Spm. nr. US 24

Jeg vil gerne tale lidt om sunde danske demokratiske værdier, for i sidste uge blev der afholdt en ny slags samtaler i Folketingets Indfødsretsudvalg med tre personer, som ansøger om statsborgerskab. Måske man kan kalde dem for danskhedseksamener eller sindelagssamtaler. De tre ansøgere lever nemlig op til de formelle krav om at få statsborgerskab, men et flertal i udvalget mente alligevel, at de skulle have testet deres holdninger, at deres danskhed skulle under lup. Jeg må ærlig talt sige, at vi i Alternativet var temmelig rystet. Vi er rystet over, at man fuldstændig overhørte de menneskerettighedseksperter og Folketingets egne jurister, som alle sagde, at den her form for samtaler kan være i strid med menneskerettighederne. Og så er vi rystet over, at man virkelig mener, at der er en rigtig danskhed, som man kan testes i, og at man ikke skulle være rigtig dansk, hvis ikke man lever op til hr. Anders Kronborgs eller hr. Mikkel Bjørns danskhedsdefinitioner. Med mine egne holdninger til mangfoldighed og frisind skulle jeg nødig til sindelagssamtaler hos de to herrer. Det leder mig frem til mit spørgsmål: Synes statsministeren, at den her type danskhedseksamener er et udtryk for sunde danske demokratiske værdier?

Statsministeren.

Nu er det her faktisk et anliggende for Folketinget og ikke for regeringen. Det er sådan, vores grundlov er defineret. Og hvordan man varetager det ansvar som Folketing, er faktisk et anliggende for Folketinget. Jeg er ikke enig i, at vi ikke skal kunne diskutere værdier i forhold til statsborgerskab, og jeg betragter egentlig også mig selv som et relativt rummeligt menneske, men min rummelighed har selvfølgelig også en grænse. Og det, jeg helt grundlæggende ikke forstår, er, at man søger om statsborgerskab i Danmark, hvis ikke man er tilhænger af de danske værdier. Så kan man jo have et statsborgerskab i et andet land. Hvis man er kommet til Danmark og f.eks. er imod vores demokrati, ikke respekterer mig eller spørgeren, fordi vi er kvinder, har ekstremistiske, islamiske holdninger, synes jeg ikke, at man skal søge om statsborgerskab. Det mener jeg helt grundlæggende.

Det bliver kun endnu værre af, at vi også har folk, som begår kriminalitet, og som, efter de så har begået alvorlig kriminalitet, synes, at de skal søger om statsborgerskab. Det er mig helt uforståeligt. Derfor har vi af mange runder strammet reglerne for statsborgerskab, og det er kun godt – det er kun godt, fordi det er så fin en ting at få, og den skal man virkelig ønske og ville, om man skal respektere os og vores land. Men hvordan Folketinget tilrettelægger sit arbejde, er altså et folketingsanliggende, det er ikke et regeringsanliggende.

Fru Franciska Rosenkilde.

Tak. Apropos polarisering, så er polarisering jo en trussel, og jeg mener, at vi som politikere har en særlig opgave med at bidrage til et rummeligt fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder, og det handler jo bl.a. også om at nedbryde og modarbejde de barrierer, der står i vejen for det fællesskab. Her taler jeg om strukturel racisme. For vi lever i et land, der er gennemsyret af strukturel racisme, hvor mennesker med rødder i ikkevestlige lande stigmatiseres konstant. Og forskningen er ret klar. Det er langt sværere for Muhammed end for Mads at få job, at få en bolig, at undgå diskrimination og had i det offentlige rum. Det her skriger på opmærksomhed og handling, men vi venter nu på tredje år på at få en handleplan imod racisme. Så hvorfor er det, vi ikke hører statsministeren kere sig om den her strukturelle racisme, rigtig mange danskere med anden etnisk baggrund lever med?

Statsministeren.

