradvis overtagelse, en overtagelse over et par år, og det er måske også noget af det, som det er interessant at diskutere efter et valg i Grønland, altså om man i virkeligheden bør se lidt mere fleksibelt på, at man ligesom kan overtage områderne lidt mere gradvis, frem for at det er kæmpestore områder, man skal overtage. Der er åbningen af Fødevareministeriets kontor i Nuuk jo sådan set et ret godt eksempel på, at lad prøve lidt at nytænke, hvordan vi har et selvstyre, og hvordan vi giver Grønland plads til at stå mere i egen ret.

Statsministeren.

Jeg er glad for, at selvstyreloven kommer op i dag. For jeg har måske fornemmelsen af, at det ikke er alle folketingsmedlemmerne, der har læst selvstyreloven, ud fra nogle af de udtalelser, der har været igennem den seneste måned eller halvanden. For selvstyreloven er jo krystalklar i sin formulering om, at Grønlands fremtid defineres af Grønland og grønlænderne, og der er i selvstyreloven i øvrigt også en meget præcis beskrivelse af, hvordan fremtidige relationer skal udvikles.

Så det er på mange måder en forudseende lov, men det er selvfølgelig også en lov, der kan forandres hen ad vejen, hvis der opstår nye ønsker, nye interesser og nye behov. Der gik jo et ret grundigt arbejde forud for selvstyreloven, altså før 2009, og hvis der efter et valg er et ønske fra naalakkersuisut om at se på f.eks. det, der bliver nævnt her, altså omstændighederne for hjemtagne områder og for nye områder, der skal hjemtages, så vil vi som regering selvfølgelig – selvfølgelig – være åbne for at kigge på det.

Tak for det. Vi siger tak til fru Aaja Chemnitz.

Jeg byder nu velkommen til fru Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin. Værsgo.