Lad mig gøre det helt klart: Jeg kan ikke fordrage racisme! Det synes jeg folk skal lade være med at udøve, og det gælder i øvrigt, ligegyldig hvilken vej det er. Men jeg forstår ikke, jeg tillader mig at være lidt direkte, den der form for værdirelativisme, og den har jeg ikke forstået igennem meget, meget lang tid. Hvorfor er det, at venstrefløjen i Danmark ikke er mere oprørt over f.eks. den sociale kontrol af piger og kvinder? Undskyld mig, men hvorfor er man ikke mere oprørt over den vold og den kriminalitet, som er en følge af en forkert udlændingepolitik? Der er jo så kraftig overrepræsentation af folk med ikkevestlig baggrund i f.eks. voldsstatistikkerne. Hvornår stiller man sig på ofrenes side? Hvornår stiller man sig på samfundets side?

Hver eneste gang, en gruppe drenge med ikkedansk baggrund overfalder nogen i nattelivet, er det med til at gøre Danmark til et dårligere sted at leve. Og det her rammer socialt skævt. Hvornår er man oprørt over det, hvornår stiller man sig på ofrenes side? Det gør jeg sådan set i alle henseender, og derfor, hvis der er nogen, der bliver diskrimineret på baggrund af f.eks. hudfarve eller religion, vil jeg altid gå op imod det, men folk, der er kommet hertil udefra, og det er ligegyldigt, om det er første, anden eller tredje generation, skal da opføre sig ordentligt, og de skal lade være med at ødelægge vores vand, undskyld, vores land. Vores vand skal vi alle sammen lade være med at ødelægge. Men man skal lade være med at komme hertil og ødelægge vores land.

Fru Franciska Rosenkilde med et afsluttende spørgsmål.

Men jeg er helt enig med statsministeren i, at alle former for social kontrol og kriminalitet skal vi absolut gøre alt, hvad vi kan, for at modarbejde. Det er jeg fuldstændig enig i. Spørgsmålet handler om den stigmatisering for alle de mennesker, som ikke er kriminelle, og som ikke er en del af den statistik, statsministeren peger på. Alle dem ryger med i den stigmatisering, når man netop ikke sætter ind for at løfte for dem, og det er det, jeg spørger statsministeren om, men som jeg så ikke rigtig hører et svar på.

Mit tredje spørgsmål kommer som sædvanlig udefra, og den her gang fra Lene, som har sendt spørgsmålet via mine sociale medier. Lene vil gerne høre statsministerens syn på Amnestys nylige rapport om folkemordet i Gaza. For Amnestys rapport er knap 2 uger gammel, og i rapporten argumenterer ngo'er, jurister og menneskerettighedseksperter for, at Israels regering har begået og fortsat begår folkedrab imod palæstinenserne, at Israels regering har udført handlinger med en specifik hensigt om at udrydde palæstinenserne i Gaza – handlinger, som er forbudt under FN's folkedrabskonvention. Kommer den her rapport fra Amnesty til at gøre en forskel for regeringens syn på den israelske regering?

Statsministeren.

Vores holdning til den israelske regering er, som den har været igennem hele den her konflikt, at Israel er forpligtet til at overholde de internationale regler, der er, og det gælder hele vejen rundt. Vi har i øvrigt et internationalt retssystem, der håndterer spørgsmål af den her karakter.

Så er jeg i øvrigt enig i, at vi ikke skal stigmatisere, og at vi ikke skal generalisere. Rigtig mange, der er kommet hertil udefra, lever jo gode, fredelige liv i vores samfund, de går på arbejde og betaler skat, de er ledere nede i den lokale spejderklub, og de træner deres børn i fodbold, og de har valgt at være en del af det danske samfund. Men det ændrer ikke ved, at der er kommet for mange hertil, der ikke opfører sig ordentligt, og der kunne jeg bare godt tænke mig at se noget indignation og noget forargelse, også fra venstrefløjens side, på ofrenes vegne. Jeg synes, hvis jeg skal være helt ærlig, at vi mangler det.

Vi siger tak til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet. Hermed er spørgetimen slut. Vi går til næste punkt på dagsordenen.